Her er de billigste storbyer

København er billigste storby i Norden – men det kan gøres meget billigere, hvis du vil på storbyferie

Warszawa i Polen er en af de billigste storbyer at holde ferie i. Hvis du vil til varmen, er Mumbai den billigste by at besøge. Foto: Sari Gustafsson
Warszawa i Polen er en af de billigste storbyer at holde ferie i. Hvis du vil til varmen, er Mumbai den billigste by at besøge. Foto: Sari Gustafsson

Myten om, at København er en af verdens dyreste byer at feriere i, er nu endegyldigt punkteret. Faktisk er vores kønne hovedstad den billigste af de skandinaviske hovedstæder at besøge og leve i. Det viser en prissammenligning foretaget af pricerunner.dk.

Se også: Budgetrejse: Her får du det bedste hotel til færrest penge  

Firmaet har sammenlignet priserne i 32 storbyer verden over. Og her ligger København som 24 – men dog over både Stockholm og Oslo. Mens en Heineken-øl i København koster 45 kroner, skal du i Oslo punge ud med 66 kroner, og i Stockholm er prisen 54 kroner. For en busbillet for en voksen er prisen i København 24 kroner, mens den i henholdsvis Oslo og Stockholm ligger på 36 og 29 kroner.

Det er generelt blevet billigere at være turist i de fleste europæiske storbyer. Det gælder for London, Bruxelles, Madrid, Rom, Athen, Amsterdam og Lissabon. Til gengæld er det blevet markant dyrere at shoppe i New York, Tokyo og Dubai.

Se også: 2000 eller 9000 kr? Du vælger selv prisen på din flybillet  

Vil du på en billig storby ferie uden at skulle rejse langt væk, så tag til Warszawa. Her kommer du meget langt for pengene. Dine penge rækker 35-40 procent længere, end hvis du holdt storbyferie i København. Det er verdens billigste storby. Her kan du nøjes med at smide under 17 kroner for en Heineken og seks kroner for en busbillet. I samme lave prisklasse finder vi Prag og Budapest.

Bangkok er stadigt billigt for solhungrende danskere, mens Dubai fortsat bliver dyrere og dyrere hvert år. Så der er også besparelser at hente, hvis ferien blot skal byde på sol og varme uden at smadre budgettet.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere