Dansk rigmand med vild fødselsdagsgave: - Jeg er lidt skør

Rigmanden Martin Thorborg forærede kæresten Jannie Buch en rejse til Tjernobyl i fødselsdagsgave. 'Nogle vil synes, det er underligt', lyder det

Serie-iværksætteren Martin Thorborg gav kæresten Jannie Buch en tur til Tjernobyl i fødselsdagsgave. Foto: Privat
Serie-iværksætteren Martin Thorborg gav kæresten Jannie Buch en tur til Tjernobyl i fødselsdagsgave. Foto: Privat

Hvor de fleste måske forbinder en sommerferie med sol og palmer, gik det anderledes for rigmandsparret Martin Thorborg og Jannie Buch.

I fødselsdagsgave havde serie-iværksætteren Martin Thorborg, der blandt er kendt som medstifter af Jubii og Amino.dk, nemlig foræret fruen en rejse til Tjernobyl i Ukraine, der siden atomulykken i 1986 stort set har stået forladt.

- Det er mig, der er lidt skør, siger Jannie Buch til Ekstra Bladet.

- Jeg er altid gået meget op i at finde forladte steder, og der har Tjernobyl været det ultimative spot. Så vi skyndte os at tage derned nu her, hvor serien er kommet, siger Jannie med henvisning til HBO-serien 'Chernobyl', der har taget verden med storm.

Se også: Fysiklærer anmelder TV-serien Chernobyl: 12 for drama, 02 for fakta

TV - 7. jun. 2019 - kl. 22:57 Rusland raser over populær serie

Anbefaler turen
Til trods for seriens massive succes var parret efter eget udsagn nærmest overladt på egen hånd.

- Jeg var nervøs for, om stedet ville være overrendt af turister, men vi var helt alene. Der var ingen anden lyd end vinden, og det føltes nærmest som om, at menneskene lige var taget afsted. Det var en mærkelig følelse, siger Jannie Buch.

Turen var arrangeret med et privat rejsebureau og prisen var knap 3500 kroner for det danske millionær-par, der flittigt har delt billeder af turen på Instagram.

- Man skal udfylde papirer, og der er politi-tjek, ligesom guiderne altid skal gå rundt med en, siger Buch.

- Var I bange?

- Martin blev lidt bange en enkelt gang, hvor han kom for tæt på det hospital, hvor de brandmænd, der først ankom til ulykken, blev behandlet. Guiden gik også fuldstændig amok. Deres (brandmændenes, red.) tøj ligger stadig i kælderen, som man også ser i serien.

Alligevel vil hun stadig anbefale turen.

- Hvis man undgår de vilde spots, hvor der stadig er forurenet, så er det ikke farligere end at tage med et charterfly til Spanien. Det er en interessant historie, og jeg synes ikke, man skal glemme den. Også selvom, der vil være nogle, der synes, det er underligt at opsøge, siger Jannie Buch, der desuden beretter, af en overnatning på et 5-stjernet hotel kostede i omegnen af 1100 kroner.

Flybilletterne kostede desuden 2000 kroner per person.

Parret var afsted i to dage og kom hjem mandag.

Mange mennesker har taget turen til Tjernobyl, efter successerien 'Chernobyl'. Se traileren her

113 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere