Sådan opfører du dig ordentligt på et bordel

I Amsterdam føler stadig flere prostituerede sig nødsaget til at ophænge retningslinjer for, hvordan man som kunde skal opføre sig

Amsterdams Red Light District kan virke som et lovløst kvarter. Men der er masser af uskrevne (og skrevne) regler for god bordeletikette. (Foto: All Over Press)
Amsterdams Red Light District kan virke som et lovløst kvarter. Men der er masser af uskrevne (og skrevne) regler for god bordeletikette. (Foto: All Over Press)

Det er trods alt stadig de færreste mænd, der har besøgt et bordel eller en prostitueret. Angiveligt omkring hver syvende.

Men for mange Amsterdam-rejsende er et besøg i byens berømte og berygtede Red Light District en vigtig del af oplevelsen.

Sådan har det været i århundreder. Men angiveligt er mændene begyndt at opføre sig værre end tidligere. De har ganske enkelt ikke styr på helt basal bordel-etikette.

Se også: TV: Tag på ludermuseum i Amsterdam

Grundlæggende drejer det sig vist mest af alt om at vise respekt over for den person, man betaler for sex. Uanset om man er af den opfattelse, at sexkøb i det hele taget er respektløst over for den betalte part eller ej.

Siden september har man mange steder ophængt en flyer, hvor det forklares, hvad man skal gøre, og hvad man bestemt ikke skal gøre, når man besøger en prostitueret - vel vidende at det næppe er mange kunder, der læser opslaget.







Se også: Hertil rejser de utro på ferie

En såkaldt 'ekspertkunde', der kalder sig Lange Niezel i sin blog theamsterdamdiaries.net, giver i den forbindelse i magasinet Vice sine erfaringer videre til læserne, og dem bringer vi et kort uddrag af her.

Guide til god opførsel hos en prostitueret
1. De nye piger er lige så forvirrede som dig. De ved ikke, hvad de skal tage for det, og de ved ikke, hvordan de skal starte selve akten. Generelt er de værste kunder dem, der ikke har prøvet det før. De kommer bare ind og gramser løs. Muligvis er de bare vant til hård pornografi fra nettet og forsøger at gøre alt for voldsomme og ubehagelige ting ved pigen. Du aftaler på forhånd, hvad der skal ske.

2. Behandl pigen som om, hun er din kæreste (med mindre du er et røvhul over for din kæreste naturligvis). Respekt er nøgleordet.

Se også: Amsterdams politi vil vende det blinde øje til din joint

3. Lad være med at glo løs gennem vinduet i lang tid med tungen hængende ud af munden. Træf et valg hurtigt og undgå at spilde pigens tid. Prik på ruden, hvis du er interesseret. Det et tegn på, at det har været en sløv dag på jobbet, hvis pigen banker på ruden til dig, når du går forbi.

4. Aftal hvad du får for dine penge fra begyndelsen. I Amsterdam er det typisk 50 euro for et knald. Er du typen, der kan finde på at forhandle om den slags, kan du dog måske få det ned på 40 eller endda 30 euro. Her gøres det klart, hvad du betaler for. Har du kun aftalt oralsex i x-antal minutter, så får du ikke andet. Det er hendes chance for at forhandle sig til endnu flere penge løbende, hvis du vil mere end det.

Se denne video med Ginger Valentine og mange flere videoer fra New Orleans Burlesque Festival på http://www.youtube.com/burlesquefest. (Vidcap) Udland - 16. jan. 2012 - kl. 14:04 Her er verdens frækkeste festivaler

5. Vær ikke en risiko. Du må ikke skræmme pigen. Hun ved ikke, om du er en psykopat. Derfor skal du ikke gå rundt bag hende. Du skal være den første til at gå op og ned af trapper eller ind i et værelse.

6. Gå ikke direkte til biddet. Hold sjoveren i bukserne, indtil pigen signalerer, at hun er klar. Start med at betale. Hvis du vil forhandle yderligere eller har særønsker, så er det nu.

Se også: Cannabis Cup i Amsterdam

7. Tag tøjet af. Det bør hun også gøre. Det er ofte et dårligt tegn, hvis hun beholder det meste på. Husk på, at du ikke nødvendigvis har betalt for 15 minutters sex. Du har betalt for 15 minutter af hendes tid. Nogle kræver, at du vasker dig først, andre vasker dig, og igen nogle er ligeglade. Hun bestemmer.

8. Gør hvad du skal gøre. Om du må røre hende afgænger af pigen. Hvis hun anbringer sig selv for enden af sengen, så er det nok et tegn på, at hun ikke ønsker dine vandrende hænder over alt på sig. Hun skal nok fortælle dig, om det er i orden. Er det ikke tilfældet, skal du naturligvis respektere det. Måske vil hun afkræve dig flere penge for denne mulighed. To stillinger er rimeligt at forvente. Og kan du ikke komme, så er det dit problem og ikke hendes. Og når du er kommet, så er det slut. Også selv om du har nogle minutter tilbage på uret. En undtagelse er dog, hvis du har betalt for en time og har aftalt andet på forhånd.

Se også: Her er de største turist-svindelnumre

9. Gå hurtigt ud igen. Kondomet bliver fjernet, du bliver tørret af og duppet. Nogle giver dig en fingerkys, mens andre bare sørger for at du forlader etablissementet hurtigst muligt. Forsøg ikke at trække tiden.

Her kan du læse en guide til danske bordelbesøg

0 kommentarer
Vis kommentarer