Her åbnes verdens dyreste restaurant

Ibiza får ny super-luksusrestaurant med plads til blot 12 gæster

Bordpladerne er interaktive. (Foto: Hard Rock Ibiza)
Bordpladerne er interaktive. (Foto: Hard Rock Ibiza)

Hvis du kun forbinder Ibiza med tvivlsomme 'hamburguesas con huevos fritos' serveret som morgenmad klokken 13.30 til folk, der har brugt det meste af natten på et diskotek, så er det tid til at tænke nyt.

For Hard Rock Hotel er i færd med at åbne et helt nyt resort på partyøen. Det første af sin slags i Europa.

Se også: Nøgenyoga er blevet en feriesucces





Særligt interessant bliver restauranten, der skulle tage prisen som verdens dyreste med en pris på 11.200 kroner for en 20-retters menu.

Michelin-kokken Paco Roncero står bag Sublimotion, der kun har plads til 12 gæster af gangen.

Se også: Fire fede hoteller på Ibiza

- Retterne vil skabe oprør hos de mest forsømte sanser. Fra øjeblikke af morskab, nydelse, frygt, refleksion og nostalgi vil gæsterne vandre gennem en verden af sensationer fra nordpolen, hvor de får en kold snack på et isbjerg til det barokke Versailles, hvor elegancen fra en rose vil smelte sig ind i deres smagsløg, lyder det fra hotellet.

Paco Rancoro vil dog også åbne den 300-sæders store tapasrestaurant Estado Puro på resortet.



Der er naturligvis også tid til strandliv på Hard Rock Hotel Ibiza.
Der er naturligvis også tid til strandliv på Hard Rock Hotel Ibiza.




Ibiza byder på flotte naturoplevelser og ren afslapning. Udland Ibiza på fredelig vis

Hard Rock Hotel Ibiza får 493 værelser og åbner 18 maj på Playa d'en Bossa på øens sydlige ende nær lufthavnen.

0 kommentarer
Vis kommentarer