Den grønne ø i øjenhøjde

Aktiv ferie: Oplev Irlands grønne bakker, gamle slotte og rislende vandløb til fods

I Irland findes der flere får end mennesker, og det er næsten ikke til at undgå dem på en vandre- eller cykeltur langs de irske naturruter. Flickr/Guiseppe Milo
I Irland findes der flere får end mennesker, og det er næsten ikke til at undgå dem på en vandre- eller cykeltur langs de irske naturruter. Flickr/Guiseppe Milo

Grønne græsarealer, kuperet terræn og flere får end mennesker gør det til en idyllisk oplevelse at gå langs bjergstierne i Killarney på Irlands sydvestkyst.

Killarney i regionen Kerry er et ideelt sted at tage hen for at komme i nærkontakt med naturen – langt væk fra Dublins storbystemning. Stierne bugter sig langs de bakkede skråninger, men stigningerne er ikke hårde – slet ikke for en gruppe, der ud over undertegnede som eneste repræsentant for det flade Danmark består af fire nordmænd og vores svenske guide, der bor i det irske.

Den smukke naturrute 'The Ring of Kerry' fortsætter ud på Dingle-halvøen langs Irlands vestkyst. Foto: Tema Reiser
Den smukke naturrute 'The Ring of Kerry' fortsætter ud på Dingle-halvøen langs Irlands vestkyst. Foto: Tema Reiser
 

På ruten stopper vi ved et udsigtspunkt, der har fået navnet ’Ladies View’. Her skulle alle damer efter sigende stoppe op for at nyde den udsigten over bjerge, dale og søen Upper Lake.

Men det er altså ikke bare damerne i vores gruppe, der nyder synet af fløjlsbløde grønne bakkesider, bugtede floder og rå klippesider. Alle får et velfortjent hvil, mens øjnene glider fra bakketoppe ned over kurvede sider og ender i de dybe dale.

Masser af røverhistorier
Forårsregn, sommersol og efterårsblæst rammer os inden for en times tid. Vejret er som bekendt ikke altid til at stole på i Irland, og vi når at opleve et par årstider om dagen. Jeg lærer ret hurtigt, at man gør sig selv en tjeneste ved at forvente, at det nok kommer til at regne hver dag. Det behøver ikke være ret længe ad gangen, men et kvarters uforudset regn bliver det gerne til.

- Se, en Guinness-ko, lyder det pludselig fra vores guide Helena.

Jeg vender hovedet og får øje på en mørkebrun ko. Helena forklarer, at de er helt særlige for området, og at de selvfølgelig har fået deres navn, fordi de har farve som irernes mørke yndlingsøl.

Da vi når rutens afslutning, er vi endt i Killarney National Park. Vi går langs en grussti, der fører os ned til vandet, hvor en lille båd ligger og venter på at tage os over over til et gammelt slot.

På en tur gennem det irske landskab dukker der ofte gamle borge fram i mere eller mindre flot stand. Faktisk er der så mange, at man kan høre dem omtalt som 'ABC' - Another Bloody Castle. Foto: Lena Pålsson
På en tur gennem det irske landskab dukker der ofte gamle borge fram i mere eller mindre flot stand. Faktisk er der så mange, at man kan høre dem omtalt som 'ABC' - Another Bloody Castle. Foto: Lena Pålsson
 

Motoren på den lille båd begynder at brumme, og vi krydser de tre søer Upper Lake, Muckross Lake og Lough Leane. Vores kaptajn i den lille motorbåd hedder Donald, og han er en ældre herre, der fortæller den ene røverhistorie efter den anden – altid efterfulgt af et grin, der kommer helt nede fra maven.

Donald forklarer begejstret om irske eventyrvæsner, han vist selv har opfundet på en af sine daglige sejlture, men som altså skulle gemme sig i det bakkede landskab.

Båden føles pludselig meget lille ude på Upper Lake, men Donald betror os hjerteligt, at det her er den mindste af dem, og at det nok skal blive meget værre.

Han får ret, da vi sejler igennem en lille forsnævring og ind i den større Muckross Lake og videre til den store Lough Leane. På hver side troner grønne bjergsider i skarp kontrast til den mørkeblå og let overskyede himmel, der også farver vandet mørkt og en anelse truende. Udsigten til de store bjerge fra den lille båd er overvældende, og jeg føler mig som lovet endnu mindre midt på den gyngende sø.

Warm toddy venter
Ross Castles massive stenfacade dukker frem, og det er et imponerende syn. Ross Castle, der er fra 1500-tallet, er et af mest velbevarede slotte, og det passer ualmindeligt godt ind i de grønne omgivelser uden spor af højhuse eller moderne teknologi.

Det regner som bekendt meget i Irland, og derfor er landskabet også langt mere grønt og frodigt her end de fleste andre steder. Foto: Anna Raabæk
Det regner som bekendt meget i Irland, og derfor er landskabet også langt mere grønt og frodigt her end de fleste andre steder. Foto: Anna Raabæk
 

Der er ikke mange skridt op til slottet, og udsigten over Lough Leane kan vi ikke klage over.

Vi får en guidet tur igennem slottets små rum med rå stenvægge og gamle egetræsmøbler fra det 16. og 17. århundrede.

Vi bliver sendt op ad en stejl vindeltrappe, der er for smal til en overhaling i hold, for slottets rum er ikke store nok til at alle turisterne kan klemmes ind i dem på en gang.

Selv om ruten ikke er stejl eller som sådan fysisk hård, har et par timers frisk luft sat sine spor som røde kinder og tunge øjenlåg.

På en lokal pub får vi serveret en ’warm toddy’. Umiddelbart synes jeg ikke, at det lyder så tiltalende at blande whisky, kogende vand, citron og sukker, men den varme drik er det helt rette valg.

Da jeg læner mig tilbage på den mørke træbænk med lidt ømme ben og et varmt glas i hånden, er det svært ikke at mærke en den boblende følelse af forelskelse i den venlige ø.

Eller også har whiskyen bare ramt mig.

 

Ekstra Bladet Ferie var inviteret af TEMA-reiser.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere