Badet i nordlys

Det spektakulære fænomen er en af naturens bedste oplevelser – det er den lange tur til Nordnorge værd

Kameraet er – hvis du indstiller det rigtigt – mere følsomt over for lys end øjet er. Derfor er nordlysets grønne farve kraftigere på billedet, end når du står og kigger op mod himlen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Kameraet er – hvis du indstiller det rigtigt – mere følsomt over for lys end øjet er. Derfor er nordlysets grønne farve kraftigere på billedet, end når du står og kigger op mod himlen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Lyset bruser ind over himlen som et lydløst vandfald. Oversvømmer mørket over os, mens det smaragdgrønne skær samtidig vælter ned mod horisonten til alle sider.

Følelsen af at blive overmandet af nordlys, som vi blev det denne efterårsaften i Nordnorge, er noget helt særligt.

Lige nu og frem til foråret er der rigtig god chance for at se det spektakulære naturfænomen nord for polarcirklen. Vi var heldige en aften i midten af september på øen Senja, syd for Tromsø.

Her gjorde vi holdt et lille døgns tid på vores tur tilbage mod Danmark efter at have kørt hele vejen op gennem Sverige og Finland til det nordligste Norge for at opleve Nordkap.

Turen hjemad gik over Tromsø, hvor vi en enkelt aften så et strejf af nordlys, inden vi fortsatte turen sydpå for at opleve den norske øgruppe Lofoten. På vej dertil ligger Senja – øen som nordmændene selv kalder ’Norge i en nøddeskal’, fordi den siges at rumme alle Norges landskaber.

Det er der meget sandhed i, fandt vi ud af. Køreturen rundt om øen er både omskiftelig og spektakulær med nøgne fjelde, sneklædte bjergtoppe, skov, landbrug og smukke, smukke strande.

Strandene på Lofoten er bedragerisk indbydende. Hvis det ikke havde været så pisse koldt skulle man tro, vi var landet på en paradisø. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Strandene på Lofoten er bedragerisk indbydende. Hvis det ikke havde været så pisse koldt skulle man tro, vi var landet på en paradisø. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Efter at have overnattet på små gæstgiverier, campingpladser og i telt flottede vi os denne aften med at blive indkvarteret på hotellet Hamn i Senja yderst på øen helt ud til Bergsfjorden.

Aftensmaden havde vi selv med. På en lille bakketop sad vi med gasblus og kokkererede pasta i tomatsovs og nød en fuldstændig fantastisk udsigt og solnedgang over fjorden.

På stort set hele turen havde vi været svineheldige med vejret, og denne aften var ingen undtagelse – der var ikke en sky på himlen.

Alligevel var forventningerne ikke høje, da vi ved 23-tiden tog varmt tøj på og kameraet i hånden for at tjekke nordlyset ud. Vi vidste, at sæsonen kun lige var begyndt, og den smule, vi allerede havde set i Tromsø, havde ikke ligefrem været imponerende.

Det er svært med det blotte øje at se de farver i nordlyset, som kameraet kan fange, så indtil videre forbandt jeg det mest med en meget klar, hvid sky. Ikke noget, der var værd at holde sig vågen for.

Pasta med tomatsovs lavet på gasblus føltes som en gourmetmiddag – ikke mindst på grund af udsigten på Senja. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Pasta med tomatsovs lavet på gasblus føltes som en gourmetmiddag – ikke mindst på grund af udsigten på Senja. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Det ændrede sig denne aften. Så snart vi kom lidt væk fra hotellets udendørsbelysning og kiggede op i mørket, blev vi mødt af lange striber af lys hele vejen på tværs af himlen. Stadig hvidt, men langt kraftigere, end vi tidligere havde set.

Og da vi drejede om et hjørne helt ude ved vandet, begyndte vandfaldet pludselig at strømme ned hele vejen rundt om os. Det grønne skær på himlen blev tydeligt, og fra det ene øjeblik til det andet føltes det, som om vi blev badet i lys.

Længe stod vi helt stille med nakken hældt bagover og lod naturfænomenet danse lystigt hen over os. Og da det ganske langsomt begyndte at fortrække, og mørket fik lov til at tage over, kunne ingen af os finde på et dækkende ord for det, vi netop havde set.

Det var ... unikt.

Et par dage senere, mens vi kørte rundt i regnvejr på Lofoten, kunne vi læse på en blog, at nordlyset denne stjerneklare aften – i det der ellers kun var den helt spæde start af sæsonen – havde været ’usædvanlig kraftigt’.

Pludselig føltes vores oplevelse endnu mere speciel. Og vi forstod endnu bedre, at vi var usædvanlig heldige.

Hvad er nordlys

Nordlys kaldes også aurora borealis og optræder på himlen som lysbølger i varierende farver – grøn, rødligt, orange, blå og lilla.

Lyset opstår, når elektrisk ladede partikler fra solen rammer jordens magnetfelt. Omkring en milliard ton glødende gasser kastes ud af solens magnetfelt i voldsomme udbrud, og partiklerne rejser gennem universet med otte millioner kilometer i timen. Når partiklerne rammer jordens nord- og sydpol, frigives energien som nordlys.

Jo længere mod nord, du kommer, og jo mere mørkt og klart vejret er, desto flottere og klarere nordlys kan du opleve.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Helt oppe langt mod nord

Nordkapplateauet med sin store globus er ikke som sådan noget specielt, men udsigten er fantastisk og nydes, lærte vi, over et glas bobler. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Nordkapplateauet med sin store globus er ikke som sådan noget specielt, men udsigten er fantastisk og nydes, lærte vi, over et glas bobler. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Rundt regnet 5600 kilometer blev tilbagelagt på i alt 12 dage, da vi tog til Nordkap i vores blå Volkswagen Polo. Det er for langt på for kort tid, og optimalt set havde vi haft en uge mere, men selvom turen blev lidt presset, var den stadig uforglemmelig. Hovedformålet med turen var at komme nord for polarcirklen, se Nordkap og vandre ud til Knivskjellodden.

Køreturen derop gennem Sverige og Finland tager ifølge gps’en omkring 27 timer, men vi lærte, at der undervejs nemt bliver lagt ekstra minutter og timer til. Til gengæld er det fuldstændig fantastisk at se landskaberne ændre sig på køreturen; fra de finske skove og smukke søer over sletter af tundra til de rå fjelde i det nordligste Norge.

Vi nåede Nordkap en tidlig formiddag – før turistbusserne heldigvis – og kunne nyde udsigten sammen med en håndfuld andre, inden vi fik bobler (det er åbenbart noget, man gør der) og vafler i restauranten. Nordkap er kendt som Europas nordligste punkt, men er det langtfra. Knivskjellodden er Nordkaps storebror, ligger cirka 1600 meter længere nord end det populære turistmål og kan kun nås til fods. Med fuld oppakning og telt brugte vi fire-fem timer på vandreturen, som for de indfødte nordmænd formentlig er rimelig let, men for os temmelig hård.

Terrænet var ujævnt med sten over det hele, der var mange stigninger, og den sidste kilometer ud til spidsen skulle tilbagelægges på skrå og visse steder glatte klipper.

Det blæste en halv pelikan, da vi overnattede i telt på Lofotoen, vi fik turens første regn og kulden var insisterende. Heldigvis havde vi (læs: kæresten) sørget for, at vi ikke gik ned på udstyr, og samtidig sørgede naturen for en fantastisk kulisse. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Det blæste en halv pelikan, da vi overnattede i telt på Lofotoen, vi fik turens første regn og kulden var insisterende. Heldigvis havde vi (læs: kæresten) sørget for, at vi ikke gik ned på udstyr, og samtidig sørgede naturen for en fantastisk kulisse. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Mens strabadserne stod på, svandt overskuddet hurtigt ind, men teltet blev da sat op, og vi fik lavet pandekager og nød den totale ensomhed (tosomhed). Da vi dagen efter vandrede tilbage, mens kæresten var syg og måtte standse hvert tiende minut for at kaste op, forvandlede det ringe overskud sig til decideret underskud.

Alligevel – eller måske derfor – er det i dag med en vis stolthed, at vi kan sige ’Vi var der’; på Europas ægte nordligste punkt. Og så alligevel ikke helt. For både Nordkap og Knivskjellodden ligger faktisk på en ø – Magerøya – og i det regnskab ligger Svalbard længere mod nord. Det nordligste punkt på Europas fastland er derfor i virkeligheden Kinnarodden.

Men lad nu det ligge.

10 kommentarer
Vis kommentarer