Far vild i Baltikums Montmartre

Litauens hovedstad, Vilnius, er for mange en oplagt destination med sine hyggelige brostensbelagte gader, ikonisk barokarkitektur og billige restauranter. Men særligt ét kvarter, er værd at besøge

Allerede i 1990'erne blev Uzupis et eftertragtet tilholdssted for byens kunstnere og bohemer. Der er talrige kunstgallerier, workshops og caféer i bydelen. Foto: Alexander Klug
Allerede i 1990'erne blev Uzupis et eftertragtet tilholdssted for byens kunstnere og bohemer. Der er talrige kunstgallerier, workshops og caféer i bydelen. Foto: Alexander Klug

Uzupis bliver ofte beskrevet som Baltikums svar Montmatre og Christiania. Og med sine talrige kunstgallerier, workshops og cafeer, har bydelen et væld af oplevelser at byde på for besøgende.

For at finde det, må man vende ryggen til den gamle UNESCO-beskyttede bydel med dens mange kirker, de utallige boder der bugner af rav og udskårne træfigurer, KGB museet og fortovscafeerne, og krydse Vilnia-floden til dens østlige bred.

I 1990’erne blev kvarteret et eftertragtet tilholdssted for byens kunstnere og bohemer, og udviklede sig til et attraktivt boligområde i byens centrum med en større koncentration af krøllede hjerner i Užupis end i Vilnius.

Tomas Cepaitis sidder ved et af de store egetræsborde på Uzupio Kavine, kvarterets ubestridte favorit blandt turister, såvel som lokale. Tomas selv er udnævnt til ’udenrigsminister’ i bydelen.

Tomas Cepaltis er selvudnævnt 'udenrigsminister' i bydelen Uzupis. Foto: Alexander Klug
Tomas Cepaltis er selvudnævnt 'udenrigsminister' i bydelen Uzupis. Foto: Alexander Klug

Se også: Madrid for madører

Det var her, at Uzupis’ borgere i 1997 erklærede deres ’selvstændighed,’ skrev bydelens forfatning og hejste dens fire flag, et for hver årstid. Og det er her, at Uzopi Kavine, bydelens ’parlament’, i dag har hovesæde.

- I begyndelsen af det 18. århundrede var Uzupis bare en forstad til resten af Vilnius. Et sted hvor byens håndværkerne boede og forarbejdede deres varer, fortæller Tomas Cepaitis.

- Der er sket meget siden da, men alligevel har Uzupis altid bevaret sin unikke karakter. Man føler sig mere fri her, sandsynligvis fordi man skal krydse floden for at komme hertil. Man forlader helt bogstaveligt byens larm og jag.

Bydelens håndværksmæssige arv er til at tage at føle på. Mange af de gamle huse er udsmykket med sirlige gavlmalerier. Glaspustere og kunstmalere ligger side om side med trendy lokale designere og bagerier.

Uzupis udråbte sin selvstændighed i 1997, og her er skiltet, der markerer bygrænsen. Foto: Alexander Klug
Uzupis udråbte sin selvstændighed i 1997, og her er skiltet, der markerer bygrænsen. Foto: Alexander Klug

Se også: Warszawa - byen der byder på lidt af hvert

På den anden side af floden, ringer klokkeren i Sainte-Anne katedralen en ny time ind. På et gadehjørne tage en flok hviderussiske turister selier under bydelens flag; en åben håndflade gennemboret med et hul, for ifølge menneskets skabers filosofi har mennesket intet.

- I løbet af de sidste par år, er Uzupis blevet det bedste sted at være i Vilnius. Alt er inden for gåafstand, og det føles næsten som en landsby.

Edyta sidder i sit studie og færdiggør endnu et silkeprint. Motivet forestiller den berømte englestatue, der står på bydelens torv. Engelen, der spiller trompet, symboliserer bydelens kunstneriske frihed og fornyelse.

- Da jeg gik på kunstskole, var det en drøm at bosætte sig her. Alle talte om den unikke atmosfære, og man møder så mange fantastiske mennesker hver dag, især når vejret er godt, og døren til værkstedet er åben.

Uzupis bliver ofte beskrevet som Baltikums svar på Montmartre og Christiania. Foto: Alexander Klug
Uzupis bliver ofte beskrevet som Baltikums svar på Montmartre og Christiania. Foto: Alexander Klug
 

Er der ét råd, man bør tage med sig, når man besøger Uzupis, må det være at tage sidevejene. I hvert fald, hvis man spørger Tomas Cepaitis.

- Man ved aldrig hvad man støder på, hvis man drejer af vejen. Måske ender man midt i en filmoptagelse, støder på en gigantisk skulptureret hjerne eller et tibetansk tempel.

- Det er det smukke ved vores kvarter; man bliver hele tiden overrasket.

På flodens bred spiller grupper af gamle mænd backgammon og stokroserne, der hænger i klynger fra bydelens mange altaner, vejer i eftermiddagsbrisen.

Og i et øjeblik glemmer man næsten, at man kun er få skridt fra fra hjertet af hovedstaden.

Se også: Et unikt kurophold i Tjekkiet

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Her skal du spise

Restauranten Prie Angelo byder på både en hyggelig atmosfære og kokkens uovertrufne fortolkninger af lokale egnsretter. Foto: Alexander Klug
Restauranten Prie Angelo byder på både en hyggelig atmosfære og kokkens uovertrufne fortolkninger af lokale egnsretter. Foto: Alexander Klug
 

Kitsch Restaurant Gallery er, som navnet antyder, halvt spisested og halvt kunstgalleri, og det er ikke ualmindeligt, at den moderne upscale-restaurant lægger hus til både livemusik og teaterevents.

Snekutis er en hyggelig gastropub, der tilbyder et bredt udvalg af traditionelle egnsretter. Her koster en hovedret mellem tre og otte euro, og samogiti-kartofelpandekagerne med kødfyld kan særligt anbefales.

Prie Angelo er den dyreste restaurant på listen, men byder på både en hyggelig atmosfære og kokkens uovertrufne fortolkninger af lokale egnsretter. Der er intet bedre end rødbedesuppen med friske urter til at varme sig med på en kølig forårsaften.

Se også: Balkans Disneyland

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Her skal du bo


Der er ingen hoteller i selve Uzupis, men har man budgettet til det, kan Shakespeare Boutique Hotel anbefales. Hotellet har alt, hvad der forventes i form af døgnåben reception, en lækker restaurant og smukke værelser, og en overnatning koster omkring 80 euro for en overnatning.

B&B&B&B&B ligger et kvarters gang fra Uzupis, men er langt billigere og har til huse i et imponerende nedlagt teater. Hostellet er udstyret med en moderne restaurant og loungeområde, og vil man ikke bo på et af dets sovesale, koster et dobbeltværelse omkring 20 euro pr. nat.

 

6 kommentarer
Vis kommentarer