Til lands, til vands og i luften

Den portugisiske ø Madeira er et slaraffenland for naturelskere, ekstremsportsudøvere og eventyrlystne med hang til aktive ferier

På markedet i Funchal handler de lokale deres frugt og grøntsager. Foto: Diana Skyum
På markedet i Funchal handler de lokale deres frugt og grøntsager. Foto: Diana Skyum

Det vigtigste er, at du ikke kigger ned, når du hopper, for så rammer du med hovedet først.

Du skal kigge lige frem og bare springe, lyder det på engelsk fra den madeiranske instruktør.

Hans ord drukner i bruset fra vandet, der løber over de stejle klipper – den vej, som halvdelen af gruppen allerede har taget.



En canyoning-instruktør er på vej ned af vandfaldet inden resten af gruppen følger efter. Foto: rover0/Flickr
En canyoning-instruktør er på vej ned af vandfaldet inden resten af gruppen følger efter. Foto: rover0/Flickr


Springet er en del af ekstremsporten canyoning, som er en af de nyere aktiviteter på Madeira.

Sporten kombinerer rappelling, klatring og vovemod med en uvant form for nærkontakt med dig selv og naturen.

På klippeafsatsen er instruktøren helt rolig

I mindre grupper på mellem fire og seks deltagere følger du vandvejen ned, over, under og igennem landskabet, imens der skubbes til grænserne og pumpes løs i adrenalinen.

Det hele foregår iført en tyk våddragt, vandresko, sikkerhedshjelm og klatresele.

På klippeafsatsen er instruktøren helt rolig. Han har prøvet turen utallige gange før, og han er vant til at være tålmodig, når nybegynderes mod svigter. Hvis du ikke er klar på at tage springet, kan du kravle længere ned ad klippen og hoppe derfra eller kravle hele vejen.

- Du behøver ikke at gøre det, hvis du ikke har lyst, forsikrer instruktøren.

Det er den første af de tre regler for canyoning, som han præsenterede i begyndelsen af turen. For dem, som overvinder frygten, går turen ned i frit fald. Skræmmende, befriende og bekræftende på én gang – en følelse, der afløses af chok, så snart kroppen rammer vandet, og huden trækker sig sammen under våddragten.

Nyd udsigten

Selv om canyoning kaldes en ekstremsport, behøver du ikke at være særligt ekstrem for at deltage. Turene foregår på forskellige niveauer, og du skal blot være nogenlunde adræt og ikke alt for højde- og vandskræk for at kunne være med. Der er, foruden deltagerne, altid to instruktører med på turen – en på toppen af vandfaldene, der sender af sted – og en for enden af rebet, der tager imod.

Når du skal ned, bliver det grønne reb bundet fast til en karabinhage i klatreselen, og du får rebet i hånden. Med fødderne godt spredt og et let buk i benene, skubbes numsen tilbage og ud over kanten.

- Sid som på en stol, hvil i sædet, slap af og nyd det, siger instruktøren.

Når roen og mageligheden er ved at indfinde sig, skubber du fra med benene og lader rebet løbe kontrolleret gennem fingrene, mens du rappeller ned ad vandfaldet.



Nær toppen af Madeiras højeste punkt, Pico Ruivo, ligger et hus, hvor man kan købe forfriskninger. Ejeren går hver dag mange kilometer i bjergene med varerne på ryggen. Foto: Diana Skyum
Nær toppen af Madeiras højeste punkt, Pico Ruivo, ligger et hus, hvor man kan købe forfriskninger. Ejeren går hver dag mange kilometer i bjergene med varerne på ryggen. Foto: Diana Skyum


Omtrent halvvejs på ruten er turens højeste vandfald, og mens gruppen én for én forsvinder ud over kanten, følger vandet med og gengiver alverdens farver i solens stråler. Instruktørerne har taget chokolade med, og alle holder en tiltrængt sukkerpause på de våde sten ved bunden af vandfaldet. Bagved skråner bjerget og giver plads til udsigten ud over kysten og Atlanterhavet.

Et sidste spring

Gennemblødt fra hjelmen og helt ned i vandreskoene går turen fra det sidste vandfald op ad en skrænt og ind i skoven. Regel nummer to for canyoning er, at du altid er ansvarlig for den bag ved dig. Derfor kigger alle bagud indimellem, imens gruppen går i gåsegang op i Madeiras vilde natur. Først når der igen er fast grund under fødderne, er det tydeligt, hvor tunge og våde dragterne er.

Oplevelsen sitrer i hele kroppen, fordi vi er høje på adrenalin, og fordi musklerne har været spændt og brugt på en uvant måde. Foruden klatreturene og svømmeturene i det iskolde vand er vandredelen til lands også udfordrende.

Den tredje regel for canyoning er, at du altid skal gå med fødderne peget lige frem, hvilket gør det svært at gå afslappet og naturligt. Derfor bevæger alle sig lidt langsommere, lidt mere forsigtigt og lidt mere anspændt i lårene end normalt gennem terrænet. Og selv om den våde del af oplevelsen er overstået, er turen ikke slut endnu.

Oplevelsen sitrer i hele kroppen

Ved udkanten af skoven ligger hytten, hvor vi klædte om, inden turen begyndte, men mellem os og vores tørre tøj er en bred, dyb kløft. For at komme over på den anden side skal vi hægte os på en line, der er spændt ud tværs over kløften og lade sig svæve over.

Flyveturen er den sidste grænseoverskridelse og den perfekte udløsning på en udfordrende og anderledes oplevelse. For én pige i gruppen bliver udfordringen for meget. Hun siger fra og bliver hentet i bil i stedet for. Fra start til slut er førstereglen gældende: Du behøver ikke at gøre det, hvis du ikke har lyst.

Ekstra Bladet Ferie var inviteret til Madeira af Portugals Turistbureau

0 kommentarer
Vis kommentarer