Ryanair bliver billigere og flinkere

Det irske lavprisselskab er gået i charmeoffensiv

Ryanair har hidtil kørt en kompromisløs stil over for kunderne. Men på det seneste har man været lydhør over for mulige forbedringer af selskabets kundeservice. (Foto: AP)
Ryanair har hidtil kørt en kompromisløs stil over for kunderne. Men på det seneste har man været lydhør over for mulige forbedringer af selskabets kundeservice. (Foto: AP)

Ryanair-bossen Michael O’Leary er ikke været kendt som nogen luftens gentleman, og flyselskabets eneste erklærede mål har været at sælge så billige billetter som muligt – på bekostning af komfort, kundeservice og ydelser inkluderet i billetprisen.

Men i de seneste måneder har man ændret stil og blandt andet bedt kunderne om at stille forslag til forbedringer på Twitter. Og så har man ændret på en af branchens mest irriterende bestillingsprocesser ved at reducere antallet af tillægsydelser, man skulle klikke ja eller nej til, før man fik den endelige pris på billetten.

Se også: U-vending fra Ryanair: Nu kan du stille forslag til 'Da Boss'

Og nu er man så gået et skridt videre. Man har således tilladt kunderne at medbringe mere håndbagage. Kunderne vil fremover få lov til at medbringe en kuffert på maksimalt ti kilo i kabinen plus et ekstra stykke håndbagage, der måler højst 25x20x20 cm. Ganske uden ekstraberegning.

Se også: Westlife-stjerne får flip på Ryanair-chef

Ligeledes reducerer man nu strafgebyret for ikke at printe sit boardingkort ud hjemmefra. I stedet for de vanvittige 70 euro (522 kroner) koster det nu 15 euro eller 112 kroner at få det gjort i lufthavnen.

I april 2014 indfører flyselskabet mobile boardingkort, mens man i februar næste år får tildelt sædenumre.

0 kommentarer
Vis kommentarer