- If I can make it there, I'll make it anywhere, sang Ol' Blue Eyes. Og få andre byer på kloden har som New York tiltrukket håbefulde unge musikere og skuespillere som New York City. Det skulle da lige være en vis storby i Californien.
Men spørger man newyorkerne selv, så tåler Los Angeles slet ikke sammenligning med The Big Apple, hvor man ikke som i sydens solbrune og silikonespændte overflade forfalder til falske smil og berøringsfri kindkys.
LÆS OGSÅ: Jessica Sky: Mit Las Vegas
New York er i byens egen optik kunstnernes, bohemernes, shoppernes og naturligvis turisternes verdenshovedstad. Og med sine små 20 millioner indbyggere er der da heller ingen tvivl: 'If you can't get it here, you can't get it anywhere'.
Louise Gaga
Den danske sangerinde, tv-vært og skuespiller Louise Hart er en af dem, der allerede som helt ung besluttede sig for at prøve talentet af under Frihedsgudindens fakkel. Og det er hun sådan set blevet ved med lige siden. For selv om hun langt fra fik den samme karriere som en vis Stefani Germanotta, der fik sit gennembrud på spillestedet The Bitter End, hvor Louise også mange gange har optrådt, så lever den amerikanske drøm stadig.
Louise bor til daglig på Vesterbro i København, hvor hun medvirker i teaterstykker, skriver musik og optræder sammen med Sebastian Klein i børneudsendelserne 'Hulter til Bulter', men mindst en gang om året rejser hun til byen, der aldrig sover for at opsøge oplevelserne og finde musikalsk og menneskelig inspiration.
LÆS OGSÅ: Henrik List: Mit Los Angeles
- Første gang, jeg rejste derover, var jeg 19 år. Jeg havde fundet et sted hjemmefra hos en kvindelig jazzguitarist, der boede et sted, der hed Hell’s Kitchen.
- Men vi blev uvenner, så jeg stod der helt ung og grøn uden ret mange penge og uden et sted at bo. Jeg gik så ind på en bar, der hed Finally Freds i The Village, hvor jeg fik lov til at optræde, og sagde i mikrofonen, at jeg ikke havde noget sted at bo, og om der var nogen, der kunne hjælpe mig.
- Og så var der en bartender, der sagde, jeg kunne bo gratis i deres bofællesskab gratis. Bare jeg ville spille nogle sange for dem.
- Og det siger for mig alt om, hvad New York kan. Alt er muligt, hvis du opsøger heldet og er 'openmindet'.
LÆS OGSÅ: Claire Ross Brown: Mit London
Føler at man lever i New York
Louise Hart har trods mindst ti besøg og flere af dem af tre måneders varighed aldrig nogensinde besøgt hverken Frihedsgudinden eller Empire State Bulding. I stedet
elsker hun at vandre rundt og indtale pludselige indfald i sin diktafon.
- Det kunne jeg gøre hver dag. Folk er meget anderledes derovre. Der er et helt andet fokus på din person. Alle holder øje med hinanden. Når du går på gaden, så er der en, der siger ’Love Your Shoes’ eller ’Nice Hair’ eller … du ved.
LÆS OGSÅ: Gustaf Ljunggren: Mit Berlin
- Måske er det overfladisk, men man føler, at man lever. I København sover man lidt mere. Her siger man ikke engang hej til kassedamen.
- Selv om man ikke er i godt humør, så bliver man det i New York. Når nu en hjemløs siger til dig: Hvorfor smiler du ikke? Smil til verden.’
Lej en limo eller syng i Subwayen
Og hvis du vil være helt sikker på at få smilet frem på læben, så anbefaler Louise Hart at leje en limousine en hel nat og bare køre rundt. priserne er efter danske forhold overkommelige, og er i nogle stykker så kan i have en hel fest for jer selv.
- Vi havde en guitar med, og så sad vi bare og drak drinks og jammede. Og limousinechaufføren var bare sådan en kæmpestor sort fyr, der sad og sang med og røg en ordentlig bønne.
- Men ellers er subwayen genial. Det er ikke kun en fantastisk måde at komme rundt på. Det er også et fedt sted bare at se på andre mennesker. Jeg har spillet mange gange i Subwayen. Folk kommer bare hen og snakker med dig. De gerne vide, hvem du er, hvor du er fra og sådan.
- Jeg spillede nogle gange sammen med en fyr, derhedder Paolo. Vi satte så et skilt op, hvor der stod ’Just got married’ og at vi samlede penge ind til vores bryllupsrejse.
- Så skovlede vi penge ind, ler Louise, der langt fra er gift. Hverken dengang eller i dag.
LÆS OGSÅ: Dan Rachlin: Mit Palma
---
