Cristiano Ronaldo har selvfølgelig sit eget museum

Er det hysterisk, at fodboldstjernen Cristiano Ronaldo har både sit eget museum og en statue på sin fødeø, Madeira?

Er det verdens grimmeste statue af en sportsmand? Det blev diskuteret heftigt, efter den blev afsløret for knap halvandet år siden. (Foto: All Over)
Er det verdens grimmeste statue af en sportsmand? Det blev diskuteret heftigt, efter den blev afsløret for knap halvandet år siden. (Foto: All Over)
Følg Ferie

I kan ikke misse det. Der hænger en kæmpestor plakat udenfor med hans billede.

Sådan siger guiden Amanda på sit charmerende svenske, men det lykkes mig nu alligevel at trave raskt forbi langs havnefronten i Funchal på Madeira.

Jeg vil besøge museet for øens store søn, Cristiano Ronaldo, men har ikke lige tænkt på, at han spiller med nummer syv, og at navnet på museet derfor er CR7. Det er også det logo, som den verdensberømte fodboldspiller bruger på det undertøj, han designer, men man kan jo ikke vide alt.

Så jeg får mig en længere gåtur, må vende om og kommer dermed hele to gange forbi den meget omtalte bronze-statue af ham på havnefronten.

Unikke Amsterdam: Byliv og blinkende lygter i Red Light District

De er uden tvivl stolte af ham, den godt kvarte million mennesker, der bor på den lille, frodige portugisiske ø derude i Atlanterhavet, hvor megastjernen blev født under fattige kår for 31 år siden.

Verdens bedste
170 af hans vundne statuetter er udstillet på de 400 kvadratmeter, og da museet blev indviet i december 2013, lovede Ronaldo at vinde flere til samlingen.

Indrømmet: Mange af statuetterne er så særprægede, at han ikke fik lov at udstille dem derhjemme, hvis han altså var min, men det er alligevel imponerende at få lov at betragte de gyldne bolde (Ballon d’Or), som han er blev hædret med som verdens bedste fodboldspiller - hele tre gange.

Medaljer er der selvfølgelig masser af og ikke bare fra fodboldbanerne. Ronaldo har selvfølgelig også fået en orden hængt om halsen af Portugals præsident. Og så er han stor-officer i Henrik Søfareren-ordenen, som svarer til ridder af Dannebrog.

Kåret som verdens bedste fodboldspiller tre gange

• Cristiano Ronaldo blev født i hovedbyen, Funchal, på den portugisiske ø Madeira 5. februar 1985.

• Han er det yngste barn i en søskendeflok på fire.

• Hans far, der var altmuligmand i hans barndomsklub, døde af druk som 52-årig. Derfor hverken drikker eller ryger fodboldstjernen. Hans mor er 61 år, overværer sønnens kampe og ledsager ham stolt til prisfester.

• Har en søn, Cristiano Ronaldo junior, på fem år. Hverken offentligheden eller sønnen ved, hvem moderen er.

• Listen over (model-)kærester er lang: Bedst kendt er den russiske model Irina Shayk, som han var sammen med i fem år, men gik fra i starten af 2015.

• Flyttede fra Madeira som 11-årig for at gå på fodboldskole og startede sin professionelle karriere i Sporting Lissabon, spillede i Manchester United 2003-09 og har siden da repræsenteret Real Madrid.

• Kåret som verdens bedste fodboldspiller (Ballon d’Or) i 2008, 2013 og 2014.

• Fire gange vinder af Den gyldne støvle som tegn på, at han er den mest scorende i de europæiske ligaer.

• Champions League-vinder 2008 og 2014.

Ellers stirrer jeg nysgerrigt på de bud på gaver til manden, der har alt, som er i montrerne. For hvad giver man Cristiano Ronaldo?

Blandt andet en thailandsk langhale-båd med et dragehoved og en arabisk dhow for fulde sejl viser det sig. Begge er naturligvis små kopier i det pureste guld.

Og så skal jeg selvfølgelig fotograferes med Ronaldo. ’Det kan du gøre derhenne - det er gratis’, siger den unge mandlige ansatte, som jeg beder om at trykke på knappen på kameraet.

Mænd vælger spa og muddermaske

Der er også et interaktivt spil på den ene endevæg, hvor man kan spille fodbold med Ronaldo og blive fotograferet. Men det er jo ikke det, vi besøgende vil: Vi vil alle fotograferes med den Madame Tussaud-agtige voksfigur af ham, som står midt i udstillingen.

Og det bliver jeg også.

Godt man ikke er forsvarsspiller og skal tackle ham her. Ronaldo er 1,85 meter høj – ikke helt høj nok efter hans egen mening. Jeg er 20 cm lavere. (Foto: Privat)
Godt man ikke er forsvarsspiller og skal tackle ham her. Ronaldo er 1,85 meter høj – ikke helt høj nok efter hans egen mening. Jeg er 20 cm lavere. (Foto: Privat)

Klogere på Ronaldo?
Men bliver jeg klogere på den fattige lille dreng fra den lille ø, der blev så god til at spille fodbold, at han flere gange er kåret som verdens bedste?

Nej, egentlig ikke. Museet er en udstilling om det, som Ronaldos succes har ført med sig af hæder. Hvordan han er som person, får jeg intet indtryk af – og det er formentlig helt bevidst.

Det har han jo skrevet en bog om, og sidste år kom der også en film om ham. De skal jo også sælges.

Det koster fem euro (37 kroner) at besøge Ronaldos museum, så det burde der være råd til i de fleste feriebudgetter. Og nej, det er ikke hysterisk, at han har givet Madeira et museum, eller at der er rejst en statue af ham, for han har gjort det, som vel alle forældre på den lille ø drømmer om skal ske for deres børn: Han er blevet til noget.

Her er den mest populære ferieby i 2015

Sprayet med Messi-grafitti

Madeiras store søn har naturligvis fået sin egen statue, der står et meget langt frispark tættere på byen end museet.

Knap var den afsløret – naturligvis af Ronaldo selv – i december 2014, før der blev gjort grin med den på de sociale medier. For prøv lige at se en ’svaber’, den lokale kunstner Ricardo Veloza har udstyret ham med.

’Så kan kvinder trøste sig med at gnubbe på bulen, når de ikke kan få den ægte vare’, som en Twitter-bruger bemærkede.

Selv konstaterede Ronaldo, at det var meget specielt at få en statue rejst af sig selv, og at den var flottere end ham.

Dagligt bliver monumentet foreviget af turister, og de fik sig lidt af en overraskelse i januar i år. Natten efter Lionel Messi for femte gang var blevet kåret som verdens bedste fodboldspiller, så en eller flere af hans fans deres snit til at håne konkurrrenten.

I hvert fald blev der spraymalet et stort 10-tal og med lyserød skrift skrevet Messi på ryggen af bronze-Ronaldo ved havnen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind