Her er for 1000 milliarder kroner London-lufthavn

Lufthavnene omkring den britiske metropol skriger på aflastning. Men det bliver dyrt at løse problemet

Hvis den nye lufthavn i Themsens munding - kaldet Boris Island efter Londons borgmester Boris Johnson - bliver bygget, vil den koste svimlende 1 billion kroner. (Foto: AP)
Hvis den nye lufthavn i Themsens munding - kaldet Boris Island efter Londons borgmester Boris Johnson - bliver bygget, vil den koste svimlende 1 billion kroner. (Foto: AP)

1600 boliger skal rives ned. Risikoen for at ødelægge sårbare naturområder omkring Themsen er stor. Og prisen vil lande tæt på 1000 milliarder kroner, hvis London skal have en helt ny lufthavn.

Det fremgår af en rapport offentliggjort tirsdag fra en kommission, der har haft til opgave at komme med forslag til, hvordan London kan løse kapacitetsproblemerne i sine lufthavne, skriver dn.no.

Se også: Her er verdens værste lufthavn

Landingsbanerne og terminalerne i Londons hovedlufthavn Heathrow, der målt på antal passagerer er verdens tredjestørste, er belastet til bristepunktet, og de seneste år har briterne diskuteret, hvordan problemet kan løses.

Ifølge kommissionen har London behov for en ny landingsbane inden 2030 og endnu en inden 2050.

Se også: Heathrow genskaber forhold for autist

Det er nu op til politikerne at arbejde videre med de tre løsningsforslag, som eksperterne anbefaler:

At udbygge enten Heathrow eller den noget mindre Gatwick syd for London med en ny start- og landingsbane. Eller den rasende dyre løsning: En helt ny storlufthavn placeret på en kunstig ø øst for millionbyen.

Se også: Så meget vil flytrafikken vokse

En ekstra landingsbane i Heathrow skønnes at koste 160 milliarder kroner. 1500 boliger skal fjernes for at skabe den nødvendige plads til udvidelsen, og 150.000 mennesker vil få øget støj fra fly.

Det vil være noget billigere at udvide Gatwick. Knap 120 milliarder. Desuden vil en ny landingsbane "kun" kræve nedrivning af 200 huse, og 1900 mennesker yderligere må leve med larm fra jetmotorer.

Se også: TV: Se fremtidens flyvetur

Prisen for en helt ny lufthavn, populært kendt som Boris Island efter Londons borgmester Boris Johnson, vurderes at blive knap 1000 milliarder kroner.

Ifølge Howard Davies, leder af kommissionen, er det den mindst sandsynlige løsning.



0 kommentarer
Vis kommentarer