Rejs billigt til syden i januar

Få sol og varme i den koldeste måned

(Foto: Colourbox.com)
(Foto: Colourbox.com)

Er du træt af julens stress og jag og ønsker en afslappende ferie under varmere himmelstrøg, behøver du ikke vente længe. Så snart vi kommer på den anden side af nytårsaften, er der mange billige solferier at finde. Se oversigt over billige rejser her:

Algarvekysten i Portugal
I det sydligste Portugal finder du Algarvekysten, hvor klimaet hele året rundt er bedre end hjemme i kolde Danmark. Selv i januar kan du forvente temperaturer på helt op til 16 grader i skyggen. En god idé kan være at leje en bil og køre rundt på Algarvekysten eller til Portugals dejlige hovedstad Lissabon, som kan nås på cirka 3 timers kørsel. Men det kan også anbefales bare at slappe af og nyde det dejlige vejr.

Se aktuelle priser på pakkerejser her

De Kanariske øer
Fuerteventura, Gran Canaria, Lanzarote og Tenerife er nogle af danskernes abolutte favoritter til vinterferien. Alligevel er det ofte meget billigt at komme afsted i januar, hvis du altså er villig til at satse på en afbudsrejse. Så har du lyst til at opleve den lille sandørken ved Maspalomas på Gran Canaria, beundre Teide vulkanen på Tenerife eller bare slappe af i solen på øerne ud for Afrikas kyst, er der gode muligheder for at komme afsted.

Se også: Kulinarisk på kanarisk

Se aktuelle priser på afbudsrejser her

Jordan, Israel og Egypten
Lidt længere mod vest finder du tre mindre rejsemål for danske vinterturister. Eilat i Israel og Aqaba i Jordan ligger få kilometer fra hinanden på Rødehavets kyst. Gennemsnitstemperaturen på disse breddegrader er omkring de 15 grader men sniger sig ofte op på mere end 20 grader. Urolighederne i Egypten har holdt mange danskere væk, men det er stadig muligt at besøge de kendte feriesteder Hurghada og Sharm el Sheikh samt mange af de andre resorts.

Se også: Oplev fantastiske Petra

Søg selv priser på afbudsrejser her

Thailand – hvor der er rigtigt dejligt varmt
Kan du rive 14 dage ud af kalenderen, og har du mod på at betale en lidt større sum penge, er januar en dejlig måned at besøge vidunderlige Thailand i. Klimaet er helt fantastisk – det er tørtid i Thailand, både vand- og lufttemperaturerne ligger på omkring 30 grader, og vandet er dejlig klart til dykning og snorkling. Blandt de danske favoritter i Thailand er Phuket, Koh Samui, Koh Chang og Hua Hin. Men det kan varmt anbefales, at du arrangerer rejsen selv og forsøger dig med andre øer. Der er nemlig stadig uspolerede perler i Thailand.

Find charterrejser til Thailand her

Find flybilletter til Thailand her

Hold øje med priserne i priskalendere
Hvis du vil holde øje med priserne til dit favoritrejsemål, kan det anbefales at oprette en prisagent, der hver dag informerer dig om priserne til dit valgte rejsemål. For eksempel tilbyder Rejsesøgemaskinen travelmarket.dk både oprettelse af prisagenter til flybilletter samt afbudsrejser og charterrejser.

0 kommentarer
Vis kommentarer