På brasiliansk bar med Bin Laden

To barer i Brasilien har Bin Laden-tema. Men der er bestemt ikke fokus på islamisk afholdenhed

Ceará Francisco Helder Braga Fernandes hygger sig i Bar do Bin Laden.
Ceará Francisco Helder Braga Fernandes hygger sig i Bar do Bin Laden.

Hvad har Brasilien at gøre med Osama Bin Laden?

Umiddelbart ikke ret meget i et land, der er kendt for sine livsnydende indbyggere, der holder af fest, farver, musik og dans, der for begge køns vedkommende bedst udføres i ganske lidt påklædning.

Se også: TV: Så er der bare damer i Rio

Men en særlig bar i São Paulo har fået en pæn opmærksomhed. Den ligger i megabyens Anhangabau-distrikt og er dedikeret til de seneste tyve års største terroristnavn, der blev dræbt i Pakistan i 2011.

Ejeren hedder Ceará Francisco Helder Braga Fernandes, og han fandt efter 11. september 2001 ud af, at han havde ganske mange fysiske ligheder med Osama Bin Laden, og i stedet for at undgå muntre kommentarer, er han gået helhjertet ind i dobbeltgængeriet.



Forsoning. Man havde næppe set de ægte hovedrolleindehavere indtage denne positur.
Forsoning. Man havde næppe set de ægte hovedrolleindehavere indtage denne positur.




Se også: Galleri: Verdens frækkeste karneval

Bar do Bin Laden har således fået masser af opmærksomhed, og ejeren selv har da også optrådt i brasiliansk tv.

Skal du til VM i Brasilien i år, kan du lægge vejen forbi og ved selvsyn se Ceará Francisco Helder Braga Fernandes og de utroligt mange billeder af ham på væggene. Kun ét billede optræder han ikke på. For det er af Jesus.

Se også: Er disse brasilianske t-shirts for frække?

- Jeg forlod stedet ret så forvirret, fortæller en kunde.

Overraskende nok er det ikke Brasiliens eneste Bin Laden-bar. For i Niteroi, der ligger 25 kilometer nord for Rio, ligger Caverna do Bin Laden.





Før man dømmer alt for hårdt, er det værd at huske på, at man på de kanter ikke været ramt af mellemøstlig terrorisme, så man har et mere muntert forhold til folk som Bin Laden, der mere ses som en spøjs type end som en terrorist med mange menneskeliv på samvittigheden.

Se også: Silikonefri sambadansere søges

1 af 2 
2 af 2 Ceará Francisco Helder Braga Fernandes hygger sig i Bar do Bin Laden.
0 kommentarer
Vis kommentarer