En båd, to babes og fire bajere

Kan Riga blive danskernes nye Prag? Skøn, gammel bydel, hurtig transport og god service lokker

Riga kunne faktisk godt gå hen og afløse Prag som Østeuropas populære turistdestination. Her er nemlig både smukt og billigt. (Privatfoto)
Riga kunne faktisk godt gå hen og afløse Prag som Østeuropas populære turistdestination. Her er nemlig både smukt og billigt. (Privatfoto)

– De danske kvinder kunne altså lære noget af de lettiske, siger seniorfotografen.

– Bestemt, istemmer både teleteknikeren og juniorfotografen, mens endnu to af byens langbenede, unge kvinder defilerer forbi os på fortovscaféen iført ti centimeter høje hæle, der med kattepoteagtig lethed placeres de rette steder på de mange, mange brosten, der udgør gaderne i Rigas gamle bydel.

Og vist er de smukke med deres stramme jeans, blonde hår og skandinavisk-slaviske ansigtstræk.

LÆS OGSÅ: Blondinerne fester i Riga

– Men jeg er slet ikke sikker på, at de danske kvinder synes, de skal lære noget, indvender journalisten og tilføjer myndigt:

– Jeg tror bare, den overvældende feminine påklædning hernede er et udtryk for kulturforskellighed.

Byen bliver stadig bedre
De to fotografer, teleteknikeren og journalisten følger pigerne med øjnene, indtil en ny skønhed med lange, slanke stænger og sylespidse stiletter under en kort kjole dukker op fra den anden ende af det lille torv foran kirken.

Fire mand smiler, før fire øl løftes næsten synkront, og der bliver sagt 'skål', nu da ingen kan huske, hvad det egentlig hedder på lettisk.

For år tilbage havde Riga faktisk fået et noget uheldigt ry, eftersom grupper af frådende engelske mænd havde fået øjnene lidt for meget op for disse skønheder og for de mange gode øl, der på disse kanter koster under 20 kroner for en halv liter. Og læg dertil de russiske turister, der har et om muligt endnu værre ry.

Men bystyret fik ryddet op i de værste beværtninger og rejseselskaber, og resultatet er, at det i dag er en ualmindeligt rar og hyggelig by at besøge for både mænd, kvinder og børn.

LÆS OGSÅ: Ferien din mor ikke må høre om

Vist findes der stadig stripklubber, og vist findes der svindlere. Men det gør der i alle storbyer, og journalisten vil vove påstanden, at der faktisk er færre her end i København. Ligeledes så vi kun ganske få tiggere på vores fire dage lange tur i byen ved floden Daugava.

Vejen til vesten
Riga er med sine godt 700.000 indbyggere den største by i Baltikum, og den er kendetegnet ved sine enestående mange bygninger i Jugendstil, der ikke findes magen til i hele verden.

Letland blev medlem af EU i 2004, men allerede efter Murens fald begyndte letterne at orientere sig vestpå efter knap 50 års sovjetisk undertrykkelse. Det mærkes tydeligt på byens indbyggere og dens butikker. Her gør man alt for at distancere sig fra den sovjetiske ensretning og mangel på varer, og der er langt mellem de gråklædte mennesker med tomme blikke og ligegyldige attituder.

LÆS OGSÅ: Her rækker feriepengene længere

Byen er ikke helt så eventyr-yndig som Prag. Sine steder minder de dog om hinanden, men særligt en bådtur ned ad floden, der deler byen, forvisser turisten om, at ikke alle spor efter tiden under kommunismen er slettet. Bombastiske betonbygninger, der får Københavns Universitet Amager til at ligne et værk af Gaudi, er anbragt langs havnefronten. Kun få nye glaspaladser er skudt op.

Får nok af floden
– For fanden da, udbryder teleteknikeren, da vi på andendagen vil gentage succesen med et par kolde fad på bådturen, der koster godt 40 kr. pr. mand for en time på floden.

– Hvor er hende billetsælgeren?

Den unge pige i en stram, sejlerstribet kjole, som med kvindelig snilde fik lokket os om bord dagen før, er der ikke længere, ligesom alt personale på båden er byttet ud med mænd.

– Måske er vejret alligevel ikke så godt, funderer juniorfotografen.

– Nej, det blæser vist en del.

– Og har vi ligesom ikke også været ude at sejle én gang, spørger journalisten.

Vi drager tilbage mod byens centrum. Der må være en kold øl, der venter et andet sted.

Og dem skal der drikkes mange af på en herretur i Riga, før turen går hjem til koner, kærester og børn på den anden side af Østersøen.