Hval!
Udkigsmanden råber fra sin post over skibets styrehus. Vi er blot 27 minutter inde i sejladsen.
Fartøjets godt 30 turister rykker sammen i stævnen bevæbnede med kameraer klar til skud.
Udsigten fejler intet.
Hvalsafarien med M/S Reine ud for nordspidsen af øen Andøya på 69. breddegrad i det nordnorske Polarhav er på vej mod et tidligt klimaks, og få minutter senere har alle den flere meter brede ryg af en cirka 12 meter lang kaskelot i kameraets søger.
Det enorme dyr virker ikke til at have noget imod at være fotomodel.
Hval-garanti
I hvert fald ligger hvalen stille i overfladen og samler luft til endnu et dyk efter blæksprutter, fisk og anden føde på flere hundrede meters dybde. Hernede kan de største kaskelotter opholde sig i over en time.
Med et mægtigt prust sender kaskelotten endnu et blæs af vand op af sit åndehul. Hvalens rygstykke glider ned i vandet, dyrets halefinne rejser sig lodret op af vandet og forsvinder så lydløst ned i dybet.
Klapsalver, latter og udbrud flyver gennem luften om bord på M/S Reine. At Andenes Hvalsafari udsteder garanti for at se hvaler på hver eneste tur virker ikke helt uberettiget.
Selvsikkerheden skyldes, at farvandet nordvest for Andenes ligger nær en dyb, undersøisk kløft i kontinentalsoklen.
Tre på én gang
Dette område er rigt på føde og tiltrækker kaskelotter mindre end en halv times sejlads fra den lille by Andenes.
Derfor har den lille nordnorske by siden 1988 været base for et kombineret center for hvalforskning og hvalsafarier. Herfra er over 250.000 gæster fra hele verden blevet sendt på udkig efter verdens største tandhval, som kan blive op til 20 meter lang og veje 50 tons.
Efter det tidlige møde med den enlige kaskelot får en del af turisterne på M/S Reine fornøjelsen af at opleve tre af dens artsfæller på én gang. Men kun på afstand og gennem kikkerter. Da M/S Reine når hen til de gigantiske pattedyr, er to af dem forsvundet.
- Det er helt usædvanligt. Normalt færdes kaskelotter alene heroppe, siger skibets hvalguide, Benjamin Seyfang, mens den tilbageværende kæmpe tager sig en pruster i havoverfladen.
Få minutter senere forsvinder kaskelotten efter et graciøst vink med halefinnen.
- Den er der da ikke meget blæs i, udbryder en safarideltager ved synet af nogle små skvæt fra åndehullet.
Sovende kæmpe
Forklaringen på hvalens vandbesparelse følger kort efter. For pludselig kommer en fyr fra udkigsposten løbende op mod stævnen.
- Hold da op, den er faldet i søvn. Det er helt utroligt – jeg har aldrig set noget lignende, siger han, mens han fotograferer og fægter med armene.
Imens sover kaskelotten uforstyrret videre. Hvor man før kunne se dyrets ryg og skimte halefinnen under overfladen, er spidsen af snuden og noget af dyrets mund ene om at være synlig.
Det viser sig dog, at en morfar er alt, hvad kaskelotten har brug for, for kort efter dykker den ned i dybet igen.
