Bjergbestigning for begyndere

Behøver man at være professionel bjergged for at bevæge sig rundt i smukke bjerge? Svaret er nej. Her er en guide til dig, der gerne vil på en anderledes ferie

At stå på toppen af Mont Blanc 4810 meter over havoverfladen var en ret unik fornemmelse. Jeg kneb en lille tåre. Men indrømmet, det der også går gennem ens hoved er: Åhh nej, vi skal ned igen! Der var mobilnet, så flere gik live på Instagram eller ringede hjem. Foto: Kira Eggers
At stå på toppen af Mont Blanc 4810 meter over havoverfladen var en ret unik fornemmelse. Jeg kneb en lille tåre. Men indrømmet, det der også går gennem ens hoved er: Åhh nej, vi skal ned igen! Der var mobilnet, så flere gik live på Instagram eller ringede hjem. Foto: Kira Eggers

Det har aldrig været mere populært at tage på aktiv ferie, end det er nu, og tendensen vokser.

Jeg er lige kommet hjem fra Chamonix i Frankrig, hvor jeg besteg Mont Blanc sammen med en gruppe mennesker. Mange af deltagerne havde aldrig besteget et bjerg før, men vi gik efter at nå Mont Blanc på mindre end en uge.

Vi besteg to store bjerge og lavede noget klatretræning også. Hele gruppen stod på Mont Blanc sammen og gik ned sammen. Det var en stor oplevelse, da det ikke er tit, at alle i en gruppe når toppen. Vi var ni. Normalt er det en ud af fem, der når op.

Man behøver ikke som os at bestige bjerge, der er næsten 5000 meter høje. Man kan starte meget mindre og stadig få en utrolig oplevelse.

Find den rigtige destination
Chamonix ligger i Frankrig, tæt på grænsen til Italien. Man kan køre dertil på 16 timer, eller man kan flyve til Geneve og tage en billig bus derfra. Byen er hyggelig, og der er masser af ruter og lette bjerge at begå sig på. Desuden kan man køre på mountainbike på dertil indrettede spor, drikke vin i de skønne bjergbyer, have sin hund med i lifterne og smutte til Italien, hvis man vil udvide sin tur lidt og være tilbage samme dag.

Perfekt til nybegyndere! Man kan allerede hjemmefra kigge på ruterne og være forberedt. Jeg har gennem tiden besteget otte bjerge i Italien og Chamonix, og jeg har stadig ikke set nok.

Der findes mange andre steder i og uden for Europa, men Chamonix er uden tvivl et godt sted at starte sin bjergvandring.

Som perler på en snor op ad Gran Paradiso. Alle er bundet sammen. Det kan have sine ulemper. Falder en ud over en klippe, tager han de andre med. Det er set ske. Omvendt kan de andre også få de først faldende med op igen. Foto: Kira Eggers
Som perler på en snor op ad Gran Paradiso. Alle er bundet sammen. Det kan have sine ulemper. Falder en ud over en klippe, tager han de andre med. Det er set ske. Omvendt kan de andre også få de først faldende med op igen. Foto: Kira Eggers

Vælg det rette udstyr
Det er en god idé at have en rygsæk med lidt skiftetøj. Rygsækken kan sagtens være under 30 liter, afhængig af hvor længe man vil være væk, om man har planer om overnatning eller er om at gå i sne. Mange steder ligger de såkaldte huts, hvor man kan overnatte, hvis man tager afsted flere døgn ad gangen.

Til sådan en tur er det en god ide med rigtige vandresko beregnet til formålet – og vandrestave. Jep! De er til stor hjælp på de hårdeste passager. Jeg har set kvinder på 70 gå disse ruter, men det er bestemt ikke for alle, så grundformen skal være nogenlunde. Jeg har set masser af teenagere på ruten også. Og forældre med børn på ryggen eller i sele foran.

I rygsækken er det en god idé at have en fyldt drikkedunk, evt. med elektrolytter, hvis man sveder meget, snacks til at få lidt ekstra energi (det kan være nødder og barer), vabelplaster og måske en langærmet bluse, hvis det er køligt oppe ad bjerget.

Overnatter man i hut for at gå videre dagen efter, skal man selvfølgelig have tandbørste, tandpasta og andre toiletsager med. Og et soveposelagen, som man kryber ned i. De vejer 200 gram, og de fleste huts forlanger det af hygiejniske årsager.

Man bør aldrig gå op til toppen uden en guide! Hvis man skal ud i sneen, bør man have et ekstra lag tøj med, en tynd jakke, en varm bluse og lange bukser. Desuden skal man have hjelm og cramponner, som sidder fast på skoene, når man går i sne, så man ikke skrider. Vigtigt.

En anden ting er, at har man ikke lange støvler på, bør man købe såkaldte gaters. De sørger for, der ikke kommer sne ind i skoene. Tænk også i varme sokker, vanter og hue. Alt udstyr kan man leje forskellige steder – i hvert fald i Chamonix, men også på de fleste andre destinationer, hvor bjergbestigning er populært.

Vi kæmper os gennem sneen mod toppen. Her ses nogle fra vores hold nærme sig Mont Blanc med en af guiderne. Foto: Kira Eggers
Vi kæmper os gennem sneen mod toppen. Her ses nogle fra vores hold nærme sig Mont Blanc med en af guiderne. Foto: Kira Eggers

Bestig Mont Blanc – næsten
Der er mulighed for kortere og længere ruter med forskelligt udfordringsniveauer. Man kan også vælge ruten mod Mont Blanc uden at gå helt op til toppen. Det er en stor oplevelse bare at glane op ad den store glacier, som er første skridt på vejen op. Kør i bil, tog eller bus til Le Fayet (584 m) eller Saint-Gervais (792 m).

Herfra tager du liften op til toppen, og derfra kan du køre med det sødeste lille tog gennem Alperne. Der er flere restauranter på vejen: The Buffet de la gare in Saint-Gervais og to bjergrestauranter ved Voza Pass- og Bellevue-stationerne.

Vi kørte til Nid d’Aigle, som er det typiske startsted, når man bestiger Mont Blanc fra den side. Man kan stadig med god grundform gå nogle ruter her og gå ned igen samme dag.

For de mere avancerede klatrere kan man overnatte i Refuge Tète Rousse og Refuge Goûter. Når man så højt op, er det ikke længere en familietur for børn, men for voksne og ansvarlige mennesker.

Hyr evt. en guide. Guider vil for ekstra betaling overnatte i hytten med dig også. Refuge Goûter er ikke langt fra Mont Blanc, faktisk er det sidste stop inden. Selv her møder man ældre mennesker, der tager turen op til Mont Blanc. Jeg er imponeret.

Tv-vært Rikke Gøransson var også med på turen. Sådan ser det typisk ud på den første strækning af en bjergbestigningstur. En vandretur de fleste kan være med på. Foto: Kira Eggers
Tv-vært Rikke Gøransson var også med på turen. Sådan ser det typisk ud på den første strækning af en bjergbestigningstur. En vandretur de fleste kan være med på. Foto: Kira Eggers

 

Derfor besteg vi Mont Blanc

Turen var arrangeret for at samle penge ind til BørneTelefonen. Vores indsamling var en del af et større projekt, der skal skabe kendskab til og hjælpe børn, der føler sig svigtede og har brug for en fortrolig snak med en voksen.

Det er børn, jeg forstår og meget gerne vil hjælpe, da min egen mor døde af en overdosis. Sammen satte vi et hold fra både England og Danmark.

Vi har i skrivende stund samlet over 350.000 kroner ind til projektet.

Se Mont Blanc i fredelige omgivelser
Kom op i højderne uden at skulle bestige Mont Blanc. Fra Chamonix kan du tage en gondola til Plan Praz, som er næsten 2000 meter oppe. Herfra tager du liften til Brevent, som ligger 2525 m oppe. Sikke en udsigt! Fra Le Brevent er der en rute, der tager dig til Aiguillette des Houches via Bel-Lachat bjerghytte. Nyd en frokost her, og se Mont Blanc på tæt hold ved at gå mod The Plaques du Brévent.

Der er masser af ruter at gå, så du kommer ikke til at kede dig.

Her står jeg og nyder solnedgangen over skyerne i hutten Tête Rousse, 3167 m over vandoverfladen. Hutten ligger ved glacieren af samme navn og er en del af Mont Blanc-ruten, vi tog. Det er vigtigt med disse stop for at akklimatisere. Foto: Kira Eggers
Her står jeg og nyder solnedgangen over skyerne i hutten Tête Rousse, 3167 m over vandoverfladen. Hutten ligger ved glacieren af samme navn og er en del af Mont Blanc-ruten, vi tog. Det er vigtigt med disse stop for at akklimatisere. Foto: Kira Eggers

Spring ud i det
Det er kun nogle år siden, at jeg selv faldt for bjergene og bjergbestigning. Jeg finder det opløftende, uforudsigeligt – ligesom livet – krævende på en sund måde, og jeg mærker min styrke. Også den, jeg nogle gange tvivler på, jeg har – både fysisk og mentalt. Jeg kan slet ikke få nok. Måske du vil have det på samme måde, hvis du prøver.

Det første, du gør, hvis du gerne vil bestige et bjerg, er at tage fat i nogle lokale guider via et guidebureau i den by, du vælger. Lav research, og tjek deres anmeldelser online.

Gør op med dig selv, om du skal have en guide, der er relativt stille, men får dig op og siger de mest nødvendige ting, eller du skal have en med lidt spjæt i, som motiverer dig og presser dig. Du kan starte med at bestige og klatre på dagsbasis.

En typisk hut. Med i prisen, når man overnatter i huts, er aftensmaden, som serveres ved langborde. Et af bordene havde præcis plads til vores hold og vores guider. Vi er overtrætte og trænger bare til mad og en øl! Foto: Kira Eggers
En typisk hut. Med i prisen, når man overnatter i huts, er aftensmaden, som serveres ved langborde. Et af bordene havde præcis plads til vores hold og vores guider. Vi er overtrætte og trænger bare til mad og en øl! Foto: Kira Eggers

Skal du bestige Mont Blanc, er det en seksdages tur for også at akklimatisere. Men vil du blot have dagsture, evt. tre ud af syv dage, er det også muligt. Jeg er eksempelvis stor fan af Aiguille du Midi. Der er både klatring, snevandring og masser af spændende passager. Man skal IKKE være højdeskræk, hvis man færdes på det bjerg.

Det er også vigtigt at forventningsafstemme med guiderne. De kan sagtens kaste dig ud i nogle vanvittige bestigninger for at teste, om du er klar til Mont Blanc, hvis det er dit mål. Mont Blanc er ikke ufarligt. Der dør 20 mennesker om året, men 20.000 når op. Blandt andet via Grand Couloir, som er en passage med løse sten, der flyver ned med meget stor fart. Bliver man ramt, eller falder man ned af couloiren, er man mere eller mindre færdig. Derfor er guiderne vigtige at have med.

Bjergbestigning er uforudsigelig, for vejret dikterer meget. Er sneen blød eller hård? Smelter isen, så sten falder? Skinner solen? Blæser det?

Der findes flere forskellige ruter til Mont Blanc, vi tog den med Grand Couloir-passagen, og den giver altså lidt hjertebanken! Men det er også meningen, ellers er det ikke sjovt, synes jeg.

Tip

  • Husk vand: Nogle steder kommer man så højt op, at der ikke er rent vand, og det er dyrt at købe – helt op til 50 kroner for halvanden liter.
  • Husk kontanter (euro): Mange steder i bjergene tager de ikke kreditkort, og hvis de gør, skal man oftest købe for minimum 40 euro.
  • Find mere information på chamonix.com eller på min blog dkira.com, hvor jeg har lavet en dagbog over seneste tur, blandt andet om do’s and don’t og udstyr lært ved egne erfaringer.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere