Annonce:
Annonce:

Gustaf Ljunggren: Mit Berlin

Rejseguiden: Du kender ham som den svenske kapelmester i 'Det nye talkshow'. Men han bor i Berlin. Læs hans rejsetips til den tyske hovedstad her

Gustaf Ljunggren drikker her en dansk snaps. Men han foretrækker et godt glas vin på et af sine stamsteder i Berlin. (Foto: Jan Unger)
Gustaf Ljunggren drikker her en dansk snaps. Men han foretrækker et godt glas vin på et af sine stamsteder i Berlin. (Foto: Jan Unger)
Annonce:
Følg Ferie

Gustaf Ljunggren, siger du? Det er da ham den tavse svensker, der deler navn med en rotte og i øvrigt altid må lægge øre til lidt af hvert fra den danske drillepind, Anders Lund Madsen, når 'Det nye talkshow' kører henover skærmen live fra Hofteatret i København fredag aften.

Og for at det ikke skal være nok, så har han ganske langt på arbejde, musikbegavelsen fra hinsidan. For det er tre år siden, han havde bopæl i den danske hovedstad, hvor han ellers har resideret i 12 år og derfor taler et aldeles glimrende dansk. Han bor dog hverken i Malmö, Lund eller for dens sags skyld fødebyen Stockholm. I stedet pendler han fra Berlin, når han weekend efter weekend skal dirigere sin trio i DRs lune aftenprogram.

Annonce:

Det musikalske multitalent har valgt at residere i den trendy bydel Kreuzberg, hvor skaterforretningerne ligger side om side med bohemecaféerne, og den krydrede duft af en döner kebab med chili og rødkål aldrig er uden for nasal rækkevidde.

- Berlin og ikke mindst Kreuzberg lever op til sit løfte om mangfoldighed, siger Gustaf til ekstrabladet.dk/ferie.

- Hernede oplever jeg en større form for frihed end i København. Den er mere omfattende i alle aspekter. Der er plads til flere mennesker og flere typer af mennesker. Det er en meget rummelig by. Den er konstrueret til at kunne rumme seks millioner, men der bor kun 3,4 millioner. Der er virkelig meget plads.

Næsten som en amerikansk by
Han beskriver Berlin som en række landsbyer, der er sat sammen til én by. En by, der er vokset efter amerikansk model.

- Det er ikke en storby, der rækker ind mod en midte. For man er hele tiden i midten af noget - eller på samme måde i udkanten af noget.

Gustaf flyttede til bydelen Kreuzberg for tre år siden med sin daværende kæreste. Og han er blevet der lige siden. Han elsker områdets helt særlige blanding af både mennesker og arkitektur.

Annonce:

LÆS OGSÅ: Henrik List: Mit Los Angeles

- I Kreuzberg har meget forskellige typer deres liv og dagligdag imellem hinanden. Der er både mange tyrkere og ældre tyskere.

- I de senere år er der kommet mange flere turister, hvilket måske er lidt trist, siger Gustaf. Og tilføjer i samme sætning:

- Men jeg forstår jo godt, at man vil hertil.

Luksuslejligheder i bohémekvarteret
Boligpriserne i Gustafs lokalområde er også steget i takt med, at det er blevet smart at bo der. Der er blevet bygget luksuslejligheder i millioneuroklassen ved siden af smadrede huse og et livligt tyrkisk minisamfund.

- Det er ikke en ensrettet bydel ligesom Charlottenburg, der er pæn og lidt kedelig og befolket af primært tyskere. Jeg kommer heller ikke så meget mere i Prenzlauer Berg, da man arbejder hårdt på at etablere det som en ny bydel, hvor der tilmed kommer virkelig mange danskere.

Annonce:

- Men man vil måske netop gerne undgå at møde sine egne landsmænd, når man nu er taget til Berlin, funderer eksilsvenskeren.

Selv om Gustaf Ljunggren er musiker, frekventerer han ikke så mange spillesteder, som man skulle tro. I stedet anbefaler han Berlin Philharmonie.

- Det er det bedste spillested i verden. Som musiker ville jeg gerne spille der på et tidspunkt. Bare at komme derind og se rummet er et sanseligt bombardement. Men ellers ved man aldrig, hvor der ligger en lille spændende klub. De ligger i baggårde og kældre. Det er noget af det fantastiske ved Berlin.

Berlin er bedst på cykel
Men uanset, hvor du går ind, så minder Gustaf dig om at huske en enkelt ting, der i modsat fald kan gøre dig upopulær: Vid på forhånd, hvad du vil bestille på caféen, baren eller resaturanten.

- Mange danskere venter med at beslutte sig, indtil tjeneren kommer. Og så står der en servitrice og bliver irriteret. Man skal aldrig tøve med at sige, hvad man vil have i Berlin.

Annonce:

- Tempoet er ikke højt i hernede, men berlinerne kan godt være meget utålmodige.

Og så anbefaler Gustaf i øvrigt danske turister at cykle rundt i Berlin - også selv om byen har et glimrende offentligt transportsystem.

- Det er en perfekt cykelby. Man kommer til at opleve byen fra en anden vinkel. Selv om det er en kæmpeby, så oplever jeg aldrig afstandene store på en cykel. Jeg cykler gerne til Charlottenburg fra sydenden af Kreuzberg, hvor jeg bor.

- Og hernede cykler man over alt. Det skal man lige vænne sig til. Man cykler både på fortovet, i den forkerte vejbane og over for rødt. Man følger ikke blindt trafikskilte, som man gør i Danmark.

- Det kan jeg godt lide hernede, siger manden, der engang boede i et land, som danskerne yndede at kalde 'Forbudssverige'.

---

Find flybilletter til Berlin

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
BREAKINGBREAKING
Annonce:
Annonce: