Heltenes by

På besøg i Volgograd, hvor Hitlers tropper led deres første store nederlag tilbage i 1942

Soldater marcherer forbi ’Moderlandet kalder’, den sværdsvingende kolos i Volgograd, som er Ruslands mest berømte mindesmærke for den 2. Verdenskrig. Foto: Peder Nederland
Soldater marcherer forbi ’Moderlandet kalder’, den sværdsvingende kolos i Volgograd, som er Ruslands mest berømte mindesmærke for den 2. Verdenskrig. Foto: Peder Nederland

I Volgograd er fortiden ikke glemt. Tværtimod. Her er fortid overalt. Nærmest lyslevende, på bygninger, statuer og gader.

Byen, der skiftede navn for snart 60 år siden, er nok stadig bedst kendt som Stalingrad. Og slaget om Stalingrad bliver i den grad mindet i Volgograd.

Helt i centrum ligger ’Martyrernes Alle’. Den parklignende boulevard er én lang hyldest til heltene fra krigen. Her lyser stjerner over gaden om natten, den evige flamme brænder, og monumenter for de faldne afløser hinanden, når man vandrer ned mod flodbredden.

Det var her, Hitler led sit første store militære nederlag i Europa. Mindst en million soldater og civile mistede livet i ruinerne ved den mægtige Volgaflod i 1942/43, og nazisterne genvandt aldrig initiativet igen. Det var måske epokens blodigste slagmark. Og det var starten på slutningen af menneskehedens værste krig.

Volgograd ligger ved Europas største flod, Volga. Ved flodbredden er der populære parker og pladser med masser af liv. Foto: Peder Nederland
Volgograd ligger ved Europas største flod, Volga. Ved flodbredden er der populære parker og pladser med masser af liv. Foto: Peder Nederland

Se også: Kabelbaner og katedraler

I dag er Volgograd for længst genopbygget. Byen, der strækker sig omkring 60 km langs Volga, er ikke en arkitektonisk perle, men den har grønne oaser og sin egen charme og provinsielle ro, til trods for at der lever en million mennesker her.

De færreste taler engelsk i byen, men hjælpsomhed skorter det ikke på. I lufthavnen følger damen, der sælger togbilletter, os venligt og hastigt de 500 meter hen til toget, der gemmer sig bag nogle bygninger. ’Auf wiedersehen’, lyder det eneste udenlandske ord fra en anden lufthavnsansat. Man skal ikke forvente skilte eller anden hjælp på engelsk i Volgograd. Heller ikke på museer eller andre turistattraktioner.

Der er masser af restauranter af høj kvalitet, nogle har spisekort på engelsk, andre ikke, men ofte er der mindst en i restauranten, der kan tale en smule engelsk.

Volgograds største attraktion er uden tvivl Mamaev Kurgan, en høj, hvor der var blodige kampe under belejringen, og som i dag er indrettet som et gigantisk mindesmærke for de døde og overlevende.

På toppen af bakken troner den sværdsvingende kolos ’Moderlandet kalder’, et 85 meter højt og 8000 tons tungt symbol, som er Rusland mest berømte monument over 2. Verdenskrig. Lige nu er den dækket af stilladser pga. en omfattende renovering, men den mytiske kvindefigur er stadig imponerende at beskue.

Æresvagt for de tusindvis af faldne ved Mamaev Kurgan i Volgograd, der er berømt for sit tidligere navn, Stalingrad. Foto: Peder Nederland
Æresvagt for de tusindvis af faldne ved Mamaev Kurgan i Volgograd, der er berømt for sit tidligere navn, Stalingrad. Foto: Peder Nederland

Se også: Et unikt kurophold i Tjekkiet

Betongiganten er kun en del af det omfattende mindesmærke, der også er kirkegård for tusindvis af faldne sovjetsoldater. For at komme tæt på 'Moderlandet kalder', skal man passere 'Tårernes sø', inden man går ind i æreshallen for de væbnede styrker, som bliver beskyttet af soldater, der står bomstille i en time ad gangen, mens der bliver spillet sorgfuld musik for de faldne soldater.

Stemningen er yderst højtidelig, og russiske turister kommer dagligt og lægger blomster herinde. Det er svært ikke at blive berørt af stemningen.

Der er kun ét andet sted i Rusland med permanente æresvagter, og det er i Kreml i Moskva. Volgograd kaldes officielt stadig Stalingrad på særlige datoer, der markerer begivenheder fra verdenskrigen. Og byen har status som helteby.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Helten Stalin

Stalin er populær i Volgograd, ikke mindst som souvenir for de mange russiske turister, der besøger byens mindesmærker og museer. Foto: Peder Nederland
Stalin er populær i Volgograd, ikke mindst som souvenir for de mange russiske turister, der besøger byens mindesmærker og museer. Foto: Peder Nederland
 

I Volgograd er Stalin ikke lig med massemord og diktatur. Tværtimod har han heltestatus blandt dele af befolkningen.

I gader og parker er det stadig Lenin-portrætter, der dominerer, men i samtlige butikker og museer, der henvender sig til turister, er det Stalin-buster, der er nummer et.

Byen, der oprindelig hed Tsaritsyn, skiftede i 1925 navn til Stalingrad som en hyldest til kommunistpartiets stærke mand. Det symbolske navn gav slaget om Stalingrad endnu mere politisk værdi og spiller stadig en rolle den dag i dag.

I 1961 fik byen igen nyt navn. Ikke alle er glade for det navn, og 50.000 mennesker har skrevet under på en bøn til Putin om at ændre byens navn til Stalingrad igen. Præsidenten har ikke afvist idéen, men svaret, at det vil kræve en folkeafstemning.

Stalin på et tæppe i Panorama-museet i Volgograd. Foto: Peder Nederland
Stalin på et tæppe i Panorama-museet i Volgograd. Foto: Peder Nederland
 

Ved den berømte høj Mamaev Kurgan er der et museum for Stalin. Det er dog nogle meget støvede og beskedne lokaler, som hylder den afdøde kommunistleder. Damen, der bestyrer museet, er dog ikke i tvivl om, at byen bør skifte navn.

– Af politiske grunde skiftede vores by desværre navn til Volgograd, siger hun på gebrokkent engelsk.

Det er nok ikke alle, der sværger til navnet Stalingrad af politiske grunde. For de mange butikker er Stalin bare en god vare. Det tyder det i hvert fald på, når man ser opfindsomheden på souvenirs.

Stalin-T-shirts, Stalin-køleskabsmagneter, tallerkener og krus, kuglepenne, lightere. Ja, alt hvad man kan proppe Stalins portræt på, kan åbenbart sælges.

Se også: Budapests partydistrikt er for vildt

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Slaget de aldrig glemmer

Møllen ved Panoramamuseet i Volgograd er en ruin, der har fået lov til at blive stående som vidnesbyrd om slaget ved Stalingrad. Peder Nederland
Møllen ved Panoramamuseet i Volgograd er en ruin, der har fået lov til at blive stående som vidnesbyrd om slaget ved Stalingrad. Peder Nederland
 

Der er flere museer med slaget om Stalingrad som tema. Mest kendt er Panorama-museet ved Volgaflodens bred lidt nord for centrum.

Museet har desværre kun information på russisk, men hvis man har hang til T34-kampvogne og uniformer fra den Røde Hær og Wehrmacht, er den bombastiske udstilling ikke til at komme uden om.

Her er et hav af sovjetiske kampvogne og kanoner samt enkelte køretøjer, som russerne erobrede fra tyskerne. Museet er ikke overraskende også en hyldest til de kæmpende soldater, og den enorme kuppel i toppen af bygningen er det pompøse og dramatiske højdepunkt.

Her bliver man nærmest opslugt af et gigantisk panorama-maleri, der løber 360 grader på museets vægge. Det er nok ikke historisk korrekt, men helt sikkert fascinerende.

En smadret kampvogn udstillet foran det imponerende Parorama-museum i Volgograd. Foto: Peder Nederland
En smadret kampvogn udstillet foran det imponerende Parorama-museum i Volgograd. Foto: Peder Nederland
 

I centrum af Volgograd finder man det mere beskedne, men fremragende Minde-museum. Det ligger i kælderen på det sted, hvor Stalingrads centrale stormagasin lå før krigen. De tyske styrker forskansede sig i magasinets ruiner, og det var her, at russerne fangede den tyske hærleder, generalfeltmarskal Friedrich Paulus.

I museet, der har skilte på engelsk, kan man se en kopi af det værelse, som Paulus opholdt sig i, ud over masser af historiske scenarier og detaljer fra slaget.

En foto af en savnet tysk soldat ved Rossoshka krigskirkegården, hvor russiske, tyske og rumænske faldne ligger side om side. Foto: Peder Nederland
En foto af en savnet tysk soldat ved Rossoshka krigskirkegården, hvor russiske, tyske og rumænske faldne ligger side om side. Foto: Peder Nederland
 

Cirka 30 km vest for Volgograd ligger landsbyen Rossoshka, som var en slagmark under krigen. I dag er stemningen stadig dyster, men også præget af forsoning. Her ligger nu en sovjetisk krigskirkegård ved siden af en tysk og rumænsk gravplads. Mange tusinder begravede lig og navne på endnu flere savnede, graveret på firkantede sten, markerer i dag det ufattelige blodbad, der fandt sted for knap 80 år siden.

Selv i dag bliver der stadig fundet ligrester fra krigen omkring Volgograd. De bliver begravet ved Rossoshka, hvor nye navne jævnligt bliver tilføjet de dystre stentavler.

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere