TV: Klipper skrider sammen for næsen af turister

Turister befinder sig ofte under klipperne, der skred sammen

Turisterne fik mere, end de havde regnet med, da de besøgte East Sussex-kysten i det sydlige England fredag.

Optagelserne er filmet af den lokale beboer Kevin Ice, der efterfølgende har forklaret, at der ofte er masser af turister lige der, hvor klipperne kollapsede. Det er nemlig et godt sted at fiske fra, lige som der om sommerne er masser af folk, der griller og solbader der.

Den seneste periode med hårdt vejr, storm og oversvømmelser menes at være grunden til klippeskredet, og de engelske myndigheder har efterfølgende afspærret området.