Nu findes der også lavpristog

I Frankrig får de kendte TGV-lyntog snart en konkurrent

Ouigo er er nyt fransk lavpristogselskab, der gør turene mellem eksempelvis Paris og Marseille langt billigere.
Ouigo er er nyt fransk lavpristogselskab, der gør turene mellem eksempelvis Paris og Marseille langt billigere.

Når man taler om lavprisselskaber, vil de fleste tænke på fly. Men der findes faktisk også lavpristogselskaber.

I Frankrig kunne man således fra ugens start købe billetter til Ouigo, der bedst kan sammenlignes med flyselskaber som Easyjet eller Ryanair

Togene afgår da heller ikke fra de centrale banegårde i Paris, men derimod fra Marne-la-Vallée, der ligger cirka 30 kilometer øst for den franske hovedstad, hvilket overført til eksempelvis London svarer til Easyjets valg af Stansted og Gatwick i stedet for Heathrow eller London City.

LÆS OGSÅ:

Se også: Gatwick vil udfordre Heathrow

Du kan komme fra Paris til Lyon, Marseille eller Montpellier til priser, der starter ved cirka 75 kroner. Det er markant billigere end de vanlige TGV-tog.

Du går dog ikke på kompromis med hastigheden, da man bruger de samme togsæt som de lynhurtige TGV-tog, der når hastigheder på op til 320 km/t.

Det betyder, at rejsen fra Paris til havnebyen Marseille blot tager tre timer og 15 minutter.

LÆS OGSÅ:

Se også: Bouillabaissens hovedstad

Der vil ikke overraskende være mindre plads i togene, ligesom der heller ikke vil være nogen café eller bar. Der vil kunne være 20 procent flere rejsende i togvognene i forhold til TGV.

Og så er der ligesom hos lavprisselskaberne fra luften ekstra gebyrer for bagage. Således er den første kuffert gratis, men derefter koster de fem euro stykket.

De første tog afgår 2. april.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere