Her tror de på alfer

Islændinge sørger for ikke at genere de mange væsner, gnomer og andre småfolk, når der skal foretages indgreb i den islandske natur, i sproget og i historien

Mange islændinge tror på alfer og trolde, og det smitter af på markedsføring og souvenirs. Kim Vadskær
Mange islændinge tror på alfer og trolde, og det smitter af på markedsføring og souvenirs. Kim Vadskær

For mange islændinge er det en helt naturlig ting at tro på alfer, gnomer og andre småfolk. Op mod halvdelen af Islands befolkning er overbeviste om, at de små folk har indflydelse på deres hverdag. Helt konkret kommer det til udtryk, når der skal anlægges nye veje gennem det islandske landskab. Her har man til tider ændret på en vejs ellers planlagte forløb for ikke at gøre sig upopulær hos de små væsner.

Der findes ganske vist også mange islændinge, som hævder, at den slags hører under begrebet overtro og bedst kan forklares med romantik eller kommercialiseret turisttænkning.

Adskillige lokaliteter er kendte for at besidde overnaturlige kræfter. Det gælder også Snæfellsjökull på den vestlige del af øen. Her har gletsjertrolden Bárður efter sigende hjemme.

Se også: Korsikas kastanjeskove

Ifølge overleveringerne var han en af de første norske nybyggere, og han valgte at slå sig ned lige neden for den store gletsjer. Da han efter et langt og godt liv erkendte, at det var tid til at dø, gik han ind i gletsjeren, blev ét med den, og siden har han levet en tilværelse som gletsjertrold.

Når lokale fiskere kommer i havsnød ud for Islands vestlige kyst, beder de angivelig stadig Bárður om hjælp.

Det er måske nemmere at tro på, at der er mere mellem himmel og jord, når man har adgang til en så spektakulær natur, som islændingene har. Foto: Kim Vadskær
Det er måske nemmere at tro på, at der er mere mellem himmel og jord, når man har adgang til en så spektakulær natur, som islændingene har. Foto: Kim Vadskær
 

Selv om Island er et driftigt og dynamisk samfund, forstår islændingene at værne om det oprindelige.

Det kommer måske tydeligst til udtryk i deres forhold til udviklingen af det islandske sprog. Her har de en indført en praksis, som sikrer, at det islandske sprog hele tiden udvikler sig dynamisk, men med nye islandske ord, der er dannet af islandske stammer. Hermed begrænser man antallet af udenlandske låneord.

Se også: Nordkap: Rejsen til verdens ende

I de fleste tilfælde lykkes det så godt, at de nydannede, islandske ord er de eneste, som bruges. Det gælder for eksempel tölva (computer), sími (telefon), sjónvarp (tv) og þyrla (helikopter). Der er dog også eksempler på fremmedord i det islandske sprog – prøv selv at gætte betydningen af f.eks. ordene djass, beisik, hamborgari, súkkulaði og dópisti.

De islandske sweatre har fået en renæssance, og også på andre måder værner man om traditionerne og det oprindelige. Foto: Kim Vadskær
De islandske sweatre har fået en renæssance, og også på andre måder værner man om traditionerne og det oprindelige. Foto: Kim Vadskær
 

Generelt læser og forstår islændinge dansk bedre, end de taler det. Indtil 1999 var dansk det første fremmedsprog i den islandske grundskole, men i dag har engelsk overtaget pladsen. Dansk er dog stadig et obligatorisk eksamensfag i folkeskolen og gymnasiet.

I Island kan man som dansker klare sig nogenlunde med dansk. Det er mest den lidt ældre generation, der er gode til dansk, mens den yngre er mere vendt mod globaliseret ungdomskultur og det engelske sprog. København har gennem de seneste år været et ret populært sted for unge islændinge. Derfor bliver de bedre til dansk.

Se også: Ungarn til jernhest

Det islandske sprog er stadig så uforandret, at man som moderne islænding, med få indlærte tricks, kan forstå de islandske sagaer på det sprog, de i 1200-tallet blev nedskrevet på. Dette faktum bidrager til islændingenes generelt store interesse for historie, slægt og ophav. Sproget forbinder tiderne.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere