Turist troede Richard Gere var tigger

Fransk turist tilbød hjemløs mand sin pizza. Hun vidste ikke, at det var Richard Gere klædt ud som tigger i forbindelse med ny film

Richard Gere er ganske aktiv inden for velgørenhed. Men han har altså ikke givet så meget væk, at han har måttet gå fra hus og hjem. (Foto: AP)
Richard Gere er ganske aktiv inden for velgørenhed. Men han har altså ikke givet så meget væk, at han har måttet gå fra hus og hjem. (Foto: AP)

En kvindelig fransk turist i New York troede, at hun hjalp en stakkel, da hun tilbød sin pizza til en mand, der rodede i en affaldsdynge.

42-årige Karine Valnais Gombeau så manden, der havde en kasket over ørerne, da hun kom ud af et pizzerie ved Grand Central Station på Manhattan.

Se også: Her er de fem fedeste fitnesshoteller

Da den fremmede mand spurgte, hvad hun havde i sin pose, tilbød hun kam straks indholdet, men undskyldte, at pizzaen nok var blevet kold.

Lidet vidste hun, at det var skuespilleren Richard Gere, som ikke så få af hendes kønsfæller har sendt en varm tanke efter film som *Pretty Woman' og 'Officer og Gentleman'.

- Jeg prøvede at forklare ham det på engelsk, men det blev vidst halvt på fransk, siger Karine til New York Post.

Se også: Besøg stederne fra '12 Years a Slave'

- Han sagde 'Thank you so much. God bless you,' fortæller hun til avisen.

Hun nåede alddig at opdage, at Richard Gere var ved at arbejde på sin film 'Time Out of Mind', hvor han spiller hjemløs. Den instrueres af Oscar-vindende Oren Moverman.

Se også: Richard Gere er hjemløs

Hun blev dog gjort opmærksom på, hvem hun havde haft med at gøre, the new York Post bragte et foto af episoden nogle dage senere.

- Det var magisk. Det er en vanvittig historie. Det er utroligt, at sådan noget kan ske, siger karine, der i øvrigt efterfølgende beskrev den 62-årige skuespiller som 'meget flot, selv for hans alder'.

Det blev dog ikke til nogen kærlighedsaffære som i en omvendt 'Pretty Woman', da den franske turist forlod pizzeriaet sammen med sin mand og sin 15-årige søn.

Se også: Ryanair: Flyv til New York for 75 kroner

0 kommentarer
Vis kommentarer