Chili Klaus drømmer om Australiens stærkeste chilier

Claus Pilgaard - eller Chili Klaus som de fleste af os kender ham - vil gerne til Australien, som har det helt rigtige klima til at dyrke chilier, og så vil han også gerne opleve landets madkultur

Privatfoto
Privatfoto

- Hvor gik din sidste rejse til?

- Min sidste rejse gik til New York. Der lavede jeg nogle videoer, og så holdt jeg også storbyferie. New York er jo en klassiker, men byen har godt nok meget at byde på. Jeg så en udstilling på Guggenheim. Og så ville jeg også gerne have været på Moma (Museum of Modern Art), men det droppede jeg, fordi der var alt for mange mennesker.

- Det er fascinerende, så kontrastfyldt New York er. Du kan eksempelvis være midt i det pulserende byliv, men du kan også tage hen til Central Park, hvor folk ligger og slapper af. Der lavede jeg også en chilismagning med fyr, der hedder Sean Evans fra 'The Hot Ones'. Han har sin egen Youtube-kanal. Vi lavede en ny video, hvor vi kører rundt i Central Park i en hestevogn og smager på chilier.

Claus Elming om pinligt øjeblik i Thailand

Chili Klaus drømmer om en tur til Australien. Polfoto
Chili Klaus drømmer om en tur til Australien. Polfoto
 

- Hvor går din næste rejse til?

- Jeg skal til Oslo og være dommer i Norges mesterskab i taco. Det er på grund af min chilismagning, at jeg har fået dommertjansen. Jeg var i Norge sidste år i pinsen, og siden da er det gået over stok og sten.

- Der lavede jeg chilismagninger med nogle norske kendisser. Og så lavede jeg også en konkurrence, der hedder 'The Last Man Standing'.

- Konceptet er, at man spiser sig igennem en række chilier. Man begynder med de milde chilier, og så bliver de ellers stærkere og stærkere. Man er ude af konkurrencen, når man rejser sig fra den stol, man sidder på. Siden mit sidste besøg har jeg fået min egen pølse- og kød-serie i Norge.

- Hvor i verden drømmer du om at komme til?

- Jeg vil gerne til Australien, der er folk dygtige til at dyrke chilier. Det er selvfølgelig noget, der interesserer mig. Og så er det altid sjovt at se, om man kan få fingrene i de chilier, der kaldes 'super hot'.

TV-vært: Derfor drømmer jeg om Australien

- Australien har det helt rigtige klima til at dyrke de meget stærke chilier. De kræver store mængder af sol og varme i en længere periode. Det er først, når der er gået fem til syv måneder, at der er smæld på dem. Derudover vil jeg gerne opleve Australiens madkultur. Jeg synes, at et lands madkultur siger meget om det land, man befinder sig i. Det er en slags genvejstast til at forstå folk.

- Har du en sjov rejseoplevelse, som du vil dele?

- Jeg blev overrasket over hvor mange, der kunne genkende mig, da jeg var i New York. Amerikanerne er utroligt åbne.

- Mange af dem kom over og sagde, at de synes, det er fedt, det jeg laver. Det virker som om, amerikanerne er ret vilde med sådan en 'self-made man'. Altså en, der selv har startet noget op. Derfor følte jeg mig meget velkommen.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.