Sommer på forskud i Europas storbyer

Rom, Athen eller Istanbul - rejs sydpå i påsken

Rom er et populært rejsemål i april med behagelige temperaturer. (Foto: Colourbox.com)
Rom er et populært rejsemål i april med behagelige temperaturer. (Foto: Colourbox.com)

Mens vi stadig går rundt i vinterjakker og støvler i Danmark, er foråret allerede kommet til Sydeuropa, og det er da tillokkende at kunne finde sommertøjet frem, spise på udendørs restauranter og slikke sol i en af disse fantastiske storbyer:

Istanbul – 12 grader i gennemsnit i april
Skønne Istanbul er den eneste by i verden, der ligger i to forskellige verdensdele. Adskilt af Bosporus-strædet ligger den ene del i Europa og den anden i Asien. Istanbul er dejlig at besøge om foråret, hvor der er færre turister, og du har bedre plads til at opleve seværdigheder såsom Topkapi-paladset, Den Blå Moske, og Aya Sofia, der både har været verdens største moske og verdens største kirke. Sørg også for at tage en sejltur på Bosporus-strædet, og gå på shoppingtur i den labyrintiske Grand Bazar.

Palma på Mallorca – 13 grader i gennemsnit i april
Mallorca er meget mere end strandferie, grisefester og Sangria. Mallorcas største by, Palma, er også et godt bud på en storbyferie. Palma byder på skønne museer, slotte, kirker og middelaldergader samt små hyggelige tapas-barer og high-end restauranter. Og så er Palma et skønt udgangspunkt for at besøge Mallorca, som bag ved sine strande er en smuk og dejlig ø – specielt om foråret, hvor alt er grønt og levende.

Se også: Til Palma med Dan Rachlin

Rom – 13 grader i gennemsnit i april
Rom er en by, som alle bør besøge mindst en gang i deres liv, og specielt om foråret, hvor amorinerne fylder luften. Sørg for at spise en dejlig middag udendørs på en af de mange italienske restauranter og slappe af i solen ved Trevi-fontænen, medens du nyder det søde liv. Gå endelig ikke glip af de mange fantastiske seværdigheder i byen – husk især at besøge Colosseum, Pantheon, Peterskirken og Peterspladsen, Circus Maximus og Forum Romanum.

Athen – 15 grader i gennemsnit i april
Selvom om manges første indtryk af Athen er skyskrabere og betonhuse, gemmer der sig en helt speciel charme i denne hovedstad fra oldtiden. Om foråret er der færre turister, og klimaet er mere behageligt, så seværdigheder såsom Akropolis og udsigten fra Lykabettoshøjen rigtigt kan nydes. Det kan også anbefales at tage på et tur ud af storbyen og opleve det grønne forårslandskab.

Algarvekysten – 16 grader i gennemsnit i april
Algarvekysten i det sydligste Portugal skal have den varmeste anbefaling i denne artikel. Kysten er nemlig slet ikke så populær blandt danskerne, som området har fortjent. Sørg først og fremmest for at nyde varmen, hvor temperaturerne ofte er over 20 grader. Tag dig derefter tid til at se de fantastiske kyster, havne og strande langs Algarvekysten, og når du er færdig med dette, ligger Portugals spændende hovedstad kun 2-3 timers kørsel væk.

Uanset hvilken destination du vælger, kan du finde billige flybilletter og hoteller i vores rejsesøgemaskiner, som er stillet til rådighed af Rejsesøgemaskinen travelmarket.dk.

Søg flybilletter på travelmarket.dk her

Søg hoteller her

0 kommentarer
Vis kommentarer