Prag: 27 danskere bortvist og 5 kørt på hospitalet

Endnu en stille nat. Sådan beskriver det tjekkiske polti natten til tirsdag, hvor de igen slog hårdt ned på fulde mindreårige danskere

Tjekkiske betjente i aktion. (Foto: Anthon Unger).
Tjekkiske betjente i aktion. (Foto: Anthon Unger).

PRAG (Ekstra Bladet): - Der er har ikke været nogen store problemer natten til tirsdag, sådan skriver talsmand for poltiet i Prag, Thomas Hulan, til Ekstra Bladet i en mail.

- Under vores patrulje fandt vi 27 unge danskere. De var alle mindreårige og påvirket af alkohol. De fleste af dem sendte vi hjem på hotellet, men fem af dem var så fulde, at vi var nødt til at sende dem på hospitalet.

Ingen af dem blev anholdt.

Det gik ikke stille for sig, da flere tusinde unge sidste år rejste med Rejsemægleren til Prag for at feste. (Foto: Jakob Jørgensen) Tæt på Nu valfarter unge igen til Prag: Så galt gik det sidst

Thomas Hulan ved ikke, om de bare har skulle sove branderten ud, eller om en udpumpning har været nødvendig

Talsmanden fortæller til Ekstra Bladet, at den nuværende nultolerancepolitik over for mindreårige, der er påvirket af alkohol, ikke er opfundet til ære for danskerne, og det handler ikke kun om de mindreårige. Det handler også om at komme igennem til udskænkningsstederne.

Se også: Stripklubejer i Prag: Danske unge ødelægger forretningen

- Det er et problem, som vi har kæmpet længe imod, og nu har vi iværksat en målrettet indsats for at undgå, at barer og diskoteker udskænker alkohol til mindreårige

Den danske ambassadør har endnu ikke modtaget henvendelser fra unge danskere eller deres rejsebureauer, som omhandler politiets hårde linje, som har overrasket flere unge danskere.

Er du i Prag i uge syv eller har børn, der er? Så send os en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

0 kommentarer
Vis kommentarer