Se de 100 steder hvor du får mest for pengene

Se listen over de 100 steder, du bør rejse til i 2014, hvis du vil have mest muligt for pengene

Er du i tvivl om, hvor du skal rejse hen næste år? Så har du givetvis brug for inspiration.

Den er hotelsøgemaskinen Trivago leveringsdygtig i, og således har man udgivet en liste baseret på mere end 82 millioner anmeldelser fra destinationer og hoteller samt gennemsnitsprisen for et dobbeltværelse.

Listen handler dog ikke blot om, hvor der er mest at se, men også om, hvor man får mest for pengene.

Se også: Rejseredaktørens udvalgte

Der er noget for alle slags rejsende, og lige meget om du er til strandstol eller svævebane, til fods eller i firehjulstrækker, så er der noget for dig.

Listens topscorer er Aït Benhaddou i Marokko. En overnatning koster således blot 313 kroner i snit, og byen er blandt andet blevet brugt i film og tv-serier som 'Gladiator', 'Kingdom of Heaven' og 'Game of Thrones'.

På andenpladsen kommer Mostar i Bosnien-Hercegovina, hvor en gennemsnitsovernatning koster 373 kroner. Byen er bedst kendt for sin ottomanske bro fra det 16. århundrede.

Ikke langt efter kommer den græske landsby Chora på øen Ios og den marokkanske landsby Merzouga.



Chora på den grøske ø Ios.
Chora på den grøske ø Ios.


Siden kommer Bhahtapur i Nepal, Megalo Papigo i Grækenland, Sucre i Bolivia og den 2700 år gamle by Pingyao i Kina.



Pingyao i Kina.
Pingyao i Kina.


De sidste pladser i top-10 udgøres af den portugisiske nationalpark Peneda-Gerês og kinesiske Yangshuo.

Se også: Her er de ti steder du skal besøge i 2014

Blandt de mere interessante rejsemål i top 100, finder man som nummer 18 Sibiu (Rumænien, 418 kroner), der i 2007 blev udnævnt til Europæisk kulturhovedstad. Men også Indiens mest Indiens mest turistvenlige by i 2013, Nashik (nr. 21, 500 kroner) og verdens mest innovative by, Medellín i Colombia (nr. 51, 604 kroner).

0 kommentarer
Vis kommentarer