Det skulle de aldrig have gjort: Turister smidt ud af Venedig

Det tyske par fik også en bøde på 7500 kroner

Venedigs borgmester bekræfter, at de man har givet turisterne en bøde og bedt dem forlade byen. Video: AP

Et tysk par på 32 år og 35 år blev taget på fersk gerning, mens de lavede kaffe på et gasblus under den verdensberømte Rialtobroen i den italienske by Venedig.

Kommunen i Venedig har skærpet ordensreglerne i Venedig. Derfor blev der slået hårdt ned på parret, der blev smidt ud af den populære turistby. Og de fik oven i købet også en bøde på 7500 kroner.

Det skriver flere medier heriblandt Citta di Venezia, og kommunen har også på twitter lagt billeder ud af de tyske turister og skrevet om sagen.

På billederne kan man se de to tyske turister i fuld gang med at brygge kaffe, mens deres rygsække ligger på jorden. Billederne viser også, da to politibetjente dukker op for at gøre tyskerne opmærksomme på, at det altså er strengt forbudt at brygge kaffe under den 400 år gamle bro.

I Venedig er mange lokale beboere blevet trætte af respektløse turister. Myndighederne har derfor indført nye love og regler, der giver mulighed for at bortvise turister fra byen, hvis de ikke overholder ordensreglerne.

Det kan blandt andet dreje sig om turister, der smider skrald på gaden, svømmer i kanalerne, går med bar overkrop eller har en picnic, hvor det ikke er tilladt.

- Venedig skal respekteres, og de uforskammede folk, der kommer her til byen og tror, at de kan gøre, hvad de vil, skal lige tænke sig godt om. Vores lokale politi vil nemlig holde øje med dem, siger borgmester Luigi Brugnaro til Citta di Venezia.

Her bliver turisterne kontaktet af politiet midt i deres kaffepause. (Foto: Ritzau Scanpixf)
Her bliver turisterne kontaktet af politiet midt i deres kaffepause. (Foto: Ritzau Scanpixf)

Her er den mandlige tyske turist ved at hælde kogende vand ned i to kaffekopper. (Foto: Venedig Kommune)
Her er den mandlige tyske turist ved at hælde kogende vand ned i to kaffekopper. (Foto: Venedig Kommune)
 

De havde slået sig ned på et af Venedigs smukkeste steder. (Foto: Ritzau Scanpix)
De havde slået sig ned på et af Venedigs smukkeste steder. (Foto: Ritzau Scanpix)
 

1 af 4 Her er den mandlige tyske turist ved at hælde kogende vand ned i to kaffekopper. (Foto: Venedig Kommune)
2 af 4 Her bliver turisterne kontaktet af politiet midt i deres kaffepause. (Foto: Ritzau Scanpixf)
3 af 4 De havde slået sig ned på et af Venedigs smukkeste steder. (Foto: Ritzau Scanpix)
4 af 4 De to tyske turister havde slået sig ned under den 400 år gamle Rialto Bro, hvor de sad og bryggede kaffe. Og det er altså strengt forbudt. (Foto: Ritzau Scanpix)
365 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere