Fly-fadæse i Barcelona: SÅ tæt på kollision

Det kunne være gået grueligt galt, hvis ikke der blevet tænkt hurtigt.

Alt åndede fred og ingen fare i Barcelonas lufthavn her i lørdags, men alligevel var det ved at gå helt galt.

En passagerfly fra det argentinske selskab, Aerolineas Argentineas, rullede lige så stille over landingsbanen, da et russisk fly skulle til at lande på selvsamme landingsbane.

Det kunne selvsagt være blevet fatalt for de mange mennesker om bord på de to fly, men katastrofen blev altså afværget.

AENA, der administrerer lufthavnsdriften i Spanien, har efterfølgende udsendt en pressemeddelelse, hvor de prøver at mane til ro.

I pressemeddelelsen skriver de, at der aldrig var risiko for en kollision, da der var plads til at lande. Det fortæller det spanske medie El Mundo.

0 kommentarer
Vis kommentarer