Historisk vingesus og krigsfly i lange baner

Det tyske luftvåbens museum ligger i Berlins udkant, og her har man mange fly at vise frem

Dette diorama forestiller en scene fra Berlinerluftbroens dage, hvor Gatow spillede en stor rolle. Foto: Sune Fischer
Dette diorama forestiller en scene fra Berlinerluftbroens dage, hvor Gatow spillede en stor rolle. Foto: Sune Fischer

Nazitysk lufthavn og militær flyveskole, vigtig brik i Berlin-luftbroen og nu det tyske luftvåbens officielle museum.

Flymuseet Gatow rummer både historie og historiske fly.

Godt 200 af slagsen bryster man sig af at have på museets område, og langt de fleste står udenfor, hvor de fylder godt i landskabet.

Jager- og bombefly, transportfly, helikoptere og missilsystemer.

Intet er glemt, heller ikke, at Tyskland i årene fra 1949 frem til 1989 var delt i to, og at både Østtyskland og Vesttyskland i den periode havde hvert deres militær, der selvfølgelig inkluderede luftvåben.

Iljushin IL28 bombeflyver fra det østtyske luftvåben. Foto: Sune Fischer
Iljushin IL28 bombeflyver fra det østtyske luftvåben. Foto: Sune Fischer

Museet har hele den tidligere flyvebases område, og derfor er der god plads at brede sig på – hvilket er nødvendigt, når man ikke kun har den vesttyske, militære historie at tage vare på, men også skal yde retfærdig dækning af det hedengangne østtyske luftvåbens eksistens.

Grænsen mellem Øst- og Vesttyskland var også skillelinjen mellem Nato og Warzawapagten. Og i begge de to tysklande var man dengang rustet til tænderne – ligesom begge lande havde store troppestyrker fra andre lande udstationeret.

Derfor er der nok militært isenkram at vise frem, hvilket er til stor glæde for militærhistoriske nørder. At der er masser af plads at brede sig på, gør det kun bedre.

Heinkel 111 bombefly med bomber. Selvfølgelig i museets afdeling for Den Anden Verdenskrig. Foto: Sune Fischer
Heinkel 111 bombefly med bomber. Selvfølgelig i museets afdeling for Den Anden Verdenskrig. Foto: Sune Fischer

Hovedsagelig gælder det, at der er mulighed for at komme helt tæt på fly fra den kolde krig. Hvis man er ivrig selfie-fotograf med hang til krigsfly som baggrund, ja, så er Militärhistorisches Museum Flugplatz Gatow Berlin et yderst oplagt sted at tage selvportrætterne.

Mens den kolde krigs fly fylder det udendørs område, så gennemgås den militære tyske flyvehistorie i flyvepladsens bygninger. Det sker helt fra begyndelsen over Første Verdenskrigs luftkrig, forbi Anden Verdenskrigs voldsomheder, over både Øst- og Vesttysklands luftvåbners genfødsel og endelig i tiden igennem den kolde krig.

Også her er der selvfølgelig maskiner fra de to epoker.

Intet er glemt eller fortiet. Det fortælles blandt andet, hvordan tidligere piloter i det nazityske Luftwaffe var med til at genopbygge Vesttysklands luftvåben efter krigen.

* * *

Vigtig brik i Berlinerluftbroen

Denne C-47 transportflyver deltog i berliner-luftbroen. Foto: Sune Fischer
Denne C-47 transportflyver deltog i berliner-luftbroen. Foto: Sune Fischer

Selve lufthavnsområdet er historisk i sig selv. Den militære flyveplads blev grundlagt i 1935 i forbindelse med Nazitysklands genoprustning.

Da byggeriet stod færdig, var det Adolf Hitler, der indviede den.

Siden var flere af Luftwaffes vigtigste flyveskoler anbragt på området, og der var også herfra, Adolf Hitler lettede, når han skulle flyve ude fra Berlin.

Samtidig var det herfra, den senere tyske pornodronning, Beate Uhse, i et fly flygtede til Nordtyskland i krigens sidste dage.

Hun var uddannet pilot, og under krigen fløj hun militærfly, der skulle flyttes fra fabrikker og ud til de militære enheder.

Med sig på flugten havde hun sin søn og fire andre. Flugten endte i Flensburg, hvor hun siden grundlagde sit erotik-imperium.

Forrest et Sukhoi SU 22, bagved en Harrier Jet. Allerbagerst en Fiat G91. Alle tre jagerbombere fra den kolde krig. Foto: Sune Fischer
Forrest et Sukhoi SU 22, bagved en Harrier Jet. Allerbagerst en Fiat G91. Alle tre jagerbombere fra den kolde krig. Foto: Sune Fischer

Efter afslutningen på Anden Verdenskrig udstationerede Sovjetunionen en kort overgang jagerfly og lette slagbombere på stedet, før området blev overgivet til briterne.

Under den kolde krig gik grænsen mellem Vestberlin og Østtyskland ved flyvepladsens vestlige afgræsning, og under blokaden i 1948 af Vestberlin spillede lufthavnen en meget stor rolle i forhold til indflyvningen af forsyninger til Berlin.

Ved dengang at afskære landstransporter til Vestberlin forsøgte Sovjetunionen at sætte vestmagterne under pres.

Dette lykkedes ikke, da man iværksatte luftbroen og daglig fløj massive mængder forsyninger ind til det blokerede Vestberlin.

Også dette mindes man på på flymuseet.

 

Havde hver sin flyveplads

Hver af de tre vestallierede, der kontrollerede Vestberlin under den kolde krig, havde hver en lufthavn der.

  • Mens Storbritannien drev Gatow, byggede og drev Frankrig Tegel-lufthavnen.
  • USA havde kontrollen med den største og mest prestigiøse Tempelhof-lufthavnen.
  • De tre vestallierede drev i øvrigt også hver deres banegård i Vestberlin.

* * *

Flyet blev kaldt enkemageren

En af museets udstillede F-104G Starfighterfly. Dette har en særlig eksperimental efterbrænder påspændt. Foto: Sune Fischer
En af museets udstillede F-104G Starfighterfly. Dette har en særlig eksperimental efterbrænder påspændt. Foto: Sune Fischer

Tysk luftvåbens største smertensbarn i nyere tid er ubestridt F-104G Starfighter. I den første lange årrække, flyet gjorde tjeneste i det daværende Vesttysklands Luftwaffe, styrtede så mange fly af den type ned, at den fik øgenavnet ’Witwemacher’ – ’enkemageren’.

Dette fly er selvfølgelig repræsenteret i forskellige versioner på Gatow-flymuseet.

Også det danske flyvevåben gjorde i en årrække brug af jagerflyet, og også her oplevede man styrt og havarier, hvor man mistede 12 fly.

Syd for grænsen stod det værre til. Her døde 110 piloter gennem årerne i forbindelse med havarier og styrt med det strømlinede jagerfly.

Yderligere inkluderer historien om Tysklands Starfighter-fly også et højpolitisk drama, der tog sin begyndelse i 1957, hvor Vesttyskland stod for at anskaffe nye jagerfly.

Her stod valget mellem især det franske Mirage III og så F-104G flyet. Daværende forsvarsminister, Franz Josef Strauss (CSU), bestemte her, at det næsten uprøvede Starfighter-fly skulle være fremtidens fly i det vesttyske luftvåben.

Også selvom kritiske eksperter pegede på, at det franske fly rent faktisk var bedre. Omvendt fløj Starfighter-flyet hurtigere, og det fandt ledelsen i det tyske luftvåben bydende nødvendigt for at være klar til afværge fjendtlige bombefly.

Strauss valgte derfor F-104G. Valget var ikke kun militært, men også politisk begrundet, for Strauss håbede, at han med valget kunne yde støtte til vesttysk fly-industri, der skulle bygge flyet på licens.

G’et i F-104G står for Germany og var således en anden version af flyet end det oprindeligt amerikanske. Den tyske version havde andre mål og dimensioner, der ikke var fuldstændig gennemprøvede, da flyet begyndte at blive indført i det vesttyske luftvåben.

Disse fejl og mangler var medvirkende til en del af de mange havarier.

10 kommentarer
Vis kommentarer