Gazastriben i hjertet af Berlin

Mellemøstligt hovedstrøg strækker sig ned gennem Tysklands hovedstad

Det arabiske mindretal begyndte at komme til det daværende Vestberlin i slutningen af 1970'erne, og efter flygtningekrisen i 2015 er mindretallet blevet meget større i området omkring Sonnenallee. Foto: Sune Fischer
Det arabiske mindretal begyndte at komme til det daværende Vestberlin i slutningen af 1970'erne, og efter flygtningekrisen i 2015 er mindretallet blevet meget større i området omkring Sonnenallee. Foto: Sune Fischer

Officielt hedder gaden Sonnenallee, men i daglig tale blandt berlinerne kaldes den ofte for Gazastriben.

Den godt fem kilometer lange gade løber fra nord, hvor den udgår fra Hermanplatz og i sydøstlig retning ned gennem Neukölln-bydelen, hvor den er af den indvandrertunge bydels centrale færdselsårer.

Hovedparten af butikkerne i gaden er arabiske, og blandt fodgængerne på det tætbefærdede fortov høres mellemøstligt tungemål oftere end tysk.

Se også: Oplev det hemmelige Prag

Restauranter og andre spisesteder ligger skulder om skulder sammen med vandpibe-caféer, minimarkeder, smykkebutikker og butikker, der udbyder sportsvæddemål.

Fra spisestederne dufter der af eksotisk krydret mad, men duften af den svært parfumerede sødlige lugt hænger tungt ved indgangspartierne ved vandpibe-caféerne – eller Sisha-barer, som de kaldes her.

Neukölln er i rejsemagasiner blevet sammenlignet med New Yorks Chinatown og lignende etniske enklaver rundt om i verden.

For den ene beskuer et stykke herligt multi-kulti lyksaglighed, mens Neukölln og Sonnenallee omvendt for kritikerne er bevis på, at integrationen har slået fejl, og at man i stedet har fostret mellemøstlige parallelsamfund i hjertet af den tyske hovedstad.

Sonnenallee er fuld af anderledes butikker. Her er eksempelvis en butik, det sælger vandpiber og eksotiske skakspil. Foto: Sune Fischer
Sonnenallee er fuld af anderledes butikker. Her er eksempelvis en butik, det sælger vandpiber og eksotiske skakspil. Foto: Sune Fischer

Se også: Kultknejpe med dramatisk historie

Den arabiske tilstrømning tog sin begyndelse sidst i 1970’erne, da borgerkrigen i Libanon var brudt ud.

Både libanesere og palæstinensere fra flygtningelejrene brød op og satte kursen mod Vestberlin og resten af Vesttyskland.

I forbindelse med, at bølgen af flygtninge og migranter i 2015 strømmede mod Tyskland, fik Neukölln yderligere tilflyttere. Det ses tydeligt i dag, hvor flere spisesteder reklamerer med syrisk mad.

På det seneste har også myndighederne fået øjnene op for både beboere og forretninger i Neukölln.

For bag facaderne menes medlemmer med tilknytning til de berygtede klaner at trække i trådene, efter at klan-medlemmerne gennem årene med brutalitet har tilkæmpet sig store andele af Berlins kriminelle markeder.

Igennem de seneste par år har politiet gennemført aktioner rettet mod især vandpibe-caféerne og væddemåls-butikkerne.

Se også: På retro-ferie til Berlin

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hipsterne kommer: Ejendomspriser på vej i vejret

Et af de arabiske supermarkeder på Sonnenallee. Foto: Sune Fischer
Et af de arabiske supermarkeder på Sonnenallee. Foto: Sune Fischer
 

Berlin undergår i disse år en voldsom forandring, der især rammer kvarterne i midten af Berlin. Velhavende tilflyttere presser de oprindelige beboere ud af mange kvarterer, og kvadratmeterpriserne stiger voldsomt.

Også bydelen Neukölln har man i den forbindelse fået øje på, hvor der særligt i bydelens nordlige ende er sket en stigning ejendomspriserne.

Dette afspejler sig også i butiksudvalget, hvor dyre kaffebarer med økologisk Latté på programmet har slået dørene op.

De lokale beboere er dog knapt så tilfredse med udviklingen, og der er jævnligt protester mod de stærkt stigene ejendoms- og huslejepriser.

Se også: Nazister planlagde folkemord i pragtvilla

--------- SPLIT ELEMENT ---------

I filmens verden: Her er Neukölln baggrundstæppe

Arabiske desserter kan også købes på Sonnenallee. Foto: Sune Fischer
Arabiske desserter kan også købes på Sonnenallee. Foto: Sune Fischer
 

Gennem de sidste mange år er der blevet optaget en del film, der udfolder sig i Neukölln og på Sonnenallee.

Her er tre eksempler, hvor området danner kulisse:

'Sonnenallee’ (1999)
Filmen foregår i DDR i 1970’erne, hvor et mindre stykke af gaden dengang var del af Østberlin, og hvor der på Sonnenallee dengang var en grænseovergang.

Filmen er en komedie og handler om en gruppe teenageres liv i det daværende Østtyskland.

'Knallhart’ (2006)
Filmen handler om teenageren Michael, der må flytte til Neukölln fra den pæne Zehlendorf-forstad med sin mor, da hun har brudt med sin kæreste.

I Neukölln får Michael problemer med lokale rødder med indvandrerbaggrund og bliver rodet ind i kriminalitet, hvor han bliver håndlanger for en arabisk klan.

'Dogs of Berlin’ (2018)
Tv-serien handler om efterforskningen af en kriminel arabisk klan hjemmehørende i Neukölln.

Sagen begynder med, at politiet finder en dræbt fodboldspiller i topklassen med tyrkisk-tysk baggrund i en betonforstad i Berlins østlige udkant. I et hæsblæsende tempo tages seerne med på en rundtur i storbyen og dens underverden.

Se også: Kongebyen Krakow

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere