Ændrede flybillet og spiste gratis i et år

Kinesisk mand købte en fuldt refunderbar og fleksibel billet til 1. Klasse og udnyttede den ved at hele tiden ændre afgang efter at have spist gratis i lækker lufthavnslounge

For nogle mennesker er det en hel besættelse at snyde systemet. Således har vi tidligere skrevet om manden, der for en samlet investering på under 13.000 kroner har fløjet gratis med American Airlines siden 1999, fordi han købte tilstrækkeligt mange chokoladebuddinger indeholdende 'miles' hos flyselskabet.

Se også: Hvordan chokoladebudding blev til gratis flybilletter

Men kineserne har også deres egne eksemplarer af typen.

Ifølge avisen Kwong Wah Yit Poh har en mand således gennem næsten et helt år udnyttet et smuthul ved den 1. Klasses-billet, han har købt hos China Eastern Airlines.

For med billetten fulgte gratis mad i flyselskabets VIP-lounge.

Se også: Guide: Sådan udnytter du ventetiden i transit

Og fordi det var gratis at ombooke billetten til en ny dato, blev han ved med at udskyde afgangen til den følgende dag. Derfor kunne han hver dag tage i lufthavnen og helt uden omkostninger spise den lækre mad med tilhørende drikkevarer, der fulgte med billetten i lufthavnsloungen.

Til sidst blev det dog for meget for flyselskabet, der lagde mærke til, at manden havde ombooket sin billet mere end 300 gange i løbet af året.

Se også: Luksus i luften - verdens bedste flyselskaber

Billetten var fuldt refunderbar, og China Eastern Airlines havde intet andet valg end at give manden pengene tilbage for billetten.

0 kommentarer
Vis kommentarer