Fandt 2,9 mio. i småpenge

Det er ikke småpenge, der bliver glemt i sikkerhedskontrollen i amerikanske lufthavne

Forvirringen er stor ved securityområdet. Og mange glemmer deres småpenge. (Foto: AP)
Forvirringen er stor ved securityområdet. Og mange glemmer deres småpenge. (Foto: AP)

Husker du altid at få alt med fra de der plasticbakker ved lufthavnens sikkerhedskontrol?

Det er i hvert fald langt fra alle, der er så heldige. For når først man står der med kuffert, bærbar computer, smartphone, jakke, halstørklæde og har fået besked om at tage skoene af, så er forvirringen stor.

Se også: Niårig fløj til Las Vegas uden billet

Således fandt amerikanske Transportation Safety Administration (TSA) småpenge for præcis 2.898.224 danske kroner i disse plasticbakker. Det var en stigning på cirka 240.000 kroner i forhold til året før.

Men der er delte meninger om, hvor disse penge skal hen, skriver USA Today.

Se også: Nu må du tage små knive med i amerikanske fly

Den nuværende lovgivning giver TSA muligheden for selv at tage pengene, men et nyt lovforslag kaldet 'The TSA Loose Change Act (H.R. 1095)' vil, hvis det bliver godkendt i Senatet, i stedet lede pengene til bygningen af hvileområder i amerikanske lufthavne til militærfolk.

Se også: Må man have en motorsav og et raketstyr med i flyet?

Hvis lovforslaget går igennem, er det ikke sikkert, at der bliver ret mange penge til overs til amerikanske soldater. For selve gennemførelsen af projektet vil ifølge Bloomberg Businessweek i sig selv koste cirka 5,5 millioner kroner.

Se også: Her er de 15 tåbeligste ting forsøgt medbragt på fly

0 kommentarer
Vis kommentarer