Hold påske i Italien

Rejs til Italien i påsken - italienerne forstår at fejre den med skønne optog, rabalder og Pavens Rom

Påsken i Firenze er skøn. (Colourbox.com)
Påsken i Firenze er skøn. (Colourbox.com)

For italienerne har påsken altid været en hel speciel fest, og tager du til Italien for at fejre påsken, kan du opleve arrangementer, hvis lige du ikke oplever andre steder.

Bragende og røgfyldt fest i Firenze
I Firenze afholdes der hvert år en helt speciel fest, der skaber bulder, brag og røg på domkirkepladsen i centrum af byen. Scoppio del Carro, eller festen med den eksploderende vogn, er absolut værd at opleve. Arrangementet foregår på påskedag, hvor en stor vogn fyldt med fyrværkeri trækkes igennem Firenzes gader af hvide okser efterfulgt af et optog af personer klædt i farverige middelalderkostumer. Målet for optoget er pladsen foran byens store katedral, Santa Maria del Fiore, og efter ankomsten til katedralpladsen antændes vognens fyrværkeri, og et inferno af røg, ild og brag slippes løs til glæde for de mange tilskuere, der alle får en uforglemmelig oplevelse. Arrangementet er blevet afholdt siden middelalderen, og det hylder en korsfarer fra Firenze, som havde to flintesten fra Jesus´ grav med sig hjem fra Jerusalem.

Se også: Forlænget weekend i fabelagtige Firenze

For jyder er den billigste måde at komme til Firenze at flyve til Pisa fra Billund og derfra tage en bus videre. Sjællændere kan flyve direkte til Firenze fra Kastrup.

Hold påske i Pavens Rom
Det absolut mest oplagte sted at fejre påsken må naturligvis være i Rom, hvor paven, der er Guds forlængede arm på jorden, holder til. Der er forskellige muligheder for at opleve, når Paven holder julemesse, nemlig både i selve Peterskirken og på Peterspladsen. For begge gælder det om at være til stede i god tid – læs mere om billetter. Der skal reserveres i meget god tid.

På grund af Påsken er Det Sixtinske Kapel og Vatikan-museet lukket 1. og 2. påskedag, men mange andre af Roms populære seværdigheder holder åbent.

Flyver du fra Jylland, kan du finde billige flybilletter med Ryanair til Rom fra Billund, mens sjællændere kan komme billigt afsted med EasyJet fra Kastrup.

Se også: Nu kan du kalde den Fontana di Fendi

Påske i Italien – om optog og andre oplevelser
Mange steder i Italien afholdes der i løbet af Påsken forskellige optog, hvor deltagerne er klædt i traditionelle dragter. En del kirker har specielle statuer eller billeder, blandt andet af Jomfru Maria, og disse bæres igennem byerne på langfredag og dagen efter om lørdagen.

Har du mulighed for at komme til Sicilien i påsken, er klimaet både rigtigt behageligt, og du kan opleve nogle af de dejlige optog, der afholdes her. For eksempel kan du i byen Enna opleve 2.000 munke i et optog langfredag, og i byen Trapani holdes der flere forskellige optog i løbet af påskeugen.

Foruden disse optog kan du rundt om i Italien finde mange andre sjove og spændende begivenheder.

Se også: TV: Bjergtaget af Taormina

Søg selv efter den billigste påskeferie i Italien på travemarket.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer