Vi vil slippe for familien - tager på hotel

En del af os kan ikke holde tanken ud om at overnatte sammen med den nærmeste familie i julen

Nogle vælger at julehygge i en hotelseng i stedet for hos forældre eller svigerforældrene. (Foto: Colourbox.com)
Nogle vælger at julehygge i en hotelseng i stedet for hos forældre eller svigerforældrene. (Foto: Colourbox.com)

Ægte afficionados af den danske tv-serie 'Matador', vil tydeligt huske, hvorledes Kresten Skjern i forbindelse med et uvelkomment familiebesøg fra den indremissionske faster Anna fortæller sin kone, at 'jyder aldrig tager på hotel, hvis de kender nogen, der har en ekstra seng tilovers'.

(Foto: Magnus D.) Udland London lokker i julen

Men faktisk er hver femte af os godt klar over, at det ikke nødvendigvis er lykken af være overnattende gæst hos familien og således vælger at indlogere os på hotel i forbindelse med et familiebesøg i julen.

Se også: Juleballade i nisseland

Det viser en undersøgelse, foretaget af Hotels.com.

Det er dog kun fem procent af os, der konsekvent tager på hotel under julens familiebesøg. 13 procent gør det kun af og til.

Og de, der gør det, vælger primært hotellet for at få lidt alenetid midt i jule-helve... undskyld, julehyggen.

Se også: Sov i Julemandens seng

Knap hver tredje (32 pct.) vælger hotellet, fordi de ikke vil mase sig på hos familie eller venner, mens mange (30 pct.) også bare godt kan lide at bo på hotel, når de er på julebesøg et sted i landet.

Se også: TV: Dublin får mundvandet til at dryppe

- Julen er, trods eventuelle familieforpligtelser, også feriedage, som skal udnyttes bedst muligt. Og hvis man slapper mere af, hvis man ikke hele tiden skal være omgivet af andre mennesker, så er det jo oplagt at bo på hotel, hvor man heller ikke skal tænke i at rede sengen eller rydde op efter sig, siger Yvonne Bonanati fra Hotels.com.

0 kommentarer
Vis kommentarer