De skæve tårnes by

Den nordtyske by Lübeck er af mange danskere primært kendt for sin marcipan, men den gamle hansestad har meget andet at byde på

Markt med det gamle rådhus er det naturlige midtpunkt i Lübeck. Foto: Uwe Freitag
Markt med det gamle rådhus er det naturlige midtpunkt i Lübeck. Foto: Uwe Freitag

Et øjeblik er jeg bange for, at mine sanser spiller mig et puds, men den er god nok. Jeg står lidt på afstand og betragter den gamle indgangsport til byen – Holstentor – og et spørgsmål til min sidemand bekræfter, at konstruktionens to tårne er ganske skæve.

Især det venstre hælder grundigt indad, hvilket formentlig skyldes, at det i sin tid blev bygget på blødt underlag ganske tæt på Trave-floden.

Skævhed eller ej – den over 500 år gamle Holstentor er en usædvanlig smuk byport, og man bliver i helt godt humør af at træde ind i Lübecks gamle bydel via så elegant en indgang, der da også er byens primære vartegn.

Holstentor er en særdeles smuk indgang til Lübecks gamle bydel. Foto: Jesper Møller
Holstentor er en særdeles smuk indgang til Lübecks gamle bydel. Foto: Jesper Møller
 

Umiddelbart bag Holstentor ligger en bro, idet Lübeck oprindelig blev bygget på en ø ved Trave-flodens udmunding. Siden har byen knopskudt på alle sider af øen, men det er stadig her, at man finder den gamle bydels skatkammer af gamle historiske bygninger, smalle, brostensbelagte gader samt spændende museer.

Fascinerende rådhus
Et godt sted at starte er den gamle markedsplads foran byens rådhus. Markt, kaldes det store torv blot, og her kan man betragte det spøjse rådhus, der er bygget af flere omgange.

Selv om den ældste del stammer helt tilbage til 1200-tallet, benyttes bygningen stadig som rådhus, og på en rundvisning kommer man igennem en række prægtige sale, præget af datidens ekstravagante indretning.

Tilbage på Markt kan man skue over til tårnene på den nærliggende Marienkirche. Det slår mig pludselig, at det ene tårn er skævt, hvilket senere viser sig også at være tilfældet med andre af byens mange tårne. Så det er ikke helt forkert at kalde Lübeck for ’de skæve tårnes by’.

Marienkirche er i øvrigt værd at besøge. Dels er kirken stor og kostbart indrettet med farvestrålende glasmosaikker, sjældne relikvier samt et astronomisk ur, men nok så vigtigt rummer den et tankevækkende efterladenskab fra Anden Verdenskrig.

Under et allieret bombeangreb faldt de to kæmpe klokker i det ene tårn til jorden, og som et minde om krigens rædsler ligger de der endnu – totalt flænsede og vredet ud af form.

Marienkirche er blot én af fem store gotiske kirker i den gamle bydel, hvor de syv kirketårne sætter deres tydelige præg på byens silhuet. Hovedparten af kirkerne blev opført fra det fjortende til det syttende århundrede.

De lokale købmænd tjente gode penge på handel – ikke mindst med salt – og fortjenesterne blev i høj grad brugt på at opføre storslåede bygninger og prangende kirker.

De gamle hansehuse med de karakteristiske høje gavle præger bybilledet i Lübeck. Foto: DTZ
De gamle hansehuse med de karakteristiske høje gavle præger bybilledet i Lübeck. Foto: DTZ
 

Det kan man glæde sig over i dag, idet langt de fleste af de gamle bygninger stadig pryder Lübecks gamle bydel.

Af samme grund blev bydelen optaget på Unescos verdensarvsliste tilbage i 1987.

Lübeck var en del af det såkaldte Hanseforbund, der var en sammenslutning af selvstændige bystater.

Fordi byen var den rigeste og mest fremtrædende af bystaterne, blev den kaldt for ’Hansestædernes dronning’.

I disse pakhuse opbevarede man i mange år det salt, der var en væsentlig årsag til Lübecks velstand. Foto: Jesper Møller
I disse pakhuse opbevarede man i mange år det salt, der var en væsentlig årsag til Lübecks velstand. Foto: Jesper Møller
 

Ud over at fostre rigdom har Lübeck også fostret tre særdeles berømte bysbørn, der alle har vundet en Nobelpris.

Det handler om forfatterne Thomas Mann og Günter Grass, der begge har vundet Nobelprisen i litteratur, samt den tidligere forbundskansler Willy Brandt, der fik Nobels Fredspris i 1971. Brandt er desuden æresborger i Lübeck. Hver af de tre nobelpristagere har deres eget museum – Willy Brandt Haus, Günter Grass Haus samt Buddenbrookhaus. Sidstnævnte er opkaldt efter Thomas Manns første roman, der indbragte ham Nobelprisen.

Glem bykortet
Lübeck er – ud over at være en af Tysklands ældste byer – også en af de smukkeste, og en god måde at opleve den på er ved blot at spadsere rundt i de gamle gader og nyde arkitekturen samt den rolige, fredfyldte atmosfære.

Et godt sted at slentre er i den østlige del langs gaderne Tünkenhagen, Rosengarten og Bei St. Johannis, der ligger i forlængelse af hinanden. Her er der rigelige mængder stokroser og arkitektonisk mangfoldighed.

Stokrose-idyl og gamle bygninger præger gaderne i Tünkenhagen, Rosengarten og Bel St. Johannis. Foto: Jesper Møller
Stokrose-idyl og gamle bygninger præger gaderne i Tünkenhagen, Rosengarten og Bel St. Johannis. Foto: Jesper Møller
 

Man kan også bare glemme bykortet for en stund og begive sig rundt på må og få. Eftersom den gamle bydel ligger som en ø omgivet af vand på alle sider, er det begrænset, hvor meget man kan fare vild, og afstandene er ikke voldsomme.

Hvis man for alvor har svært ved at orientere sig, kan man altid kigge efter byens tårne – skæve eller ej fungerer de fint som pejlemærker.

Ekstra Bladet Ferie var inviteret af Tysk Turist Information.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere