I kamp for held og lykke

Hvert år flokkes tusindvis af vietnamesere til den årlige vandbøffelfestival i den nordvietnamesiske kystby Do Son, hvor højdepunktet er tyrekampene

Under turneringen kæmper 16 bøfler, indtil kun en står tilbage som sejrherre. Foto: Nikolaj Svennevig
Under turneringen kæmper 16 bøfler, indtil kun en står tilbage som sejrherre. Foto: Nikolaj Svennevig

Fugten fra gårsdagens regnvejr gør morgenluften kølig. Blandt de fremmødte mænd er der enighed om, at regnen er et godt tegn, og en forventningsfuld summen spreder sig, imens unge og ældre indtager deres positioner i optoget.

Alle er iklædt traditionelle dragter og bærer bannere, hvis kraftige gule og røde farver tilfører kulør til den regnvåde asfalt.

Solen har stadig ikke fået overtaget, da de sætter i bevægelse fra Ngoc Xuyen-templet, et af den vietnamesiske kystbys prægtigste templer.

Den store gong forrest i optoget sender taktfast sin tunge rungen gennem gaderne og bliver besvaret med fem slag fra en lille tromme længere tilbage i geleddet.

Som farverne bevæger sig gennem byens gader, begynder naboer og tilskuere langsomt at reagere på lydene og kommer ud af deres huse for at opleve synet.

Bagerst føres processionens hovedperson, vandbøffel ’nummer 26’, af sted med kurs mod det lokale stadion og dette års vandbøffelkamp.

Folkelig begivenhed
Som en del af traditionen skal alle bøfler præsenteres, og opdrættere og medhjælpere skal knæle for guderne og bede om velsignelse før de kommende kampe.

I Ngoc Xuyen-templet har 54-årige Hoang Gia Bon netop færdiggjort ceremonien med ’nummer 26’.

Han har gennem de sidste 23 år trænet 17 bøfler til kampene og er én af de mest respekterede bøffelopdrættere ved festivalen.

For ham handler denne begivenhed om meget mere end blot kampen.

Mens unge mænd fra Do Son prøver dragterne til morgendagens optog, leverer Hoang Gia Bon, i midten, en opmuntrende tale. Foto: Nikolaj Svennevig
Mens unge mænd fra Do Son prøver dragterne til morgendagens optog, leverer Hoang Gia Bon, i midten, en opmuntrende tale. Foto: Nikolaj Svennevig
 

Det er en stolt tradition, der kræver kundskab og kendskab – egenskaber, han har fået videregivet fra sin far, og som han vil give videre til sin søn.

- Festivalen er en folkelig begivenhed, som hele byen er sammen om. Den handler først og fremmest om to elementer: tradition og tro, fortæller han.

Den spirituelle del er en af festivalens vigtigste. Ud over at man som bøffelopdrætter skal kunne finde den bedst egnede bøffel til kamp, er den spirituelle forbindelse mellem opdrætteren, bøflen og guderne et af de vigtigste aspekter.

Hvis der ikke er sammenhørighed mellem opdrætter og bøffel, kan de ikke blive velsignet af guderne – og dermed ikke vinde.

- Kun den reneste og mest oprigtige sjæl kan blive velsignet af guderne, og kun med velsignelse kan man vinde. Derfor må vi lægge alle bestræbelser i at have et rent sind og opdrætte vores bøffel ordentligt.

- Bøflen må ikke røres af en kvinde, du må ikke have kvindelig kontakt i tre måneder inden kampen, og du må ikke overvære nogen begravelser eller fødsler i din nærmeste familie, forklarer Hoang Gia Bon.

Publikumsmagnet
Vejen op til stadion er tæt pakket med mennesker. Da processionen drejer ind på de sidste hundrede meter, begynder dens struktur at bryde op i mængden.

’Nummer 26’ bliver styret målrettet mod sin bås under tribunen, inden næste optog bryder igennem mængden med deres bøffel. Ingen har interesse i, at dyrene starter kampen midt i menneskemasserne.

En time inden kampene starter, er presset på indgangene til stadion enormt. Folk kravler og klemmer sig igennem hvert et hul i menneskemængden.

Fra en port i hver ende af stadion ledes tyrene ind. Allerede inden deres oppassere har ført dem til startpositionerne, har de fået øje på hinanden, og uden at ænse menneskene omkring dem, sætter de i højt tempo direkte på kollisionskurs.

Optoget mod stadion for vandbøflerne. Farverne på de buddhistiske flag repræsenterer de fem elementer fra kinesisk filosofi - træ, ild, jord, jern og vand. Foto: Nikolaj Svennevig
Optoget mod stadion for vandbøflerne. Farverne på de buddhistiske flag repræsenterer de fem elementer fra kinesisk filosofi - træ, ild, jord, jern og vand. Foto: Nikolaj Svennevig
 

De tonstunge kroppe galoperer over den mudrede jord til stigende bølger af tilråb. Snart overdøves disse af det hult brag, da kombattanterne tordner panderne sammen. Al fremdrift er bremset. Tvingende hinandens hoveder mod jorden står de begge i fastlåste stillinger.

Hver en ændring i dominansen udløser brøl fra publikum. Imens bølger musklerne under bøflernes tykke hud, benene dirrer og pløjer sig ned i den regnvåde jord.

Med ét giver den ene tyr efter, vender sig i samme bevægelse og stikker i ordets bogstaveligste forstand halen mellem benene.

Flugten tager den rundt i hele arenaen, indtil den finder frelse i udgangen.

Helligt kød
Efter den tordner sejrherren af sted tæt forfulgt af fire-fem mænd, der kæmper for at få et pacificerende greb om mulen på den.

Høj i sin sejrsrus føres vinderen ud til sin bås med tilskuernes hyldest og interne spydigheder efter sig.

Portene går op igen, og endnu to tyre entrerer banen.

En efter en bliver tyrene jaget på flugt, indtil 16 vandbøfler er blevet til en velsignet tyr, klar til at modtage sin hyldest.

’Nummer 26’ havde ikke velsignelsen til at vinde og har måttet lade livet sammen med en række af de andre vandbøfler.

Hoang Gia Bon ønsker ikke selv at overvære slagtningen af den bøffel, han har passet og trænet det sidste års tid.

- Vi nyder ikke at dræbe vores bøffel, men det er en af festivalens traditioner, og det er derfor ikke noget, man ændrer på.

- Folk har brug for at have noget at tro på i hårde tider, så vi ser det som en ofring.

- Igennem den beder vi til, at lykken vil smile til os, og at der ikke kommer nogle storme og naturkatastrofer, så vores fiskere kan komme sikkert i havn, siger han.

Ifølge folks tro skulle det bringe held og lykke til den, der spiser bøflernes kød, specielt den vindende tyrs.

Selv om de kunne nøjes med at slagte nogle få, er efterspørgslen og fortjenesten på kødet blevet så stor, at alle dyrene må lade livet. Herefter vil kødet blive solgt.

Vinderbøflen med nummer 24 bliver fejret hele vejen tilbage til dens respektive tempel.

Med sejrens velsignelse på sine skuldre vil aftenen byde på fest, fejring og forherligelse af dyret, inden det i løbet af de næste dage også ofres i troens og traditionens navn.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere