Se kvindes snedige hævn over mobiltyv

Alle de smartphonebilleder han har taget efter tyveriet er blevet automatisk uploadet til ofrets Dropbox-konto

Den unavngivne tyske kvindes blog er blevet et stort hit i Tyskland, hvor avisen Bild publicerer tyvens seneste genistreger. (Foto:lifeofastrangerwhostolemyphone.tumblr.com)
Den unavngivne tyske kvindes blog er blevet et stort hit i Tyskland, hvor avisen Bild publicerer tyvens seneste genistreger. (Foto:lifeofastrangerwhostolemyphone.tumblr.com)

En ung, tysk kvinde fik før jul stjålet sin HTC-smartphone fra en strand på Ibiza.

Det er der intet unormalt i. Det særlige ved denne historie er tyvens i særklasse manglende begavelse.

For alle de billeder, tyven tog med den stålne telefon, blev automatisk overført til kvindens Dropbox.

Se også: Her er de største turist-svindelnumre

'Alt var væk. Penge, punge, pas, gaver og tøj. Det må være sket i løbet af et kvarter. Og det var rigtig surt. Da jeg kom tilbage til Tyskland fire måneder efter Ibiza-turen, tændte jeg min computer og så, at der lå 15 nye billeder i min Dropbox camera upload folder. For at gøre en lang historie kort, så havde tyven ikke slettet denne konto eller mine login-data. Ethvert billede, han tager, ender med det samme på min computer. Sikke en klovn.'

Se også: Se lommetyvenes værste tricks

Hun besluttede sig for at oprette en blog om hans liv med titlen ' Life of a stranger who stole my phone'.

Men mestertyven fra Dubai var ikke færdig her. Geniet loggede sig endda ind på hendes Facebook-side for at lære mere om hende. Herefter loggede han ind fra sin egen side, hvorefter han sendte hende en besked, hvori han lagde an på hende.





Hafid - Mestertyven fra Dubai - poserer her foran kamaraet.

Han gav hende her sine kontaktoplysninger. Og fortalte at han hed Hafid.

Han har også brugt hendes loginoplysninger til blandt andet Skype, hvor han har kontaktet flere af den tyske kvindes veninder. Disse konversationer er blevet gemt og er lagt på bloggen.

0 kommentarer
Vis kommentarer