TV: Se kæmpehotellet i sne og is

Verdens mest luksuriøse iglo er åbnet i Finland

Halvanden million kilo sne og 300.000 kilo is. Sådan lyder den simple opskrift på det hotel, der slog de frosne døre op i december i det nordlige Finland.

– Hotellet er varmere end udenfor, fordi det er isoleret af sneen. Så selv om det er minus 25 grader udenfor, så er her dejlig varmt, fordi her er minus fem indenfor,´ forklarer Emma Kosonen, guide i Snelandsbyen.

Se også: TV: Stor test: Her er den bedste rejsesøgemaskine

200 kilometer nord for Polarcirklen ligger en 20.000 kvadratmeter stor snelandsby, hvor snekunstnere og snearkitekter har skabt det midlertidige hotel, der vil fungere som turistattraktion frem til april, hvor det vil tø.

Det er forventet, at 100.000 turister vil besøge det kølige hotel inden da.

Se også: TV: Vild forlystelsespark i saltmine

Og udover den fascinerende snearkitektur, så får man også Finlands mest unødvendige brandslukker at se. Landets love kræver nemlig, at alle hoteller er udstyret med både brandalarmer og brandslukkere. Også selv om hotellet vil få meget svært ved at bryde i brand.

0 kommentarer
Vis kommentarer