De er begge absolutte nødvendigheder for englænderne. Motorvejene og pubberne. Men de to ting hører ikke sammen, mener mange.
Det gør dog JD Wetherspoon, der har åbnet landets første deciderede motorvejspub. Pubkæden har brugt ti millioner kroner på Hope and Champion Pub, der netop er åbnet ved afkørsel 2 på M40 i Beaconsfield, Buckinghamshire.
TV: London t/r på en dag - giver det mening?Britiske RAC, der modsvarer Rådet for Sikker Trafik, mener, at det udgør en unødvendig ulykkesrisiko at placere en pub netop der. Man henviser desuden til en undersøgelse, der viser, at kun 12 procent af briterne støtter ideen om at lægge pubber sammen med tankstationer.
- Åbningen af en pub på motorvejen er dybt bekymrende og er en potentielt livsfarlig fristelse for bilister. Spritbilisme er en af de største dræbere på vejene, og det ødelægger familier hver dag, siger Ellie Pearson fra kampagnegruppen Brake til Metro.co.uk.
Følg i Barnabys fodsporHope and Champion fortsætter dog med at have åben fra klokken fire om morgen til klokken et om natten syv dage om ugen. Man sælger ale fra lokale bryggerier samt ikke-alkoholisk øl og varme drikke.