Bondegårdsferie for livsnyderen

Piemonte-regionen i Norditalien er mindre turistet end de fleste andre dele af landet, men byder på mindst lige så meget charme, mad og vin. Og om lidt er der trøffeljagt!

Udsigten fra bakkerne ved Nizza Monferrato er intet mindre end spektakulær. Med en friskbrygget cappuccino i hånden kan du passende inspicere vinrækkerne. Foto: Mikkel Ryrsø
Udsigten fra bakkerne ved Nizza Monferrato er intet mindre end spektakulær. Med en friskbrygget cappuccino i hånden kan du passende inspicere vinrækkerne. Foto: Mikkel Ryrsø

Spiser du gerne fem gange om dagen, sætter du pris på mindst ét glas vin til hvert måltid, og drømmer du om at cruise ad ensporede landeveje op og ned ad bakker på en Vespa, så er Piemonte noget for dig.

Den mere afmålte mængde af turister betyder blandt andet, at angsten for at gå i en turistfælde er minimal, og så slipper du fint fra en tre-retters middag for to med en god, lokal flaske vin for i omegnen af 400 danske kroner.

Piemonte grænser op til Alperne i nord og har Middelhavet mod vest. I vinlandet er der ofte sne om vinteren og varmt om sommeren – uden at du kan lave spejlæg på instrumentbrættet i bilen, som de vistnok gør i Napoli, har jeg hørt. Om aftenen køler vinområderne i bakkerne ned med en frisk brise fra havet, og derfor kan man uden for juli og august godt klare sig behageligt uden et airconditionanlæg på værelset.

Regionen er mest kendt for sine verdensberømte vindistrikter, Barolo og Barbaresco, hvor du selv direkte hos vinbonden hurtigt kommer af med over 200 kroner for en flaske, men maden er også ganske særlig og lidt atypisk italiensk.

Bevares, retterne er stadig simple med få friske råvarer, men der er langt mere kød og langt færre pizzeriaer end på Nørrebro i København. Ja, faktisk fik vi kun én pizza på de cirka 60 måltider, vi kom igennem på 12 dage.

I den piemontesiske madlavning fylder vegetariske retter nemlig langt mindre i menukortene end sydpå, og ofte kan udvalget af primi, den første hovedret – der oftest er en vegetarisk pastaret – findes på én linje på menukortet. Her excellerer man i stedet i carne cruda (italiensk for tartar) og vitello tonnato, som mange danskere efterhånden har smagt: Fintskåret kalvekød med tunsovs.

Om vinteren byder menuerne på tunge simreretter som osso buco og risotto en masse! Faktisk kaldes Piemonte af mange ’home of slow food,’ altså arnestedet for simremad.

Og ligesom menuen i Piemonte har lidt flere ligheder med det danske kød-køkken end længere sydpå, så har gemytterne hos piemonteserne det også. Der er mindre af det blinkende lange lys i bakspejlene på landevejene og mindre råben i gaderne. I stedet er de yderst imødekommende over for turister og gør sig gerne umage på sparsomt engelsk for at fortælle om menuen, der oftest er på italiensk.

Der bliver sjældent levnet, når du sætter dig til bords i Piemonte. Kommer du forbi den lille by Castelnuovo Calcea lige uden for Nizza Monferrato, så besøg restauranten Il Boschetto di Vignole, og bed om en vitello tonnato med tungekød. Foto: Mikkel Ryrsø
Der bliver sjældent levnet, når du sætter dig til bords i Piemonte. Kommer du forbi den lille by Castelnuovo Calcea lige uden for Nizza Monferrato, så besøg restauranten Il Boschetto di Vignole, og bed om en vitello tonnato med tungekød. Foto: Mikkel Ryrsø

Bouillonterningen af alt det finder du i de smukke bakkede landskaber i epicenteret for vinproduktion, der foregår omkring byen Alba i det centrale Piemonte. Her er, hvilket også er særegent, mange små vinbønder med kun få tønder land, og mange af dem driver samtidig ’agriturismo,’ hvor man som turist kan leje værelser på vingården. Det kan lyde spartansk, men mange af gårdene er renoveret og indrettet som en mellemting mellem hoteller og B&B.

På gårdene er der sjældent mere end fem til otte værelser, og det giver en unik mulighed for at finde ro og fred i det smukke landskab omkring gården, men også til at komme tæt på de lokale samt høre mere om de mange druesorter og vinproduktion, hvis man interesserer sig for det. Og så ved de, hvor det er godt at dinere i området.

Netop det at spise bør være af central interesse, hvis du skal have det fulde ud af Piemonte, og lige om lidt er der en helt særlig mulighed for netop det: trøffeljagt!

I september og starten af oktober er området omkring Alba fuldt af liv med vinhøsten samt den store trøffelfeber, der trækker ind over området som et tordenvejr og oversvømmer alle restauranter og butikker med særligt de eksklusive hvide trøfler.

Men der er rift om de gode overnatningssteder, så du skal se at få fingeren ud for at få et værelse på de gode agriturismo.


Et helt fantastisk koncept, som du bør gøre brug af, er vinbyernes ’enoteca regionale’. Forestil dig en vinbutik, hvor de lokale vinbønder er gået sammen om at tilbyde smagsprøver på områdets vine, til en ganske

lille pris – nogle steder er det endda gratis, hvis du køber en flaske eller to. For Barbaresco og Barolos vedkommende skal du regne med omkring fem euro pr. glas. Men så får du også hurtigt et indtryk af vinene, og hvilke producenter du kunne være interesseret i at besøge.

Kan du også godt lide hvidvin, bør du tage et smut til byen Gavi samt smage den ikke så kendte hvidvinsdrue Arneis, der minder om chardonnay-druen i sin friskhed og smag af lyse frugter. Vil du gerne have bobler, ligger Asti-distriktet cirka en halv times kørsel fra Nizza Monferrato og 45 minutter fra Alba. Milano, Genova og Torino ligger maksimalt halvanden time væk.

Og så er der vist ikke andet tilbage end at sige buon appetito og god tur!

* * *

Det skal du opleve

 

Enoteca regionale
Bor du i vinland, er det et must at finde det tætteste enoteca regionale, hvor du kan smage et udvalgt af de lokale vine til en lille eller slet ingen pris.

Besøg en vingård – eller tre
De lokale vinbønder, særligt i de mindre turistede områder, slår hellere end gerne dørene op for turister. Her kan der stilles spørgsmål til produktionen og smages i øst og vest. Bed eventuelt jeres værter om at bestille, og hør, hvem der laver deres vin, hvis ikke de selv gør. I Nizza Monferrato kan den lille vinmager La Gironda anbefales.

Smukke Portofino
Bor du i vinland, kan det være sundt at se lidt havvand, og her er den italienske riviera eminent. Middelalder-stemning finder du i de snørklede gader i Genova, men vil du se fantastisk vand og store millionyachts, bør du unde dig en tur til Portofino, der ligger hengemt i en vandlomme i en naturpark.

Tour de vin med varme kilder
En god køretur i vinland vil byde på højderne fra Neive. Drik et par glas i Barbaresco, spis frokost i Alba, gå en tur i Barolo. Drik en kaffe på det lille torv i hasselnøddens hjemby, Canelli, og slut af med en middag i Acqui Terme. Er du der om vinteren, kan du også springe i en af byens varme kilder.

Lej en scooter
På en ægte livsnyder-ferie skal du selvfølgelig ikke forbrænde for mange kalorier ved at trave op og ned ad bakker. Oplevelsen fra en scooter i de smukke bakker er langt federe end i bil. Vi lejede en scooter i syv dage for lige under 1500 kroner hos Gallo Auto i Nizza Monferrato.

* * *

Her skal du bo

Vil du være lige i epicenteret af jagten på den hvide trøffel, skal du holde dig i den nordlige del af vinområdet, der ligger nord for byen Alba. Sætter du pris på at patruljere gågader i de sene aftentimer, kan du med fordel indlogere dig tæt på Alba, da byen byder på en gågade, hvor du godt kan bruge et par aftener, før du har luret i samtlige butikker.

Er du mere til de smukke landskaber med små bakker strøet ud over landskabet som vingummier på en kagemand, kan området omkring byen Nizza Monferrato varmt anbefales. Byen er noget mindre end Alba, men når du sidder ude på gaden ved et af de cirka ti borde tilhørende restauranten Taverna Margherita, føles det lige præcis så intimt og autentisk, som man kunne ønske sig.

Området omkring Nizza Monferrato byder ud over det fantastisk smukke landskab også på epicenteret for produktionen af den ikke så kendte rødvinsdrue Barbera.

For de fleste danskere vil den med sin høje frugtighed og lave indhold af tanniner nok smage bedst, mens de langt dyrere vine fra Barabaresco- og Barolo-området, der er lavet på Nebbiolo-druen, er langt sværere at drikke, druen har ofte mere fadpræg, den er mindre fyldig end Barbera, og så får dens høje indhold af tanniner mange til at vrænge på næsen, mens tandkødet kryber op under øjnene.

Så kan du godt lide de syditalienske bomber af Primitivo, nogle gange kaldet Zinfandel, skal du klart bosætte dig i Barbera-land! Men du skal selvfølgelig også smage noget Nebbiolo-vin – her er det smart at gå efter Nebbiolo, der ikke er fra Barolo, da det koster en fjerdedel af prisen. Druen Freisa er også stort set identisk med Nebbiolo og er billigere.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere