Her mindes døde Sovjet-soldater

30 meter høj statue minder om Sovjetunionens sejr over nazi-Tyskland i hjertet af Berlin

Statuen med den kappeklædte soldat er mindesmærkets centrale punkt. Soldatens støvle hviler på et ødelagt hagekors. Foto: Sune Fischer
Statuen med den kappeklædte soldat er mindesmærkets centrale punkt. Soldatens støvle hviler på et ødelagt hagekors. Foto: Sune Fischer

Blikket er fast og stålsat. I højre hånd holder han sværdet, mens han holder et lille barn beskyttende i sin venstre favn. Ved støvlen ligger der et flækket hagekors.

På en høj knejser den 12 meter høje statue ud over det store areal, der samlet udgør det sovjetiske mindesmærke for de sovjetrussiske soldater, der faldt i Anden Verdenskrig – og ikke mindst i det sidste voldsomme slag, nemlig stormen på Berlin i det tidlige forår 1945.

I hjertet af den store Treptower Park i Berlin valgte det nu tidligere Sovjetunionen at placere det omtalte mindesmærke. Monumentet er voldsomt og dramatisk, for sejrherrerne skriver som bekendt historien og bestemmer, hvordan slaget skal mindes.

Lignende mindesmærker rundt om i verden synes at være udformet efter samme devise: Jo flere dræbte og jo mere ødelæggelse, jo større og ærefuld synes sejren. Og de efterfølgende monumenter.

Omvendt var det det daværende Sovjetunionen, der samlet set var Anden Verdenskrigs ultimative slagmark. Godt 20 millioner af de mere end 40 millioner dræbte i krigen var borgere i Sovjetunionen. Større områder af landets vestlige del var brændt og ødelagt.

Set i det lys kan størrelsen på monumentet i Treptower Park ikke undre.

Statuens sokkel indeholder dette kammer hvis vægge er beklædt med mosaik. Foto: Sune Fischer
Statuens sokkel indeholder dette kammer hvis vægge er beklædt med mosaik. Foto: Sune Fischer

Selvom krigen ligger mere end 70 år tilbage, så glemmer russerne ikke deres døde. En del af de besøgene gæster taler lavmælt russisk, mens de vandrer rundt på det store anlæg, der samlet måler fire-fem fodboldbaner lagt ved siden af hinanden.

Efter slaget om Berlin blev forskellige parker udlagt som massegrave for de russiske soldater, der døde i dette sidste og blodige slag. Treptower Park er én af dem, og her er godt 7000 døde russere efterfølgende blevet begravet.

I alt 16 af kalkstenssøjler som denne flankerer det store monument. Alle er smykket med Josef Stalin-citater. Foto: Sune Fischer
I alt 16 af kalkstenssøjler som denne flankerer det store monument. Alle er smykket med Josef Stalin-citater. Foto: Sune Fischer

Mindesmærket blev indviet i maj 1949 – altså mens Josef Stalin var leder af Sovjetunionen. Og selvom mindesmærket er tiltænkt de dræbte soldater og kampen mod fascismen, så har Stalin sat sit umiskendelige aftryk på stedet. Langs mindesmærket er der på hver side anlagt otte store kalkstenskasser med relieffer af scener fra krigen set med sovjetisk-propagandiske øjne. Soldater, bønder, industriarbejdere og andre.

For enden af hver af de otte kister er der indgraveret Stalin-citater omkring krigens gang og endelige sejr. Det har været drøftet, om man fortsat kunne have Josef Stalin-citater frit hængende i Tyskland. Den diskussion blev dog kort, for ved Tysklands genforening i 1990 forpligtede man sig til at vedligeholde alle de sovjetiske mindesmærker rejst på tysk jord.

Dermed fik Stalin det sidste ord i den sag.

Sådan finder du mindesmærket

Mindesmærket ligger små fem minutters gang fra S-bane-stationen Treptower Park.

Herfra går man ned langs Pushkin Allé, hvorfra der er indgang til området.

* * *

Danskere kæmpede også: Det sidste slag


Slaget om Berlin varede godt 14 dage fra midt i april til begyndelsen af maj 1945, hvor de tyske tropper endegyldigt nedlagde våbnene 2. maj.

2,5 millioner sovjet-russiske soldater deltog i stormen på den tyske hovedstad, der blev forsvaret af 750.000 tyske og tyskvenlige tropper, der inkluderede alt fra store børn og Hitler Jugend-medlemmer til gamle mænd. Dertil en broget blanding af soldater fra alle værn samt medlemmer af Waffen SS.

Også en gruppe danske soldater fra SS-Panzergrenadier-Regiment 24 Danmark deltog i de voldsomme kampe, der lagde store dele af Berlin øde.

Tidligere havde det danske SS-regiment været Frikorps Danmark, der skiftede navn og form i 1943. Frikorpsets fane, der havde fulgt danskerne fra grundlæggelsen i 1941, forsvandt under slaget om Berlin.

I alt døde mere end 80.000 sovjetiske soldater, mens det vurderes, at op imod 100.000 tyskere og tyskvenlige soldater mistede livet. Mellem 20.000 og 30.000 civile vurderes at have mistet livet.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere