Hvor skal man rejse hen, hvis man gerne vil have sol, alsidighed, luksus, minimalisme, dyreliv, marineliv, bo dybt inde i junglen, klatre og spise godt?

BORNEO!

Jeg elsker at rejse, og kan jeg ikke finde nogen at rejse med, rejser jeg alene. Men efter jeg mødte min kæreste, Thomas, som er finansmanden i vores forhold, sætter vi penge ind på en konto hver måned til rejseaktiviteter. Det bliver til to store og nogle mindre rejser om året.

Sidst vi skulle afsted, foreslog Thomas Malaysia. Den idé var jeg ikke med på; jeg er ikke meget for at rejse til Asien, da der er andre dele af verden, jeg hellere vil se.

Lige indtil jeg kom i tanke om, at Borneo er malaysisk! Jeg har altid drømt om at komme til Borneo, der er en ø mellem Brunei, Malaysia og Indonesien, og måske har du hørt om den, fordi det er der (på den indonesiske del), danske Lone Dröscher Nielsen har startet et orangutang-reservat.

For at få mere ud af turen end bare hav og jungle tog vi et smut forbi storbyen Kuala Lumpur, hovedstaden i Malaysia, hvor rejseselskabet Malaysia Eksperten havde planlagt tre spændende dage ud af de 19, vi var afsted. Dernæst gik turen til Sandakan – en af de største byer i regionen Sabah på den nordlige side af øen.

Herfra sejlede vi 40 km videre til Turtle Island Conservation, som består af tre øer i Suluhavet, da vi havde et stort ønske om at støtte skildpaddeudklæknings-projektet på øen.

Det er nemlig sådan, at kun en eller to skildpadder ud af 100, der udklækkes, overlever. Udklækningsprogrammer er utroligt vigtige, da skildpadder er truede, især arterne Green turtle og Hawksbill.

Man er på Turtle Island én nat, hvor man sover i en hytte. Man oplever alt fra æglægning til udklækning, og derefter er man med til at sætte dem i vandet.

En skildpadde kan sagtens lægge 150 æg på én gang, de bliver så lagt på et beskyttet udklækningssted, og efter et par måneder pibler de frem og er klar til at komme i vandet.

Hunnerne udklækkes ved mest varme, hannerne ved mest kølige områder, så på den måde kan man regulere bestanden af køn. Det var en rørende oplevelse, men også en følelse af afmagt. Vi mennesker er naturens værste fjende.

Dagen efter tog vi tilbage til hovedøen for at se bjørne og orangutanger. Man har ikke været på Borneo uden af at give disse reservater sin støtte. Det er som at tage til Paris uden at at se Eiffeltårnet, hvis man spørger mig.

Begge parker, der ligger ved siden af hinanden i Sabah, har brug for så mange besøg som muligt. Det sender nemlig et kraftigt signal til regeringen om, at omverdenen har fokus på disse dyr, og på den måde er det nemmere at få støtte til at drive parkerne.

Jeg var så heldig at få en runde i Bornean Sun Bear Conservation Centre af stifteren selv, dr. Hon Wong Siew. Han slider og slæber for de truede bjørne sammen med de frivillige og ansatte. Det var utrolig spændende, men også sørgeligt at høre om bjørnenes skæbner.

Ved siden af bjørnene finder man orangutangerne. De er ikke i et lukket område som bjørnene, så man er ikke altid heldig at se dem, medmindre man møder op til spisetid. De sultne og dovne dukker op og dem, der endnu ikke er trænet i at finde mad selv. Resten svinger sig i træerne i junglen, der omringer Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre.

Nogle gange møder folk voksne orangutanger på stierne i junglen. Vi var desværre ikke så heldige. Der er også en orangutang-børnehave tilknyttet stedet til de små moderløse. De skal lære at klare sig i naturen, præcis som bjørnene skal. Vi fik fornøjelsen af at se en mor og hendes unge svinge sig i trætoppen og få lidt at spise.

Efter de meget spændende timer i parkerne var det tid til at overnatte i junglen i såkaldte lodges ved floden Kinabatang River, der løber ud i havet og forgrener sig. Her så vi elefanter, vilde boaer, kæmpevaraner, forskellige abearter inkl. orangutanger, næseaber, langurer og makakaber, krokodiller, sjældne fugle, slanger, ildfluer, frøer og meget andet.

Mange af oplevelserne fik vi på de mange ture med guiden langs floden. At se en helt elefantflok så tæt på, stå og græsse i vandkanten, det er magisk.

Efter et par afslappende, men spændende dage i regnskoven sluttede vi med seks dage på Gaya Island Resort ud for Kota Kinabalu, som også har en smuk udsigt til bjerget Mount Kota Kinabalu. Det var 100 procent luksus, hvor vi fra vores villa havde udsigt ud over bugten, fik besøg af de frække makakaber, mødte vilde grise og kunne indtage cocktails og god mad mellem træningspas og solbadning.

Jeg vil påstå, at det er en af de bedste rejser, jeg nogensinde har været på. Vi havde den bedste guide, alt var ordnet for os, vi havde masser af tid til oplevelser og afslapning kombineret og i ét med naturen. Fantastisk! Og bestemt anbefalelsesværdigt.

* * *

Fakta om bjørnene

Fra en bjørn bliver indleveret eller fundet, til at de kan udsættes igen, kan der gå seks år eller mere.

Bjørnene i reservatet kaldes honningbjørne, da de elsker honning.

Bjørnene bliver indleveret til reservatet – som er verdens eneste conservation center – fordi de er taget fra deres mødre for at blive solgt som kæledyr på det sorte marked. Andre indleveres, efter deres mor er slået ihjel, fordi bjørne er en delikatesse, eller for sin galdeblære, som menes at have god, medicinsk effekt efter kinesisk tro. Endelig udryddes de på grund af nedfældning af regnskoven.

Bjørnene er vigtige for naturen, fordi de spiser bær og frugt, og kerner og frø kommer ud med deres afføring, så nye træer og planter kan gro.

Det estimeres, at der kun er 13.000 tilbage i naturen i hele Malaysia, og det er ulovligt at jage dem.

Jeg har doneret et beløb til BSBCC, men det bedste, man kan gøre, er at besøge parken og på den måde bakke centret op og sprede viden.

* * *

Facts om skildpadder

Dødsårsager er mange.

Æggene spises af øgler.

Skildpadder spiser plastik, som de forveklser med vandmænd, og det gør, at de dør af sult, da det blokerer spiserøret.

De fanges i plastik.

De fanges i spøgelsesnet, fiskenet som fiskerne har undladt at tage op.

De ryger ind i bådenes propeller.

Der drives rovdrift på dem til mad, inkl. æggene, selvom det er ulovligt på Borneo.

Som det ses, er mange af problemerne menneskeskabte.

* * *

Orangutangerne

Centeret er også behandlingssted for mange andre dyrearter, der kræver lægehjælp, alt fra næsehorn til elefanter.

Orangutanger er en truet dyreart. De voksne orangutanger slås ihjel af krybskytter, og deres unger sælges som kæledyr på det sorte marked. De slås desuden ihjel af lokale, da ulovlig fældning af regnskoven tvinger aberne til at søge tæt på beboede områder.

Ungerne indleveres på centeret, når folk ser dem og anmelder, hvad de har set, eller de er blevet for store til at være kæledyr, og ejerne indleverer dem på rehabiliteringscenteret.