Her er årets bedste og mest prisvenlige rejsemål

Få traditionelle oplevelser, skjulte perler og gode hoteller uden at sprænge budgettet

Mostar i Bosnien-Hercegovina rammer listens andenplads. (FOTO: TRIVAGO)
Mostar i Bosnien-Hercegovina rammer listens andenplads. (FOTO: TRIVAGO)

Besøg ti af verdens mest betagende destinationer og få oplevelser ud over det sædvanlige uden at sprænge bankkontoen. Listen over de prisvenlige drømmedestinationer er udarbejdet af hotelsøgemaskinen Trivago og baseret på en årlig gennemsnitspris for en overnatning i et standard dobbeltværelse, kombineret med destinationernes samlede hotelvurderinger fra mere end 82 mio. anmeldelser.

Vinderen er ...

I toppen af listen finder vi en by, der både er at finde på Unescos verdensarvsliste og i fjernsynet. Den befæstede by Aït Benhaddou i Marokko er nemlig stedet, hvor film som ’Gladiator’ og ’Kingdom of Heaven’ og ikke mindst den populære tv-serie ’Game of Thrones’ er blevet optaget.

Læs også: Ny app: Lad dit humør guide dig på rejsen

En overnatning her koster i gennemsnit 313 kr., og trods byens lille størrelse er denne charmerende og historiske destination klart et besøg værd.

Tag en cykeltur, besøg lokale butikker og nyd den betagende udsigt fra toppen af byen, som altid byder på indbydende nordafrikansk sol og varme.

Billigt i Bosnien-Hercegovina
På andenpladsen finder vi Mostar i Bosnien-Hercegovina.

Byen er berømt for sin charmerende ottomanske bro fra det 16. århundrede, der deler byen i to dele – vestsiden, som er stærkt kroatisk påvirket, mens østsiden er bosnisk-muslimsk domineret.

Under krigen i Bosnien-Hercegovina blev den gamle bro Stari Most skudt i stykker, men den er siden blevet genopført, så den igen kan pryde bybilledet.

Læs også: Fem oplevelsesrejser for livet

En overnatning i Mostar koster i gennemsnit 373 kr. For det samme beløb kan du få en overnatning på listens nummer tre og fire, henholdsvis den græske landsby Chora på øen Ios og landsbyen Merzouga, som er omgivet af Saharas sandklitter i Marokko.



Byen, der har lagt kulisser til bl.a. ’Game of Thrones’, topper listen (FOTO: TRIVAGO)
Byen, der har lagt kulisser til bl.a. ’Game of Thrones’, topper listen (FOTO: TRIVAGO)


Verden rundt
Listens nummer fem, den tidligere hovedstad i Nepal, Bhaktapur, ligger prismæssigt på samme niveau som Aït Benhaddou, mens sjettepladsen Megalo Papigo i Grækenland, beliggende tæt på den naturskønne Vikoskløft, er den dyreste destination i top ti med en overnatningspris på 432 kr. i gennemsnit.

Læs også: Rejs i skoleferien uden at blive ruineret

Top ti-listen bliver fuldendt af Sucre i Bolivia , hvor det koster 388 kr. pr. overnatning.

Dernæst den 2700 år gamle by Pingyao i Kina (328 kr. pr. overnatning). Så den portugisiske nationalpark Peneda-Gerês på niendepladsen (366 kr. pr. overnatning) og til sidst kinesiske Yangshuo (321 kr. pr. overnatning).