Gode udflugter fra Paris

Kæmpe forstadsgallerier, Monets impressionist-have, dyre bobler i Reims, Disneylands adrenalin-drænende rutsjebaner og Louis 14.s pompøse barokslot Versailles med sine enorme parkanlæg. Der er masser at opleve - også for de mindste - uden for Paris

Kun 75 kilometer fra Paris ligger Monets billedskønne og fredfyldte haver. De er et besøg værd, hvis du trænger til en pause fra storbyens larm og jag. Foto: Jean-Pierre Chretien
Kun 75 kilometer fra Paris ligger Monets billedskønne og fredfyldte haver. De er et besøg værd, hvis du trænger til en pause fra storbyens larm og jag. Foto: Jean-Pierre Chretien

Ferierer du i Paris, men føler trang til at komme lidt ud af storbyen, kan du på under en time slippe væk fra metropolens pulserende indre. Med de hyppige togforbindelser fra centrum kan du på kort tid finde seværdigheder, så du kan nå tilbage samme eftermiddag eller aften.

I de nordøstlige forstæder Pantin og Le Bourget har to af verdens største galleriejere banket filialer op og gjort deres for at bringe kulturen ud til socialt belastede områder.

Se også: Eksklusiv shopping: Her ligger Nordens designby  

Lidt syd for Paris finder du det monstrøst store Versailles-slot, som solkongen Louis 14. lod opføre i 1600-tallet, da han rykkede hoffet ud af storbyen. Her er der masser af muligheder for lange gåture i de snorlige parkanlæg eller hyggelige frokoster i små, skyggefulde lunde.

Men man kan også tage længere væk. For de franske højhastighedstogs nye driftsfart har f.eks. bragt champagnebyen Reims inden for rækkevidde. På blot 45 minutter kan man skifte Paris’ grå asfalt ud med grønne marker, modne druer og kølige vinkældre.

* * *

Kunst i kobberfabrikken

Den nedslidte industriforstad Pantin er ved at undergå en mindre forvandling. Ikke blot har luksusgiganterne Hermès og Chanel rykket deres værksteder derud.

Men også den østrigske kunstsamler Thaddaeus Ropac har købt en gammel, fredet kobberfabrik på 4700 m2, som han har gjort til et af Paris’ største samtidsgallerier, hvor han udstiller monumentale kæmpeværker og installationer af bl.a. Anselm Kiefer, Joseph beuys og Richard Deacon. Entreen er gratis.

69 avenue du Général Leclerc.

ropac.net

gagosian.com

* * *

Loppemarked i Saint-Ouen

Der er noget for enhver smag på loppemarkedet i Saint-Ouen. 2500 stande på syv hektar er fyldt med nips i alle størrelser og prislag. Foto: Stefano Ember/Shutterstock
Der er noget for enhver smag på loppemarkedet i Saint-Ouen. 2500 stande på syv hektar er fyldt med nips i alle størrelser og prislag. Foto: Stefano Ember/Shutterstock
 

Det er ikke for ingenting, at loppemarkedet i Saint-Ouen nord for metro-endestationen Porte de Clignancourt kaldes verdens største loftsrum. Med over 2500 stande på de 12 markeder, der fylder over syv hektar, er det klodens største. Her er køb at gøre inden for alle prisklasser, fra nipsting til en euro stykket til antikke bronzebuster til flere tusinde euro.

Men selv om alle kan historier om én, der kom for skade at sælge et empirebord for 100 euro, som blev solgt videre på auktion til 20.000 euro, er de store kup sjældne. Chancerne for at gøre gode køb er størst, hvis du smutter derud tidligt om morgenen, hvor de nyeste genstande endnu er til at handle om.

Se også: Slankemad, nej tak! Her får du Wiens bedste schnitzel

 

Markedet stammer fra 1880’erne, da Paris’ politipræfekt beordrede bysbørnene til at smide alt ud i lukkede skraldespande – til stor ærgrelse for de tusindvis af klunsere, der blev drevet ud af byen og slog sig ned i Saint-Ouen. Med tiden udviklede deres små blikskure sig til et mere etableret marked, der i dag er en hel lille landsby af marskandisere og antikvitetshandlere og masser af hyggelige restauranter og caféer.

Selv om der ikke eksisterer en officiel arbejdsdeling, har de 12 markeder alligevel specialiseret sig inden for hver deres område.

Le Marché aux Puces de Saint-Ouen. Mellem Rue Jean-Henri Fabre, Rue Louis Dain og Avenue Michelet, Saint-Ouen.

parispuces.com

* * *

Versailles-slottet

Versailles-slottet er storslået både udvendigt og indvendigt, og det er istandsat for knap 90 millioner kroner. Det er bestemt et besøg værd. Foto: iStock
Versailles-slottet er storslået både udvendigt og indvendigt, og det er istandsat for knap 90 millioner kroner. Det er bestemt et besøg værd. Foto: iStock
 

En overvældende fornemmelse strømmer gennem de fleste ved synet af Spejlsalen – Versailles-slottets kolossale receptionssal. Det 73 meter lange lokale er blevet fuldt restaureret for over 12 mio. euro, og både parketgulv, marmorsøjler, krystallysekroner, de flere hundrede kviksølvspejle og gigantiske loftsmalerier er alle ført tilbage til fordums bombastiske pragt.

Slottet blev opført af solkongen Louis 14.’s hofarkitekter i 1600-tallet som Europas største kongepalads. Kongen flyttede hele hoffet til Versailles, som husede op mod 15.000-20.000 personer på én gang, komplet med egen opera og et kæmpe kapel.

Men selv om den storladne arkitektur og det kolossale symmetriske haveanlæg kan tage pusten fra de fleste, er det Spejlsalens ødsle udsmykning, der bedst illustrerer Solkongens skrydende barok-manierisme.

Slottet giver et godt indtryk af, hvor overdådigt monarkerne levede. Ikke mindst Louis 16. og hans hustru, Marie-Antoinette, der svirede løs i Versailles, mens folket sultede, og kongeriget nærmede sig fallittens rand. Og det gør det utvivlsomt lettere at forstå revolutionens baggrund og det franske folks forkærlighed for det republikanske lighedsprincip. Der er både en café og en restaurant i slottets kælder.

Château de Versailles, Versailles.

chateauversailles

Den utilpassede dronning

Den unge Marie-Antoinettes rebelske sind førte hende ind i et personligt oprør mod Versailles-hoffets stive etikette. Kun netop var hun ankommet til Versailles, før hun indledte en opførsel, der strittede mod hof-kutymen.

Ved hoffet smurte man ansigtet ind i blyhvidt for om aftenen at tiltrække sig kongens blik i skæret fra stearinlysene. Marie-Antoinette vidste, at metalbaseret sminke var skidt for hud og knogler, og hun nægtede at efterleve sminke-kodeksen og til hoffets forfærdelse optrådte næsten au naturel.

Hun afviste også at indordne sig efter hoffets regler for kropslig hygiejne. Datidens franske hof så på vand med stærk mistro, idet man anså det for årsag til epidemier. Derfor gned hoffets medlemmer sig med cremefugtede stoffer i stedet for vask.

Marie-Antoinette svor til flere ugentlige karbade, hvorfor hun ikke havde samme hvasse odør som hofdamerne, der søgte at dølge dunsten med kraftige parfumer.

Virkelig ravage skabte hun, da hun mistede en del af håret efter at have født tronarvingen i 1783 og udskiftede sine ekstravagante parykker (der var så voluminøse, at hun måtte sidde på knæ i droscherne) med kortklippet pandehår. Bestyrtelsen var stor i hoffet, hvor alle levede, sov og døde med paryk på (der var sågar musefælder i nat-parykkerne).

 

* * *

Monets blomsterhave

Der hersker en ro og en naturlig fredfyldt atmosfære i den gamle impressionistiske mesters landsted i Giverny ca. 75 km fra Paris. Monet pøsede i slutningen af 1800-tallet alle sine penge i at bygge de hektarstore haver op fra bunden. Haven er delt mellem blomsterhaven og en japansk-inspireret vandhave.

I haven mødes man af en eksplosion af farver, der er blandet sammen uden botaniske hensyn, men udelukkende ud fra farvernes æstetik. Det er imidlertid vandhaven lidt væk, der var Monets store mesterværk. Her skabte han et helt enestående dam-anlæg, som han fyldte med åkander – selvsamme åkander, der dannede grundlaget for hans sidste års kunstneriske virke.

Se også: Spis Berlin: Her får du de bedste madoplevelser  

Den gamle maler brugte de sidste 20 år indtil sin død i 1926 på at studere og afbilde lyset og skyernes, blomsternes og hængepilenes refleksioner i det rolige vandspejls lette krusninger. Og mens resultatet kan beundres i Musée de l’Orangerie, kan forlægget nydes i fuldt flor hele sommerhalvåret i vandhaven i Giverny.

Kom så tidligt som muligt. Ikke mindst hvis planen er at få en kop eller et glas på caféens terrasse. Der er åbent fra april til oktober.

84 rue Claude Monet, Giverny.

fondationmonet.com

* * *

Kilometervis af champagne

25 meter under jorden og i præcis 10 grader ligger meter efter meter af dyre champagneflasker. Sådan har det været siden år 1200 i champagnehuset Taittingers kældre. Foto: Getty Images
25 meter under jorden og i præcis 10 grader ligger meter efter meter af dyre champagneflasker. Sådan har det været siden år 1200 i champagnehuset Taittingers kældre. Foto: Getty Images
 

Synet kan få det til at gibbe i enhver med hang til dyre bobler. Endeløse rækker af minutiøst stablede mørke champagneflasker hviler med hovedet nedad i skrånende ‘reoler’ 25 meter under jorden.

Det flere kilometer lange netværk af hvælvede gange gemmer på millioner af magnumflasker, og den kølige luft gennemsyres af en stærkt krydret odeur fra de flasker, som er bristet under de seks atmosfærers tryk, der opstår under lagringen.

Vi er i champagnehuset Taittingers kældre. I 300-tallet var kældergangene romerske kridtminer, men 900 år senere blev de udvidet, da munke fra Saint-Nicaise-klosteret begyndte at fremstille champagne. Munkene fandt de perfekte betingelser for lagring og modning af den fintfølende væske i de dybtliggende ganges konstante temperatur på ti grader.

Munkeklosteret gik til grunde under revolutionen i 1789, men minegangene skaber stadig rammen om den traditionsbundne champagneproduktion hos Taittinger, der hører til blandt de største producenter i champagnestaden Reims.

Taittinger, 9 place Saint-Nicaise.

taittinger.com

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere