Et anderledes Grækenland

Bjerge, bæverskind og byzantinske kirker fylder i den ældgamle by Kastoria i det nordligste Grækenland – her møder du et andet Grækenland end den typiske turistede version længere sydpå

De små byzantinske kirker dukker op overalt i Kastorias gamle bydel. Foto: Morten Herlev
De små byzantinske kirker dukker op overalt i Kastorias gamle bydel. Foto: Morten Herlev
Følg Ferie

Vi befinder os langt fra de græske øer og hovedstaden, Athen. Både geografisk og mentalt. Nordgrækenland er et helt andet Grækenland end den turkisblå version med hvide tempelruiner, tavernaer i strandkanten og høj sol. I Kastoria er farvespillet anderledes. Gråt, mørkeblåt, grønt, brunt og gyldent dominerer.

Naturen er barsk, øde og smuk.

Kastoria ligger omkring tre timers bumlet og bjergrig bustur fra den nordgræske storby Thessaloniki. Men for turisten, der søger fred og ro, smuk natur og fascinerende bygningshistorie, er den knap så behagelige bustur besværet værd.

På det græske landkort er Kastoria, med sine omkring 17.000 indbyggere, placeret i den vestlige ende af den nordgræske region Makedonien, som ikke skal forveksles med den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, som den græske region grænser op til.

Ruinerne i byen minder om gamle dage og indbyder til historiejagt og fantasi i fri udfoldelse. Foto: Flickr/Stefg74
Ruinerne i byen minder om gamle dage og indbyder til historiejagt og fantasi i fri udfoldelse. Foto: Flickr/Stefg74
 

Hvem, der har retten til navnet Makedonien, er et stridspunkt, som parterne endnu ikke har fundet en løsning på.

Stridigheder er ikke noget nyt i Kastoria, der gennem historien er blevet erobret adskillige gange. Allerede i 200 f.Kr. blev byen erobret af romerne.

Kastoria havde sin storhedstid under den byzantinske kejser Michael 8. Palaiologos, der regerede fra 1261.

Herefter fulgte en kort periode under serbisk kontrol, indtil byen i 1385 blev erobret af osmannerne og indlemmet i det magtfulde tyrkiske imperium. Først i 1912 blev Kastoria en del af Grækenland.

Særpræget arkitektur
Når man efter turen gennem det bjerg- og skovrige landskab når frem til Kastoria, åbenbarer sig en by, der ligger smukt placeret i 650 meters højde på en landtange omgivet af Kastoria-søen.

Den moderne bydel rummer de sædvanlige beboelsesejendomme og butikker, men for rejsende er det den gamle bydel, der snor sig fra søbredden og op ad bjergskråningen, der fanger øjet.

Vandfaldet i Edessa kan høres på lang afstand og er samtidig et imponerende syn. Foto: Morten Herlev
Vandfaldet i Edessa kan høres på lang afstand og er samtidig et imponerende syn. Foto: Morten Herlev
 

De stejle og smalle gader er forsynet med en ujævn belægning af natursten, så man skal passe på ikke at snuble, mens man nyder synet af de karakteristiske borgerhuse og små byzantinske kirker, der er spredt med rund hånd ud over den gamle bydel.

De mange små kirker står i dag tilbage som stemningsfulde vidner om den byzantinske storhedstid og er med til at skabe en speciel og fortættet atmosfære i den gamle bydel.

Der har været over 70 byzantinske kirker i Kastoria, og heraf er 54 bevarede i dag. De er bygget i perioden fra det 10. til det 14. århundrede og rummer mange flotte arkitektoniske detaljer i form af rigt udsmykket murværk og buer.

Mange af kirkerne gemmer også på smukke fresker og ikoner i de små, dystre kirkerum. Kun nogle er dog åbne for besøgende, men man kan skaffe sig adgang til de mest interessante via Byzantinsk Museum i byen.

Tag en velfortjent pause i skyggen under baldakinerne på en af restauranterne på havnen. Foto: Flick/Alexander
Tag en velfortjent pause i skyggen under baldakinerne på en af restauranterne på havnen. Foto: Flick/Alexander
 

På grund af sin specielle bygningsarv er Kastoria i dag et center for studier af byzantinsk kirkearkitektur og kunst.

Blandt andet findes her et borgerhus, der er indrettet til museum for folkekunst og pelshandel.

Det er der ikke noget mærkværdigt ved.

Skindproduktion spiller nemlig en meget afgørende rolle i byens handelsliv.

Derfor er det ikke kun et malerisk indslag, når beboerne i Kastorias gamle bydel hænger udspændte skind til tørre foran deres huse. Det er simpelthen business.

De mange bævere, der svømmer rundt i søerne, der omgiver Kastoria, har siden 1700-tallet lagt krop til en omfattende skindproduktion, der den dag i dag beskæftiger hovedparten af byens arbejdsstyrke.

I dag udgør importerede skindstykker dog en stor del af produktionen. Skindene sys sammen til standardstykker hos pelsproducenterne i Kastoria, der typisk fungerer som underleverandører for store udenlandske pelsgrossister.

Mange af de ansatte er kvinder, der syr hjemme på kontrakt.

Skindproduktionen er en helt afgørende faktor, når det handler om at holde liv i en geografisk isoleret by som Kastoria, og faktisk refererer selve bynavnet også til pelsede væsner. Kastoria er nemlig opkaldt efter det græske ord ’kastor’, der såmænd betyder bæver.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+