Europas hemmelige hit: Her skal du holde din næste ferie

Landet har alle forudsætninger for at blive det næste store rejsehit – alligevel tøver danske turister med at drage mod middelhavslandet på Balkan-halvøen

Badevandet i kystbyen Dhermi er lige så blåt som himlen. Foto: Mia Parsbæk
Badevandet i kystbyen Dhermi er lige så blåt som himlen. Foto: Mia Parsbæk

De fleste kigger undrende, når man afslører, at feriedestinationen hedder Albanien. Landet, der blandt andet grænser op til Grækenland og Montenegro, har ikke ry for at være et oplagt feriemål.

Og det er en skam – for de færreste vil sikkert takke nej til at bade i azurblåt vand, køre gennem billedskøn natur i smukke bjerge, besøge unikke, historiske byer og spise hele måltider til værdien af to café latte og en kanelsnegl målt i københavnske priser.

Tirana – den uundgåelige hovedstad
En tur til Albanien starter altid i hovedstaden Tirana, hvor landets eneste lufthavn ligger. Et par dage er nok til at opleve landets største by, for Tirana er, som storbyer er flest:

Høje bygninger, mange mennesker og meget trafik. Der er de klassiske turistattraktioner, men når de er klaret, er det om at komme ud i landet og mærke pulsen.

Badedag på rivieraen
Herfra bør turen gå over den albanske riviera, som vestkysten også kaldes. Den strækker sig over 600 kilometer, og køreturen langs vandet er i sig selv mindeværdig.

Kystbyerne ligger som perler på en snor, så det er bare at vælge, hvor natten skal tilbringes.

Her er Europas bedste strand - har du været der?  

Tag for eksempel et par rolige dage i en hytte på stranden den lille by Dhermi, hvor byens tre restauranter nærmest deler menukort, og dagen bruges med en bog på stranden.

Når man ligger i vandet og køler ned i kystbyen Dhermi, kan man nyde synet af bjergene, der rejser sig lige på den anden side af solsengene. Foto: Mia Parsbæk
Når man ligger i vandet og køler ned i kystbyen Dhermi, kan man nyde synet af bjergene, der rejser sig lige på den anden side af solsengene. Foto: Mia Parsbæk

Flere valgmuligheder findes lidt længere mod syd i Sarande, hvor hoteller og restauranter ligger på linje langs kysten. En sommerdag midt i juli er det tydeligt, at Sarande er et populært feriemål for albanere.

Det salte middelhav er blåt og klart, som man kender det fra Grækenland og Italien, og man bør huske et par badesko, da man mange steder bader fra stenstrande.

Natursmukke omgivelser
Når strandene er tilpas udfordrede, er der en masse spændende byer at besøge inde i landet.

Gjirokaster ligger cirka 60 kilometers kørsel fra Sarande, og det er ikke uden grund, at den gamle del af den lille bjergby er på UNESCO's Verdensarvsliste.

Gaderne i museumsbyen Gjirokasters gamle bydel er brostensbelagte og så stejle, at niveauforskellene mellem nabohuse kan være flere meter. Foto: Mia Parsbæk
Gaderne i museumsbyen Gjirokasters gamle bydel er brostensbelagte og så stejle, at niveauforskellene mellem nabohuse kan være flere meter. Foto: Mia Parsbæk

De brostensbelagte gader er stejle og kringlede, og når man slentrer op og ned ad gaderne, vil man opleve, at niveauforskellen skifter så hurtigt, at naboens tag pludselig er i øjenhøjde.

Til toppen af Korfu

Byen har en gammel borg, hvor man kan få tilfredsstillet sin historiske sult, besøge uhyggelige fængselsceller og blive klogere på Albaniens noget turbulente historie

Borgen ligger på toppen med udsigt over hele byen, og man når næppe derop uden at få sved på panden.

Byen Berat er noget større, men ligger ligeledes i fantastiske omgivelser mellem bjerge og ned til floden Osum, og har - ligesom Gjirokaster - en gammel borg på allerøverste etage.

De tusinde vinduer er en af grundene til, at Berat er på UNESCO's liste over verdensarvsområder. Foto: Mia Parsbæk
De tusinde vinduer er en af grundene til, at Berat er på UNESCO's liste over verdensarvsområder. Foto: Mia Parsbæk

Hvis man synes, turen til Gjirokasters borg var stejl og hård, så skal man nok spænde vandreskoen ekstra stramt, når man skal op på toppen af Berat.

Berat kaldes 'city of thousand windows', og med udsigten fra toppen af byen er man næppe i tvivl om hvorfor.

Albanien er måske ikke den oplagte feriedestination, men når det betyder, at man får lov at opleve Balkans autencitet gennem de lokale, så er det bestemt ikke en ulempe, at landet ikke er overrendt af turister. Og kriminalitet – det ser man ikke noget til.

 

Kør-selv-ferie

Flere steder i Albanien findes der naturligt varme pools, og både albanere og turister strømmer til for at bruge et par timer i det naturlige badeland. Her ses Benja nær byen Permeti. Foto: Mia Parsbæk
Flere steder i Albanien findes der naturligt varme pools, og både albanere og turister strømmer til for at bruge et par timer i det naturlige badeland. Her ses Benja nær byen Permeti. Foto: Mia Parsbæk

Når man googler køreferie i Albanien, kan man få indtrykket af, at forholdene for kør-selv ferie er vanskelige på grund af dårlige veje og Tour de France-værdige stigninger.

De seneste års forbedringer på vejene har dog sat sit tiltrængte præg, og har man en smule rutine bag rattet, er køreturen ikke noget problem - når man altså lige har justeret sin danske køre-mentalitet en smule.

Man lærer hurtigt, at det er nødvendigt at stikke næsen lidt frem for at komme derud af. Og så skal man i øvrigt forberede sig på, at de lokale foretager hasarderede overhalinger efter behag.

Udlejningsfirmaernes mindste model kan lejes for mellem 200-250 kroner om dagen.

 

Sådan spiser du

Det er svært at forlade en restaurant i Albanien med god samvittighed, for priserne er urimeligt lave sammenlignet med danske forhold.

På de fleste restauranter rundt omkring i landet, kan det være en udfordring at få regningen op over 200 kroner for to personer, selv hvis man spiser flere retter og tilføjer vin til menuen.

Den gastronomiske stil er dybt inspireret af Italien og Grækenland, og i kystbyerne bør man gøre sig selv den tjeneste at vælge fisk og skaldyr fra menukortet.

Er man ude efter at forkæle sig selv, findes der især i Tirana også gourmetrestauranter, hvor priserne er divideret med fem sammenlignet med Danmark.

 

Religion og sprog

Lidt over halvdelen af befolkningen i Albanien er muslimer, men udover de daglige bønnekald over moskeernes højttalere er religion ellers ikke noget, man som turist mærker noget til.

Der findes desuden masser af flotte, historiske moskeer og kirker rundt om i landet, som repræsenterer de fire store trosretninger i landet: Islam, albansk-ortodoks, romersk-katolsk og Bektashi-islam.

Det officielle sprog er albansk, og de lokales engelskkundskaber er ikke særligt stærke. Til gengæld er menukort ofte suppleret med en engelsk version.

 

Fodbold

Selv om man ikke er fodboldinteresseret, kan det være en fin kulturel oplevelse at mærke den kogende entusiasme fra de lokale på stadion.

Billetter kan oftest købes for en flad halvtredser blot ved at møde op ved stadion på dagen.

Et anderledes Grækenland

Seneste nyt

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.