Bar opkalder cocktail efter forsvundet fly

En 'Flight 370' bestod af gin, citron, aperol, grapesnaps - og dårlig smag

Baren Mother's Ruin har lagt sig fladt ned på maven efter epidsoden. Nu vil man bare koncentrere sig om det, man er bedst til. At drikke folk fulde. (Genrefoto: Colourbox.com)
Baren Mother's Ruin har lagt sig fladt ned på maven efter epidsoden. Nu vil man bare koncentrere sig om det, man er bedst til. At drikke folk fulde. (Genrefoto: Colourbox.com)

Det var i særklasse smagløst at opkalde en drink efter et fly, der for lidt over en måned siden styrtede og sendte alle 239 mennesker om bord i døden.

Det indrømmer man på baren Mother's Ruin i New York, da det blev opdaget, at en af bartenderne havde sat en cocktail på kortet med navnet 'Flight 370'.

Se også: Udlejede sin lejlighed - kom hjem til orgie

Den 13 dollar dyre cocktail bestod af gin, citron, aperol og grapesnaps og nåede altså ikke at være på det evigt skiftende kort ret mange dage.

- Vi ændrer vores cocktailliste hver uge. Og en af vores bartendere satte denne på kortet. Det var dårlig smag, og den blev fjernet, så snart ledelsen opdagede det, siger en ansat i den populære bar i New Yorks Nolita-område til Mailonline Travel.

Se også: Er disse stewardesseuniformer for korte?

- Vi finder ikke ufattelige tragedie med Flight 370 morsom på nogen måde, og vi er ekstremt kede af det over for enhver, der er blevet fornærmet over det, der var en forfærdelig dårlig beslutning.

Det er ikke første gang, en drink eller en cocktail er blevet opkaldt efter død og ødelæggelse. Således er en B-52 opkaldt efter bombeflyet af samme navn, der smed tusindvis af bomber over Vietnam. Blandt de andre lidet smagfulde cocktailnavne er en Belfast Car Bomb og en Hiroshima.

Også flyselskabet AirAsia har dummet sig på bekostning af Malaysia Airlines MH370.

I en annonce i selskabets inflight-magasin lød det således: 'Pilottræningen hos AirAsia er kontinuerlig og meget grundig. Du kan være sikker på, at din kaptajn er godt forberedt på at sikre sig, at dit fly aldrig bliver væk'.

Se også: Halv pris (næsten) på flybilletter til USA

0 kommentarer
Vis kommentarer