Kos er meget mere end fest og ballade

Selv om Kos er kendt for at være en party-ø, er den græske klassiker også rig på kulturelle seværdigheder og naturoplevelser

Der lyder tyske, franske og svenske gloser på Kos. Det vidner om, at øen stadig er en populær turistdestination. Foto: Apollo
Der lyder tyske, franske og svenske gloser på Kos. Det vidner om, at øen stadig er en populær turistdestination. Foto: Apollo

Den græske sol står højt på himlen, og selv om det er tidligt på dagen, kan jeg allerede mærke sveden pible frem. Det er min første dag på Kos, den græske ø, som i mange år har været berømt for sit natteliv. Jeg har til hensigt at finde ud af, om øen også har noget at byde på om dagen.

Det viser sig, at tempoet er højt i dagtimerne i Kos By. Gaderne myldrer med mennesker, og lokale blander sig med turister.



Du kan stadig feste godt og grundigt igennem på Kos. Foto: Apollo
Du kan stadig feste godt og grundigt igennem på Kos. Foto: Apollo


De mange butikker bugner af smykker og lædervarer, og souvenirer er der nok af. Folk på scootere og gamle damer på cykler dominerer gadebilledet, og du skal se sig for, hvis du ikke vil ende under et knallerthjul. Kos har for nylig fået anlagt cykelstier overalt på øen, så den tohjulede er en oplagt måde at komme rundt på øen på.

Mere end fest

Selv om rygtet siger, at byen skulle have et vildt natteliv, er der ikke nogen spor efter nattens vilde festivitas. I byens gader lyder der tyske, franske og svenske gloser, og de mange udenlandske sprog vidner om, at Kos stadig er en populær turistdestination.

I 1990'erne drog flokke af unge fra hele Europa til Kos for at drikke billige drinks

Sammen med en flok andre solhungrende skandinaver er jeg taget med den lokale guide Costas på byvandring.



Øens mange strande inviterer til forskellige former for vandsport som kitesurfing. Foto: Apollo
Øens mange strande inviterer til forskellige former for vandsport som kitesurfing. Foto: Apollo


Vi skal se nogle af byens historiske højdepunkter, men først gør vi et stop ved et af byens vigtigste seværdigheder:

- Her ligger Bar Street, fortæller Costas og peger ned ad en gade, hvor barerne ligger tæt, og store udendørs skilte lokker med billige priser på drinks.

Se også: Velkommen til det uspolerede Grækenland

I 1990'erne drog flokke af unge fra hele Europa til Kos for at drikke billige drinks og danse natten lang. Men øens image som 1990'ernes Sunny Beach stemmer efter sigende ikke overens med nutidens Kos.

I dag kan du stadig feste godt og grundigt igennem på Kos, men der er også meget andet at give sig til. Øens mange strande inviterer til forskellige former for vandsport som kitesurfing, vindsurfing og vandcykler.



Klimaet på Kos er dejligt behageligt. Også om aftenen. Foto: Apollo
Klimaet på Kos er dejligt behageligt. Også om aftenen. Foto: Apollo


Rejser du med familien, kan du vælge at bo på et af de nyere all inclusive-hoteller, hvor der både er børnepool og aftenunderholdning.

Og i de omkringliggende landsbyer kan man få et afbræk fra den travle hovedby og finde hyggelige restauranter, hvor de lokale spiser.

Special price for you

I aftentimerne beslutter jeg mig for at kigge på byens centrum endnu en gang. Hamam Bar, som ligger lige i udkanten af festens centrum, inviterer på smagfuld og nedtonet hygge og feststemning.

Special price for you, very big discount on cocktails

I baren, som tidligere var et tyrkisk bad, er der tit livemusik fra lokale bands. Mens natten falder på, kommer flere gæster til, og de kunstfærdigt støbte marmorborde på pladsen uden for baren bliver hurtigt fyldt op.

Selv om solen for længst er gået ned, er luften behageligt lun.



Kos er stadig en festlig by. Men den er også meget andet. Foto: Apollo
Kos er stadig en festlig by. Men den er også meget andet. Foto: Apollo


Med en hensigt om at fange aftenstemningen med mit kamera bevæger jeg mig væk fra Hamam Bar og et par meter ned ad Bar Street.

Gaden er halvfyldt med letpåklædte mennesker, der tydeligvis har flyttet festen ud på gaden, og musikken er øredøvende.

Se også: Ohøj! Så er der øhop i Grækenland

En græsk fyr med slikket hår og stramtsiddende tøj kommer imod mig med begge arme løftet i en hilsende gestus.

- Special price for you, very big discount on cocktails, siger han, mens hans hvide tandsæt lyser i halvmørket. Jeg afslår venligt.

Kos er altså stadig en by, hvor man forstår at sætte gang i festen. Men den er også meget andet.

Ekstra Bladet Ferie var inviteret af Apollo Rejser.

0 kommentarer
Vis kommentarer