Bjergkæden med de mange ansigter

Dolomitterne i Italien ændrer udseende mange gange i løbet af en vandretur, og netop dét gør en ferie til fods unik

Sveden begynder at pible frem, selv om der kun er omkring ti grader i de høje luftlag. På begge sider af stien begynder klippesiderne at tårne sig op. Foto: Johanne Trærup
Sveden begynder at pible frem, selv om der kun er omkring ti grader i de høje luftlag. På begge sider af stien begynder klippesiderne at tårne sig op. Foto: Johanne Trærup

Vi vandrer i en lang række op ad stien, der skridt for stridt bliver mere stejl. Til sidst bliver vi nødt til at klatre. Vi er en gruppe på otte skandinaver og ægteparret Heide og Verner Dejori, vores guider på turen, der går i hver sin ende af rækken.

Pulsen stiger i takt med, at stien bliver stejlere, og sveden begynder at pible frem, selv om der kun er omkring ti grader i de høje luftlag. På begge sider af stien begynder klippesiderne at tårne sig op.

Bjergkæden er Dolomitterne, der ligger i den nordlige del af Italien. Her er hele 18 bjergtoppe på over 3000 højdemeter i det store området fordelt på regionerne Trentino-Alto Afige, Veneto og Friuli Venezia Giulia. Området hedder Sydtyrol og er en del af Sydalperne i det nordlige Italien.

Vi kan ikke se toppen endnu. Det eneste, vi kan se, er lodrette klippevægge på begge sider af stien, der fortsætter op ad mellem klipperne. Der er ikke andet for end at sætte det ene ben foran det andet og klatre videre.

Hjertet banker, og den smalle sti bliver endnu smallere, og til sidst bliver vi nødt til at gribe fat i et reb, der er monteret på klippevæggen ved siden af stien, for at kravle det sidste stykke op ad stigningen.

Enorme kontraster
Det viser sig at være hele den sveddryppende tur værd. Udsigten er dog ikke, som vi regnede med. Landskabet på den anden side af klippetoppen er fladt, og græsset er fuldstændig grønt. Rundt om ligger små alpehytter, og udenfor sidder vandregæster og drikker både vin og øl i solen.

Kontrasten til den rå klippeside, vi netop har besteget, er enorm.

Det er netop denne kontrast, der gør vandring i Dolomitterne til noget særligt. Den øverste del af bjergkæden består af forrevne og savtakkede tinder, der står mange hundrede meter lodret op i luften og stjæler opmærksomheden – specielt sidst på eftermiddagen, når solen rammer rigtig på klippen og får klippevæggene til at lyse op i rosa toner.

Skiftet fra det grønne græs til de gigantiske dolomitklipper er markant. Foto: Johanne Trærup
Skiftet fra det grønne græs til de gigantiske dolomitklipper er markant. Foto: Johanne Trærup
 

Farvespillet skyldes den særlige stenart dolomit, der reflekterer i sollyset på en helt bestemt måde, som skaber de forskellige farvenuancer. Omkring Dolomitterne ligger dybe dale med frodige grønne enge, træer og et rigt blomster- og dyreliv.

Skiftet fra det grønne græs til de gigantiske dolomitklipper er markant, og det er det, der gør den italienske bjergkæde til et af de smukkeste bjergområder i verden.

Kraftfuldt bjerg
Vores vandretur begynder i 2200 meters højde i nationalparken Puez Geisler nær byen Oritsei i Val Gardena-dalen. Her har vi udsigt til Sassolungo med en højde på 3181, der sammen med resten af Sassolungo-gruppen danner en halvbue af massiv klippesten.

- Det er et kraftfuldt bjerg. Alle, der bor i området, drømmer om at stå på toppen mindst en gang, men de gør det så også kun en gang. For det er ekstremt hårdt, fortæller guiden Verner Dijori, der selv besteg bjerget for to år siden.

Klipperne er hævede koralrev, der blev dannet for 250 millioner år siden. Koralrevet, der består af små atoller, har beholdt noget af formen. Derfor står korallerne nu som enorme blokke i området og har flere steder form som en halvcirkel.

Dolomitterne har hele 18 bjergtoppe på over 3000 højdemeter. Derfro foregår meget af vandringen i høje luftlag over skyerne. Foto: Verner Dejori
Dolomitterne har hele 18 bjergtoppe på over 3000 højdemeter. Derfro foregår meget af vandringen i høje luftlag over skyerne. Foto: Verner Dejori
 

Bjergkæden vokser en centimeter om året, men på grund af erosion, der samtidig får dem til at synke, forbliver bjergene i nogenlunde samme højde. Samtidig er området, der består af lag af kalk og dolomitsten, et af de bedste eksempler på bevaring af fossiler.

Det er grunden til, at Dolomitterne i 2009 kom på Unescos verdensarvsliste over bevaringsværdige naturområder. Verdensarven gælder hele bjergkæden, der består af ni bjerggrupper, som alle skal beskyttes og bevares af de lokale.

Larmende italienere
Man får hurtig varmen på de stejle stier i Dolomitterne. Det er muligt at vandre i området fra april, når sneen er væk, og helt til oktober, inden sneen kommer igen. Forsommeren er dog det bedste tidspunkt, for der er færre turister og knap så varmt.

- Og så er der ikke så mange italienere. Af en eller anden grund er italienere utrolig højlydte, så det kan godt forstyrre den ro, der findes heroppe, fortæller Verner Dejori, der selv er italiener og opvokset i Ortisei.

Dag to starter med en lang strækning gennem hvide dolomitsten blandet med grus og brunt græs mellem to klippetinder. Landskabet i de 2000 meters højde er bakket og ligner til forveksling et månelandskab, fordi der ikke er andet end store og små sten.

Morgendisen er ved at lette, og toppen af tinderne kommer lige så stille til syne. Efter tre timers vandring når vi til det stejleste stykke på hele turen, hvor stenene bliver større, og stien bliver smallere.

Der er heldigvis monteret et reb langs stien, så der er noget at holde fast i, mens vi kanter os frem. Vi skal stadig træde varsomt og holde øjnene rettet mod de store sten, der ligger på stien.

Pulsen pumper, mens vi kravler de sidste 30 meter op ad klippestenene i en lang række.

På toppen er der fuldstændig stille igen, luften er ren, og skyerne skyller ind over klippen fra dalen.

Vi bliver ikke mødt af grønt græs igen, men i stedet et gigantisk stenlandskab, der lige så godt kunne være brugt i en scene i ’Ringenes Herre’.

De grå klippevægge står lodrette op, og jorden er fuld af små mørke sten.

Det er igen en ny side af Dolomitterne og et helt nyt landskab.

Det er netop denne alsidighed og Dolomitternes mange afskygninger, der gør bjergkæden til en ganske særlig vandreoplevelse.

Ekstra Bladet Ferie var inviteret af Den Italienske Stats Turistbureau.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere